Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Copenhagen Beer & Whisky Festival 2016

Der skete godt nok noget …

Så nåede jeg omsider til det – beretningen om min tur på Copenhagen Beer & Whisky Festival i Forum i den forløbne weekend. Forum ligger i øvrigt ikke i København, men på Frederiksberg – men ‘Frederiksberg’ er der måske bare ikke helt så meget international gennemslagskraft i, som Copenhagen – men det får være.

Ved arrangementet var jeg for anden gang roadie for Kongebryg. Det indebar, at jeg hjalp med at slæbe – og så stod jeg ellers i standen, og fortalte om de fine øl, som festivalgæsterne kunne smage hos os. Jeg er ved at være ret erfaren udi at berette mundtligt om øl – og ikke bare skriftligt. Det kan jeg takke Kongebryg for, fordi de gad have mig med endnu engang. Det bliver ikke sidste gang, hvis det står til mig.

Indtrykkene fra Festivalen er mange – og kaotiske, men jeg var snarrådig nok til at have min telefon og Untappd med, så jeg dér kunne notere alle de øl, jeg fik prøvet – måske endda tilstrækkeligt til at jeg i dette indlæg kan skrive noget brugbart om dem. Lange eskapader om hver øl bliver det dog ikke til. Indlægget her skal også slutte på et tidspunkt, og Untappd har strenge begrænsninger på, hvor lange anmeldelser, man kan skrive, hvilket mestendels er godt, men det betyder også, at mine notater er sparsomme. Jeg vil heller ikke give mig ud i karaktergivning. Den kan man nærstudere på Untappd. Glem ikke, at man kan finde info om min Untappd-profil under ‘Sociale Medier’ her på siden, hvis nu man skulle være for fumlefingret til at trykke direkte på linket her.

Tjekker man min profil, og opdager, at ikke alle øl, jeg har prøvet, er nævnt her, så fortvivl ikke. Nogle har jeg faktisk smagt så grundigt, at der kommer en rigtig anmeldelse ud af dem.

Vintage ChristianVintage Christian (2014), Gran De Select

Gran De Select laver øl, brygget på champagnegær. Formentlig er det lige så svinedyrt som det ser ud i de buttede flasker med de høje halse. Men så er det jo godt, at man kan få lov at prøve dem på en Festival uden at man behøver købe et læs af dem. Jeg fik lov at prøve alle tre, de havde – men jeg smagte mest på pale ale’en. Champagnegæren giver brygget en vinøs friskhed, som man ellers ikke finder i øl uden at det bliver tyndt. Slet ikke ringe, og i øvrigt klart mest velintegreret i pale alen. Brown Ale’ens fede malt trådte for meget igennem, så indtrykket blev en smule rodet, mens pilsneren virkede decideret tynd. Måske egnet på en varm nok dag, men så skulle den også være virkelig varm – og så ville jeg egentlig stadig foretrække pale ale’en.

SølvpilenSølvpilen, Aarhus Bryghus

Yyyyydrk …! Jeg lærer aldrig at forstå den her øltype. Men som brygmester – eller i hvert fald ham, der stod i Aarhus Bryghus stand, begejstret berettede (han berettede begejstret om alt hvad han berettede om, og det var i øvrigt ret meget. Han kunne uden større besvær snakke fanden begge ører af – to gange) så er det også en øl, der deler vandene. En belgisk tripel blond der i sin smag om muligt dunster endnu mere af banan og kogesprit end den rædsomme Prior, som jeg for ikke lang tid siden bedømte til at være en af de ringeste øl, jeg har prøvet. Ikke at jeg skal være ukonstruktiv i min kritik af Aarhus Bryghus, for det er garanteret en fremragende Belgisk Blonde, hvis man er til den slags. Bedømmelsen som ‘fremragende’ bygger jeg på styrke i og antal spjæt og trækninger fra underansigt og nedefter, brygget afstedkom, ikke bare hos mig selv, men også hos Brian, der også stod i Kongebrygs bar. I det mindste lærte jeg da, at jeg ikke er den eneste, der ikke forstår den øltype.

IPA AarhusIndia Pale Ale, Aarhus Bryghus

Men Aarhus’ eget bryggeri (nu hvor Ceres for længst er smuttet til Fredericia sammen med resten af Royal Unibrew) havde også andre øl på programmet. Denne India Pale Ale er af den milde og afdæmpede slags. En god begynder-IPA, der har de friske grannoter og indslaget af forårsblomster, som man helst skal have, men uden at overdrive nogen af delene … ja, den er tydeligvis ikke henvendt til nærværende blogger eller folk med samme smag for det ekstremt humlede – men dem der ikke er det, skal jo starte et sted, før de bliver forledt. Dette sted er fint.

Og mens jeg i mit stille sind frydede mig over, at ubesmittede sjæle kunne blive ledt i fristelse med hin afdæmpede IPA prøvede jeg meget passende i situationen …

Black MonsterBlack Monster, Aarhus Bryghus

Jeg husker den som en god, fuldfed stout med al den magt og vælde, sådan én helst skal have. Bedre husker jeg dog brygmesters … – ja, eller ham der stod i deres stands – anekdoter, der var linet op i en lang kø, men uden at nogen af dem kom til at vente særlig længe, for de blev fyret af som raketter fra et stalinorgel. Var det det mørke øl, der fik os til at tale om døden, og om at grunden til, at der gik fire dage fra nogen var død, til de blev begravet var, at der i mellemtiden skulle brygges øl til begravelsen? Nåhr ja, og ordet ‘Barsel’ skulle angiveligt betyde “barns øl” – for ved en familieforøgelse skulle der også øl på bordet i gamle dage. Dengang tog øl kun de fire dage at lave, da man dengang hverken gik så voldsomt meget op i smag eller alkoholprocent …

Ja – turen til Aarhus Bryghus blev i hvert fald lærerig for denne blogger.

Green BansheeGreen, Green Banshee, Amager Bryghus

Fedt! Vi er allerede nået til det, der samlet set nok var den største oplevelse på hele festivalen for mit vedkommende. Det var nu slet ikke i Amager Bryghus’ stand, at jeg fik denne lille sorte Satan tilbudt (de var ellers vores genboer, de gæve bryggere fra Tårnby, og som læserne nok har bemærket, nassede jeg mig til ét af deres glas. Jeg håber de anser glassets værdi for nogenlunde at svare til den reklameværdi det giver dem, ved at jeg bruger det til mine anmeldelser, og at deres brygmester ikke kommer efter mig. For han er godt stor og stærk … det har brygmestre det med at være) men derimod en af whiskystandene – Jameson’s for at være helt præcis. Jameson er irsk whisky, og ekspedienten var netop ved at lange smagsprøver på Green, Green Banshee ud – den er nemlig lagret på whiskyfade. Og da jeg tilfældigvis kom forbi, skulle jeg da tilbydes det sidste i et glas.

Whiskysmagen er meget præsent i det i forvejen ekstremt seje og lakridstunge tjærebryg. Det var – uden at overdrive – svært at få de sidste klæbrige dråber ud af bægret. Mens jeg kæmpede med det, spurgte jeg, ikke uden forhåbning eskpedienten, hvor hun kom fra – what with Jameson being Irish whisky and all … Jeg blev ikke skuffet – Irland! Yes! “An bhfuil Gaeilge agat?” fór det ud af mig, og jeg fik omgående et bekræftende “Tá – tá Gaeilge agam.” Og så fyrede jeg ellers endnu et par almindeligheder af, og havde farligt svært ved at forstå svarene, og måtte snart igen slå over i ‘Bearla’ som det engelske sprog jo hedder på irsk.

Men uanset hvor snublende og famlende det var, så fik jeg – for første gang lejlighed til faktisk at tale et smule irsk, med en irer. Jeg var meget glad, og det oplevede jeg altså, mens jeg drak Stout fra Amager Bryghus, lagret på Jameson whiskyfade – det hører med til historien.

Mango MagnificoMango Magnifico, Founders Brewing Co.

Nå, jeg er faktisk snart færdig, har jeg lige opdaget. Men jeg prøvede selvfølgelig også noget whisky hist og pist, som ikke vil blive anmeldt. Og så er der jo også de … jeg får det til fem øl, som jeg har tænkt mig at skrive deciderede anmeldelser om. Så er opgaven jo indtil videre overkommelig – trods alt.

Mango Magnifico er en frugtøl brygget med mango, og tilsat habaneros chili. To ingredienser, der ifølge mange ølsnobber intet har at beskaffe i øl yder en fabelagtig oplevelse: Det starter sødt og fyldig med rigelig mango, og  rammer chilien ellers! Chili og sødme rimer … eller … det gør det jo ikke, men det passer godt sammen. Især her, hvor alt for meget mango og alt for stærk chili giver en fabelagtig harmoni i et bryg, der dælme ved, hvad det vil. Dermed er den anden øl, jeg nogensinde har prøvet, hvor chili rent faktisk gør noget godt for øllet en realitet. Den første er som bekendt Chili Klaus Ghost fra Midtfyens Bryghus. Dem vender vi tilbage til.

Limfjordsporter Fadlagret, Thisted Bryghus

Jeg fik jo omsider lejlighed til at prøve den temmelig berømmede Limfjordsporter med ekstra lakrids. Mikkellers bud på samme var jeg som bekendt jævnt skuffet over, mens jeg blev så begejstret for lakrids-varianten, at den vil få sin egen anmeldelse. Jeg prøvede også en fadlagret version af Limfjordsporteren – og den var så ny, at ingen havde lagt den på Untappd endnu – Kaj Framke to the rescue! Brygget har jeg ikke fået taget et billede af, men så kan man jo beundre brygmester Antoni i stedet. Ud over at være brygmester på Årets Bryggeri 2015 er han også et rart, venligt og ydmygt menneske, der lod til at synes, at det var næsten lige så sjovt for ham at møde mig, som det var for mig at møde ham.

Anyways – han har givet Limfjordsporteren med høvl og sandpapir så den nu fremstår som at lækkert lille rokokomøbel i stedet for det tunge, rustikke snedkermesterklædeskab, som den oprindeligt var. Lidt af styrken og tyngden er taget bort, men erstattet med mere distinkt smag af lakrids og malt. Brygget smager af lige så meget, men med større vægt på kvalitet end kvantitet.

Chili Tripel, Midtfyns Bryghus

Den her havde Midtfyen på fad sammen med fornævnte Chili Klaus Ghost. Man kan sige, at denne er en nedtonet Chili Klaus Ghost – eller at Chili Klaus Ghost er en boosted Chili Tripel om man vil. I hvert fald er øl og chili også sådan nogenlunde integreret i dette bryg. Det er i hvert fald langt fra akavet, sådan som nogle chili øl næsten har været gennem min tid som blogger.

Billede: Martin Bo Petersen

Skolder Viking Voyage Limited Edition, Frejdahl/Vestfyen

Ah … en limited edition … Hvor mange har jeg ikke ladet mig friste af de to små ord, da jeg i min ungdom samlede på musik? Den slags chancer skal man ikke lade gå fra sig. Det var idemanden bag Pladderballe bryghus og eksperimentalbryggeriet Redekassen, Martin Bo Petersen, som jeg omsider fik mødt i virkeligheden, der gav mig tippet – and off we went. Den forhandles i en gavepakke inklusive en lille flaske Highland Park. Ideen er, at øllet og whiskyen nydes samtidig, og går op i en højere enhed. Det smager nu fint hver for sig, og også sammen, men nogen stor nyskabende åbenbaring er der for mit vedkommende trods alt ikke tale om – limited eller ej.

Kentucky Breakfast Stout (KBS) (2016), Founders Brewing Co.

Så var der lidt mere åbenbaring i Founders Brewing Co’s Kentucky Breakfast Stout – eller KBS, som der lakonisk stod i Svaneke Bryghus’ stand, hvorfra den blev skænket. Sjældent – hvis overhovedet nogensinde – har jeg smagt mage til tyktflydende, sejt, klæbrigt beg. Udover at smage aldeles pragtfuldt af rivestærk kaffe, klistret ind i superstærk lakrids, og indhyllet i giftig røg fra et rockerbål bestående af traktordæk, forestiller jeg mig, at det ville være aldeles anvendeligt som belægning på det næste stykke unødvendig motorvej, som regeringen planlægger.

Norsk Høst, Nøgne Ø

Nå! Den fik jeg åbenbart ikke noget billede af. Vel – synet af den kan nydes her – og den smager også omtrent lige så fint som den ser frisk og lys ud. Den er at regne til den hipstersmarte modetrend “Nyt Nordisk” idet der ikke er brugt humle i produktionen. Det var det nummer, Thisted Bryghus også lavede sidste år, og som min begejstring for, var temmelig behersket. Men nogen må kunne lide det, for Thisted Bryghus er siden blevet kåret til årets bryggeri – og selvom det ikke er sikkert, at det lige var det der gjorde udslaget, er den skade det måtte have forrettet i hvert fald overskuelig.

Men det er ikke Thisted Bryghus, det handler om, men Nøgne Ø. Jeg må blankt erkende, at brygget er både liftligt og smagfuldt med tydelige noter af friske grannåle og en sød eftersmag af havtorn. Hvis alle “Nyt Nordisk”-bryg, eller for den sags skyld alle “Nyt Nordisk”-projekter var af denne kaliber, ville mine tæers krumning, og de stole jeg sad på’s vrikken, være reduceret aldrig så meget, som når jeg i dag hører konceptet nævnt.

Dét var åbenbart dét. Når man sådan lige tilkæmper sig et overblik, finder man orden i selv det værste kaos. Men nu mangler der jo så lige de øl, som jeg syntes, jeg ville give en fuld anmeldelse. Foruden Thisteds Limfjordsporter med Lakrids de øl Kongebryg havde i baren.

Så der er lidt at tage fat på endnu. Vel mødt til flere anmeldelser snarest.

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme