Ikke som intenderet, but still …
Til havefesten for gamle punkere, hvor jeg var med forleden – og på vandvognen – fik jeg også en lille gave med; denne øl fra det for mig indtil nu ukendte Dry & Bitter Brewing Company, der ligger i nordsjællandske Gørløse mellem Hillerød og Slangerup. Angiveligt skulle brygget være fejlbehæftet og derfor noget nær udrikkeligt – hvis der da ellers var noget tilbage at drikke efter at flasken var åbnet, for de var åbenbart berygtede for nærmest at eksplodere ved åbning – eller i hvert fald skulle der ikke være meget tilbage i flasken, når størstedelen af indholdet meget hurtigt havde forladt denne i opadvend retning som en anden geyser.
Men prøves skulle den da. Var den vitterlig udrikkelig, ville jeg vide, at brygget var mislykket, og så ville den ikke blive anmeldt. Jeg anmelder ikke fejlbehæftet øl. Hvis legenden om øllet til gengæld skulle vise sig at være bedre end virkeligheden – og det skulle jo ikke være første gang – ville der jo være endnu en øl at anmelde. Måske endda en go’ én. Og bare navnet og etiketmotivet, der syder af social indignation og oprør, varmer da bestemt denne anarkistiske hippiepunkers gamle hjerte.
Jeg tog selvfølgelig mine forholdsregler. Øllet fik lov at hvile i køleskabet, så der kom ro på eventuel yderligere flaskegæring. Desuden er det næppe en ukendt sag at øl bare bruser og sprutter mindre, når det er afkølet. Jeg forstår ikke helt hvorfor – jeg er selvfølgelig med på, at gas trækker sig sammen ved afkøling. Men burde denne sammentrækning ikke nivelleres af væskens aftagende evne til at lade gas opløse sig i den ved samme temperaturnedgang? Vel, jeg er ikke naturvidenskabsmand, men det ser åbenbart ikke ud til det …
For åbningen af flasken foregik aldeles udramatisk. Forventningerne til begivenheden var ellers skudt så meget i vejret, at jeg optog seancen på film, og lagde det på bloggens facebookside. Jeg vil dog tillade mig at spoile, da både begivenheden og filmen skuffede forventningerne helt og aldeles. Ingen eksplosion. Ingen geyser. Bare en øl, der boblede lystigt af rigelige mængder kulsyre … Og kulsyren dannede så noget skum i flaskehalsen, der lige så stille klatrede op, og ganske sikkert ville være løbet ud på bordet, hvis ikke jeg umiddelbart efter havde skænket øllet. – Men så var det altså heller ikke værre.
Brygget er ellers ordentligt grumset – med deciderede klumper på bunden – og det danner ganske vist ret meget skum. Men ellers ligner det det, det er – en IPA, citrongul med hvid top, og en for typen både skarp, stærk og lækker duft af skumfiduser, sylespidse grannåle og hyldeblomster. Ingen overdreven syre, gær eller andet, der måtte antyde fejl.
Gæren kan så godt mærkes i smagen – men på en langt fra skæmmende måde. Forrest er bitterheden med karakter af vådt savsmuld og frisk kommen. Gæren ledsager med småsyrlig fylde, der i langt højere grad understreger bryggets skarphed frem for at forekomme destruktivt. Det mest destruktive er indtil videre frygten for de tømmermænd brygget måtte give dagen efter – for mig udeblev de, så heller ikke her kan der påpeges nogen egentlige fejl.
Bryggeriets løfter om en olieret aroma af appelsin og ananas som følge af simcoe, exuanot og citra-humlerne, kan det dog ikke holde. Noget antyder trods alt, at brygget ikke helt afspejler det ønskede resultat. Gæren – skønt ikke ligefrem destruktiv – møver også fartruende frem så den balancerer lige på grænsen af at blive for meget. Nogle bryggerier leger med denne grænse med spændende resultater. Her synes legen ikke intenderet og giver lidt unødig disharmoni i spændingen.
Når det så er sagt, forbliver øllet en komplet IPA-oplevelse, selvom det måske ikke var lige den IPA-oplevelse bryggeriet intenderede. Det skal også sige, at jeg undlod at tage bundsjatten med, da de rige gærmængder på bunden ikke tog sig just indbydende ud. Samme gær kunne også smages mere og mere, efterhånden som bunden kom nærmere, og jeg så ingen grund til at spolere den fine oplevelse, jeg havde haft indtil da …
… og jeg så heller ikke nogen grund til at forstærke eventuelle tømmermænd. Vel, mission accomplished … tror jeg nok.
