Den er da frisk …
Vi kan åbenbart ikke blive fri for møgvejr, der afsveder græsset og får asfalten til at smelte. Og så må man jo gå til yderligheder. Så da jeg efter hyggeseancen med Gedved i går lagde vejen forbi Netto på Kongelundsvej, og fandt denne rædsel, var det ikke kun fordi jeg lurede en undskyldning for at svælge i en dårlig anmeldelse. Jeg tænkte også, at med lidt held, kunne den faktisk gøre lidt nytte i sommerheden.
Ingredienslisten er underligt lakonisk i forhold til de radlere, Gedved og jeg afprøvede for et års tid siden. Det fremgår, at 60% består af citron lemonade (sic) (med citronsaft og citronsaftkoncentrat (1%)) og 40% premium øl (vand, humle, bygmalt og gær), og så er der da heller ikke sagt for meget. Jeg undrer mig, at det ikke fremgår, hvad citronlimonaden ellers består af. Jeg har svært ved at tro, at den ikke skulle indeholde sukker – eller måske endda kunstige sødemidler, som Flensburgers radler noget overraskende gjorde (og det kunne smages!).
Det er, som man kan se, en meget lys radler. Den består som bekendt også af væsentlig mere citronsaft, end øl, så at farven er tyndt fesengul kommer næppe bag på nogen. Skummet er rent sodavandsskum, og kan på ingen måde forbindes med den cremethed eller holdbarhed, der karakteriserer ølskum.
At der er tale om et ølprodukt skjules effektivt i duften. Jeg syntes nu, at dåsen ved åbning udsendte en sky af genkendelig pilsnerhumle, der endda var ganske velgørende. Men så var det også slut. Derefter dufter brygget kun af citronlimonade, af den slags man kan købe billigt i supermarkeder i både Tyskland og Østrig (hvor nærværende bryg kommer fra – det første på bloggen fra det land). Jeg mindes campingferierne i netop Østrig ved den duft, så igen props til en sodavandsøl for at udløse gode minder.
Og brygget er vitterlig forfriskende i sommervarmen. En kold én af dem, og man har et fremragende alternativ til citronsodavand, der smager af – citronsodavand, såmænd! Okay, citronsodavand der holder 2,2% alkohol, så man, hvis man drikker nok af dem, kan blive småfuld uden at behøve at få noget bittert i munden. Det undrer mig, at brygget ikke er blevet et instant hit blandt de unge, men måske smager det bare ikke sødt nok.
Ja, for de unge ville heller ikke kunne brokke sig over, at brygget var for syrligt. For selvom det dufter af citronsodavand, så trækker både mund og øjne sig i overraskende grad lidet sammen. Mest af alt smager det bare diffust sødt, ikke ulig Semper Ardens Weizen fra forleden (omend mere friskt), og nægter således både at smage af øl eller citron og mindst af alt på begge dele på én gang, sådan som en god radler skal. Og altså heller ikke sødt nok for de unge. Der skal man vel op på Somersby-niveau (som jeg måtte spytte ud, den ene gang jeg prøvede det) før sødmen slår til?
Og endskønt brygget ikke er sødt nok til de unges søde tænderer jeg ikke et sekund i tvivl om, at brygget er tilsat sukker. Og det fremgår ikke eksplicit af ingredienslisten, hvilket jeg ikke er sikker på, er helt lovligt.
Men der er vel et EU-direktiv, hvoraf det fremgår, at sukker ikke skal deklareres hvis det indgår som element i en blanding af flere halvfabrikata, eller noget. For det anses sikkert for konkurrenceforvridende, at lade forbrugerne vide, hvad det egentlig er, de putter i hovedet. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på, for hvor vover jeg dog som menig forbruger at have en holdning til den slags!?
PS: Alle liv tæller fra floden til havet!
