Mørk Mexicaner
Giftblanderne fra Cer…, nej, jeg magter ikke at skrive hele navnet igen. Læs overskriften påny, hvis I vil kende bryggerikoncernens navn. Men altså dem, der lavede partyøllen (læs: sprøjtet) ‘Sol‘, har åbenbart også begået en mørkere øl. Den markedsføres under et andet mærke – Dos Equis – og nu ved jeg fra den ene af de to sætninger man skal kunne på spansk ‘Dos cervezas por favor’ (den anden er ‘Vamos a la playa’) at ‘Dos’ betyder ‘To’, og med to krydser på forsiden er jeg ikke voldsomt i tvivl om betydningen af resten af navnet. Ambar – mørk. Den har vi i hvert fald været omkring på fransk før.
Og mørk er den da også – omend stadig klar og gennemskinnelig. Rødbrun i løden mens det kridhvide skum holder sig i baggrunden. Til gengæld formår det klistre ganske fint, hvilket kompenserer for en ellers flad og kortvarig skumoplevelse.
Duften synes ganske fraværende. Men jeg skal indrømme, at min oplevelse deraf nok har været præget af, at jeg faktisk kom til at smage på varerne før jeg lugtede til dem.
Jeg ville vel næppe have kunnet mærke meget alligevel. Brygget smager af tæt på ingenting, omend med en forfriskende kant, der måske akkurat kan måle sig med afkølet postevand. En svag syrlighed mærkes dog, og selvom det ikke gør brygget væmmeligt, er det nok alligevel det der gør, at postevand vinder.
Sent i nedskylningsprocessen glædes man dog ved en netop sporbar snert af karamel i eftersmagen. Det ændrer ikke ved brygget som ligegyldigt, men dette ene positive træk redder det fra at smage af andet end vand, så man ved blindtest alligevel kan skelne det fra postevand, og det da altid noget. Og dens lyse broder Sol? Den er en prik i horisonten – bag denne øl.
Man må give bryggeriet, at de virkelig har oppet sig i forhold til deres næsten udrikkelige partysprøjt. Lige rettigheder mellem det mørke og det lyse er gennemført i Mexico, og det mørke har taget en klar føring.
Godt er det dog stadig langt fra.