Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Doggie Style, Flying Dog

Som knapt en øl at få …

… og dermed afsluttes kavalkaden af amerikanske øl, jeg købte hin dag i starten af september i almindelighed, herunder øllene fra Flying Dog-bryggeriet i særdeleshed. Dermed har jeg afsløret, at heller ikke det sidste bryg fra deres kant formåede at imponere synderligt, endsige rette op på det ærligt talt flade og småfesne indtryk bryggeriet som helhed har efterladt hos mig.

Pale Ale, og denne skulle være en ‘Classic’ af slagsen, er ofte den milde variant af et bryggeris IPA, der i Flying Dogs tilfælde i forvejen var mild. Og allerede duften peger i retning af en mildere variant af bryggeriets milde IPA. Syrlighed slører en ellers ikke ueffen humleduft, der ender med at være ganske rar, omend ufarlig. Lidt mere riven og kradsen kunne man have ønsket, men det er jo ikke den slags store oplevelser, Flying Dog gør sig i. Det visuelle indtryk er ellers fint. Rustrødt med off-white, cremet, holdbart og ganske klistret skum, men altså uden et bryg der rigtig kan følge med.

For smagen formår heller ikke at rette op på et endnu engang fjernt og vagt udtryk. Brygget smages kun i det bagerste af munden, hvor humlebitterheden fra duften vokser op men aldrig bliver stærk. Bitterheden er rar, nøddeagtig og venlig, mens det i resten af munden mest smager af vand. En øl, som vil få de færreste nydere af tynde festbryg til at spytte ud og erklære, at dette bryg kun er for de ‘hardcore’.

Det kunne man i det mindste have forventet, hvis man havde byttet en Diskoteksgæsts Kay-Sar eller Tuborg Lime Cut ud med Flying Dogs IPA. Her sker det næppe, for letdrikkeligheden er at sammenligne … ikke med disse hedengange rædsler – indrømmet! Så meget ære skal den trods alt have. Men den når ikke højere op en gennemsnittet af … skal vi kalde dem ordentlige tyske pilsnere, ikke ulig en Warsteiner uden at være en Flensburger Pilsener.

I forventningen om en amerikansk specialøl blev fornemmelsen efter at have drukket aftenens øl, at jeg ikke rigtig havde fået nogen øl. Brygget havde ikke efterladt sig nogen spor eller indtryk, jeg kunne tænke tilbage på og glæde mig over. Lige så hurtigt den er rislet ned i halsen, er den rislet ud af hukommelsen, som så mange andre af de jævne bryg man lynhurtigt glemmer navnet på.

Til sammenligning kan jeg love, at min kære vivs seneste bog, der er blevet udgivet nu i aften, er en langt mere spændende oplevelse. Den fås som e-bog her, og har mine varmeste anbefalinger. Læs eventuelt en smagsprøve her, og et blogindlæg om udgivelsen her.

Nårh ja – det er mig, der har lavet forsiden.

2-en-halv-stjerne

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 18:56

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme