Noget at se frem til …
Den 4. april var jeg forbi DTU i Lyngby. Det er ikke et sted, jeg har været mange gange før – hvis overhovedet. Som uddannet religionssociolog med sidefag i tysk var jeg hele min studietid forvist til betonbunkeren på Amager under navnet ‘KUA’ (=Københavns Universitet Amager) med enkelte afstikkere til det Teologiske Fakultets afdeling på Strøget, hvor jeg læste oldgræsk (og endnu hurtigere fortrængte og glemte det igen) – samt i Marburg, Hessen på udvekslingsophold. Selvom ingeniørfaget måske ikke ville have været mig uendeligt fjernt, beriget med en aspergerdiagnose som jeg er, var det altså ikke den tekniske vej, jeg valgte at gå.
Ikke desto mindre modtog jeg tilbage i marts en fin invitation fra en journalist på DTU’s månedlige blad. De ville gerne have mig til at prøvesmage nogle øl fra deres eget bryggeri – DTU Bryghus – der faktisk fylder det meste af en hel bygning på campus’et i Lyngby (en af de små bygninger, ganske vist, men næsten en hel bygning ikke desto mindre).
Jeg var naturligvis – som altid når jeg får den slags invitationer – både benovet og beæret over at blive spurgt, og slog da også til med det samme. Én enkelt gang har jeg prøvet lokalitetens bryg, nemlig på DØE’s ølfestival i Lokomotivhallen i 2016. Dengang havde de lanceret en alkoholsvag øl og forsøgt sig med at kompensere for den manglende alkoholfylde ved hjælp af kartoffelmel. Det gik ikke så godt, men hey, hvis man ikke prøver, kan man være helt sikker på, at det aldrig lykkes – uanset hvad man forsøger sig med.
Denne gang skulle bryggene imidlertid vise sig ikke at være helt så eksperimentielle. Eller i hvert fald ikke mere eksperimentelle, end hvad man kan finde på andre mikrobryggerier rundt omkring. Og hvad der laves dér, er jo i en eller anden grad eksperimentielt alligevel. Typerne faldt nu i de sædvanlige kategorier – der var pilsner, stouts, forskellige ales – men alt det når vi til senere. En rundvisning blev det selvfølgelig også til, og brygmester Preben Hansen fortalte ivrigt og stolt om de nye metoder, der blev afprøvet i det lille – men topmoderne og superopfindsomme (er det ikke det, der med et fælt ord hedder *ydrk* “innovativt” i dag?) bryganlæg.
Men anmeldelserne må vente lidt … for de skal lige offentliggøres i DTU’s blad først. Indtil da har I lidt at glæde jer til. Dog vil jeg allerede nu gerne takke Brygmester Preben, Assistent Jes, Journalist Marianne og medsmager Mayianne for hygge og godt selskab hin aften i starten af april.
Jeg håber, det ikke var sidste gang.
