Sod og røg til en glædelig jul.
Juleaften tog jeg en – synes jeg selv – velfortjent pause med de tyske standardpilsnere fra julekalenderen. Den opmærksomme læser har måske allerede bemærket, at overskriften på nærværende anmeldelse er kortere end den har været længe.
Det er en øl, inspireret af de belgiske klosterøl. Selve klosterøllene plejer at være gode (med visse markante undtagelser), mens efterligningerne godt kan halte bagefter. Så det var med en antydning af skepsis, brygget blev åbnet.
Den mørke farve lover godt, og restgæren gør sit indtryk. Og så alligevel spjætter det måske en smule i det ene ben, for brygget er i sin konsistens så tyndt som almindeligt postevand. En visuel karakter som vand, der netop har slukket en større ildebrand maser sig på, men når man stikker gynteren frem for at snuse til brygget melder der sig kun få – men i øvrigt udelt behagelige – noter af røg. Eller dominerer de søde og blide toner – vanille og måske lidt nektar, og det flyder sammen i en overraskende velgørende enhed. Det grumset-tynde bryg gør ikke længere bange, ej heller det stort set ikke-tilstedeværende skum.
Røgen brænder mere igennem i smagen, hvor den leverer en tæt bitterhed. Man skal dog ikke forvente en smag som i decideret røgede øl. Men vanillen og nektaren er i hvert fald fortrængt til baggrunden, hvor de måske leverer lidt fylde. Det samme gør – måske overraskende, og i øvrigt i højere grad – gæren.
Det gør derfor ikke spor, at brygget ser lidt tyndt ud. Gæren sørger for fylde, og bitterheden er intakt via bryggets friske røgethed og således var det en mere end adækvat øl til det overdådige sulebord med and, flæskesteg, kartofler rødkål og tyk, brun sovs – økologisk naturligvis, som blev fortæret den aften, og hvis rester først i dag til frokost fandt sin endelige hvile i vores lille families maver.
Man kan måske undre sig en smule over, hvad det julede er ved indtrykket. Men navnet leverer selvfølgelig svaret – “Down The Chimney” – der hentydes selvfølgelig til julemandens vej ned gennem skorstenen, når han skal levere gaverne. Sådan en skorsten er jo fuld af sod, og stinker nok af røg. Så det er vel derfra bryggets – og her må jeg vist lige endnu engang indskyde, udelt behagelige – røgede indslag kommer fra.
God bagjul allesammen!
