Bryggeri Skovlyst har ikke gjort det – igen …
Mine forventninger til Bryggeri Skovlysts øl skuffes sjældent. Sådan er det, fordi forventningerne aldrig er særligt høje. Øllene fra ‘Skovens Bryghus’, der produceres på et industribryggeri i Polen, markedsføres aggressivt som spændende eksperimentelle øl, der indeholder ingredienser fra skovens dyb. Renhed, natur og beliggenheden ved hareskoven er centrale temaer på etiketterne – men altså kun på etiketterne og ikke i det reelle indhold af emballagen. Og jeg er slet ikke nået til (og orker i skrivende stund heller ikke) at kommentere bryggeriets tidligere anløbne markedsføring fyldestgørende, så I må nøjes med et link.
Ved opknapning lyser der dog et kortvarigt glimt af håb, idet brygget faktisk dufter af mere, end man er vant til fra de såkaldte classic øl. En bitter og en sød kant blander sig ikke uelegant i Bouqueten. Man mærker især malt, der formår at levere både bitterhed og sødme af maltbolsjer. Egetemaet formår faktisk at vise sig i udseendet, da brygget godt kunne have en lød af sene agern. Skummet slår en enkelt gylden tone an, men ellers glæder man sig over, at det ikke keder unødigt længe, da det falder ganske hurtigt.
Bryggets spinkelhed og manglende fylde vækker genkendelsens …tørre konstatering måske? For glæde og begejstring vækker den sædvanligvis sparsomme smag ikke meget af. Lidt maltbolsjer og lidt bitterhed ved gummerne i eftersmagen kan det blive til, men egetræets tyngde skal man sandelig lede længe efter.
Overordnet er maltpræget da ikke ilde, men det er for tyndt og ufyldigt til rigtig at vække nydelse. En syrligt-sød aroma af lidt for billig hvidvin mærkes også bagom vand og fortyndet maltessens. Med tiden mærkes lidt cognac, men det vokser aldrig til at blive rigtig godt midt i alt vandet.
Endnu en opfyldt forventning er en realitet. Men det skal retfærdigvis siges, at EgeBryg nok egner sig godt som en bælleøl, der smager af lidt mere end andre kedelige bryg.
