Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Danmarks sureste ølblogger bliver far igen.

Og lægger hårdt ud med at vrøvle, for jeg er jo ikke blevet far igen. Det har jeg været hele tiden, og at sige jeg er blevet det igen antyder, at jeg en stund ikke skulle have været det. Sådan forholder det sig ikke – jeg er derimod blevet far til en mere, men det lyder ikke så smart i en overskrift. Jep, jeg er begyndt at ligge under for, hvor smart og fængende en overskrift er frem for, at den rent faktisk giver mening i forhold til det, der sker i virkeligheden.

Vel – nok snak, her er hun, den lille Thyra. Indlægget her handler overhovedet ikke om øl, men da jeg mægtig gerne vil dele min glæde med læserne, har jeg valgt at skrive et par linjer om det alligevel, frem for blot diskret at ændre i blog-beskrivelsen.
Vel mødt til flere anmeldelser snarest. Jeg varmer op til endnu et spritterøltema med et par gode øl – eller hvad jeg forventer er et par gode øl her de næste par gange. På den måde vil jeg sikre mig nogle velsmagende dråber, før jeg igen tager far på det … ja tynde og bitre øl vil jeg ikke sige, for skatteklasse 3-øl er ikke som sådan tyndt, og bittert øl er godt, så … Lad os blot sige at anmeldelserne formentlig blive mere underholdende end selve det øl jeg anmelder.
Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 12. august 2015 — 08:15

4 Comments

Add a Comment
  1. Til lykke. Hun ser vel nok dejlig ud. Håber du har et par gode øl til at fejre det.

  2. Tusind tak. Det har jeg, og de skal nok blive anmeldt. :-).

  3. Forsinket tillykke herfra – Og lækkert navn! Har selv en lille Magne herhjemme:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme