Jeg syntes efterhånden, det var blevet for længe siden, at jeg havde noget at brokke mig over. øllene har været alt for gode på det sidste, men det er ikke kommet som nogen overraskelse, for jeg er bevidst gået efter kvalitetsøllene denne gang. Desuden fik jeg faktisk prøvet de allerfleste standard/ringe øl sidste påske, så der har faktisk ikke været så meget i den kategori at teste i år.
Men en enkelt rædsel fandt jeg da – eller det vidste jeg jo ret beset ikke om den ville være, men lad os se det i øjnene: Harboebrandet borger ikke for kvalitet, det gør discount heller ikke og endnu mindrekan man nok forbinde Faktas ‘Dansk [øl]’ brand med kvalitet. Det er disse tre lavkvalitetsegenskaber, der kronisk klæber sig til Dansk-brandet, som nærværende øl altså er lanceret i.
Mig bekendt er det første år Fakta har den, men jeg skal ikke lægge hovedet på bloggen – undskyld, blokken – for det kunne jo være, at jeg havde overset den, eller valgt at gå uden om den sidste år. Jeg mindes dog ikke at have set den før, så jeg tror den er ny – og nej, som læseren nok har gættet har jeg ikke de store forventninger til den. På forhånd har den praktisk taget alle odds imod sig, men så kan man til gengæld sige, at hvis den skulle overraske, kan den kun overraske positivt.
Nuvel, den tager sig faktisk flot ud, dyborange og med højt, tæt, næsten flødeagtigt skum, der oven i købet klæber ganske flot til glasset, og slet ikke falder med den hastighed, man kunne have forventet af en discountøl. Duften er skarp, nærmest ram, uden dog at være ubehagelig – af overmodne blommer tilsat et metallisk indslag. Føj dertil sprit, svedsker og andre gærede frugter.
Man smager især det syrlige først, endskønt det først melder sig rigtigt, når brygget har passeret svælget. Der er ikke meget smag ud over en skarptsyrlig eftersmag at komme efter i første omgang. Opgaven er fremdeles at se, om der ikke alligevel skulle gemme sig noget smag i resten af mundhulen. Og det lykkes da også at finde en antydning af skarp, bitter humkle midt på tungen, ledsaget af en metallisk syrlighed.
Selvom smagsindtrykkende ikke just virker velgørende er det dog heller ikke så slemt som det måtte lyde. Aromaerne er ikke specielt fremtrædende, og især det metallisksyrlige islæt formår faktisk at gøre brygget friskt. Humlen er til gengæld ikke værd at samle på. Dens bitterhed er harsk snarere end besk, og bringer minder frem om den nærmest udrikkelige Dansk Julebryg.
Men helt så slemt bliver det som antydet aldrig. Glimtvis er det muligt at nyde nærværende påskebryg, såfremt man ikke har sat overliggeren for højt. Det er snarere end kedelig end en rædsom forestilling.
Det er jeg fuldstændig uenig i! Den slår Tuborgs påskebryg med flere længder!