Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Eibauer Zwick’l, Privatbrauerei Eibau (Julekalenderøl VII)

2014-12-15 19.46.58De små forskelle …

Jeg er så småt ved at køre sur i de mange tyske standardpilsnere, julekalenderen er propfyldt med. Det er ikke meget, der skiller dem ad, og nogle gange skal man virkelig lede for at finde nogle endda ganske små, grænsende til ubetydelige forskelle.

Men her meldte der sig så endelig en undtagelse. Dagens øl er nemlig ufiltreret, og det kan om ikke andet ses. Brygget er tåget og clementinfarvet, mens skummet holder den traditionelle kridhvide nuance og letkrystalliske konsistens. Duften viser sig måske også at have et par facetter mere end vanligt, ud over humle mærker man et friskt strejf af citrus og et sødt af appelsin.

Smagen er til gengæld lige så svag som hos dens tyske brødre. Men her titter de forskellige facetter frem igen – citrus, humle og appelsin, og byder dermed om ikke andet på lidt mere oplevelse. Bitterheden synes også at være en anelse hidsigere end hos dens klare, filtrerede kammerater, og mon ikke netop det er på grund af restgæren, at intensiteten bliver den smule større?

At kalde den god vil dog fortsat være en tilsnigelse.

2-en-halv-stjerne

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!

1 Comment

Add a Comment
  1. Bryggeriet har i øvrigt en swartzbier på 4,5 solgt fra kiwi til tider. Det er ikke den du har anmeldt andetsteds, men kan kun anbefale en test, især når den er på bud til en femmer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme