– Det havde jeg ikke troet!
Dagens øl, der i øvrigt indgår i Faktas faste udvalg af udenlandske øl, har jeg valgt som opvarmning til mandagens release af Cults øl Kay-Sar, der skulle være af omtrent samme type – lyst, mexicanskinspireret partyøl. Det skader ikke, at få et indtryk af øltypen, før man begynder at anmelde dem i stor stil. Jeg kender ikke typen særlig godt, da jeg ærligt talt skræmmes lidt ved tanken om øl, der er lyse og ikke for bitre. Det klinger i mine øren som øl, der er tynde og ikke smager af noget. Nu må vi se …
Alle alarmklokker bimler, når man beskuer produktet Corona Extra. Flasken er klar, og øllet er lyst pilsnerøl og det er ikke en kombination, jeg tidligere har været heldig med. Generelt er det heller ikke noget godt førstehåndsindtryk, at et ølprodukt ligner en urinprøve.
Ved ophældning kan man næsten ikke få det til at skumme. Hvis man vender bunden i vejret på flasken kan man være heldig at opnå sølle 1½ cm. hvorefter det nærmest kollapser med en sjaskende lyd.
Det tydeligt tynde bryg dufter ikke af særligt meget, men alligevel lettes man over fraværet af sur eddikedunst, og glædes moderat over en slet ikke ubehagelig humlebouquet. Smagen er ligeledes ikke specielt fremtrædende, men men men … Og her indtræder så dagens overraskelse. Det kan godt være, at øllet ikke smager af så forfærdelig meget. Til gengæld er den smule aroma, der alt andet lige er til stede, faktisk ganske velbehagelig. Det er en blid og rund humlebitterhed, der nænsomt kilder tungens sider til uventet stort velbehag for mund og gane. Bitterheden masserer blidt smagsløgene bagest på tungen og i ganen efter at øllet er nedsvælget. Det er heller ikke hvad man forventer af lyst øl i en klar flaske.
Man skal heller ikke glemme, at denne type øl kendes syd for grænsen som ‘helles’ altså lyst øl. Selv Flensburger, der er kendt for sine bitre undergærede øl, har ‘Gold’, der også leveres i en klar flaske, og er kendetegnet ved mindre – og rundere – bitterhed og letdrikkelighed. Og når Flensburger hopper med på vognen, og producerer denne øltype, yder det i sig selv øltypen legitimitet nok, til at den ikke bør afskrives som generelt for tynd. Erkendelsen af dette fik mig desuden til at kassere dette billede som præsentation, netop fordi Corona formåede at nedbryde mine fordomme om både øltypen og det konkrete produkt.
Jeg ved også, at øllet er populært festøl, og nu forstår jeg bedre hvorfor. Det er vitterlig en frisk tørstslukker, som samtidig har de væsentlige fordele, at det ikke er for tyndt og samtidig smager godt. Grunden til, at de unge mennesker alligevel tyller pseudocider og andet sprøjt i sig, er nok øllets prisniveau – 13 kr. i Fakta, og det er øllet alt andet lige ikke værd. Det er ganske vist bedre, end man kunne forvente på dets popularitet og udseende, men som øl i øvrigt er det egentlig temmelig uinteressant.
