Ja, sådan siger man ifølge Google Translate “Tak” på polsk. Spørg mig ikke, hvordan det udtales. Polsk er et af de sprog, jeg aldrig har prøvet at lære.
En stor ‘Dzięki’ skal under alle omstændigheder lyde til det polske bryggeri Doctor Brew, for en meget fin pakke øl. Det har været en fornøjelse at være deres reklamesøjle, og jeg håber, vi inden længe kan komme til at se nogle af deres øl i forretningerne herhjemme.
Skulle de spørge, om jeg ville prøve nogle flere, ville mit svar helt klart være ‘TAK!’ På Polsk betyder det åbenbart ‘Ja’! Og så passer det jo så fint, at det på dansk betyder ‘tak’ (i fald nogle af læserne ikke skulle være klar over det). Så kunne man jo ligefrem sige “Tak tak!”
Og før niveauet når under det absolutte nulpunkt, tror jeg bare jeg stille og roligt holder inde. Til læserne vil jeg blot sige, at brygget bestemt skal prøves, hvis der står Doctor Brew på.
Sikke et jubilæum!