Frisk og sprød … Indtil videre er jeg gået i en stor bue om denne lille uprætentiøse flaske. Den nærmest emmer af tynd- og spinkelhed med sit snehvide islæt og lidt for simple etiketdesign. At det er en weissbier hjælper heller ikke. Var det salig Michael Jackson, der mente, at godt hvedeøl ikke fandtes? Det er i hvert fald et citat jeg er stødt på et par gange, men hver gang glemmer jeg at notere mig, hvem der står bag.
Og når beholdningen af bryg mindskes, griber man tilbuddene, når de viser sig. I dette tilfælde i Føtex, hvor nærværende bryg kunne erhverves for den fyrstelige sum af en flad tier. Så gør det ikke så meget, hvis brygget er lige så tyndt som det ser ud.
Men brygget skulle vise sig at overraske. Ikke alene fyldte bouqueten godt op i spisestuen allerede ved opknapning. Sødme af hyldeblomst ledsages af en skarp kant af citrus. Citruselementet går igen i farven, der er blegt citrongul, tåget og med et overraskende tæt, cremet skum på toppen. Smagen er sukkersød og skarp af citron på én og samme tid. Det skal bemærkes, at den er hjulpet på vej af glucose fructose, ethylalkohol og aromastoffer. Nej, vi er i Østrig, og bestemt ikke i Tyskland.
Ikke desto mindre får den kunstige, og formentlig også giftige blanding hvedeproduktet hevet op på et niveau, hvor det ikke bare smager af noget, men hvor det rent faktisk også smager godt. Selv om brygget ikke er det, føles og smager det rent som den fineste alpesne. Den er det med global opvarmning og et usædvanligt varmt efterår in mente sikkert også snart slut med. Men snemetaforen til trods smager den altså også af mere end blot smeltevand fra bjergene.
Sødt af sommerens blomster med akkurat den rigtige mængde citrus og – ja, frisk vand i rigelige, men altså ikke for store mængder giver en velafstemt tørstslukker, der sikkert passer fint til afterskiing. Jeg ved det ikke, for aldrig om jeg skal stå på ski – nogensinde! (På kælkebakken med børnene, derimod – se det!) Mine forventninger blev gjort til skamme, og hurra for det, men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over arsenalet af tilsætninger, som man ellers skal til de hjemlige Willemoes-bryg for at finde mage til.