Det smager …
I aften har vi besøg af gæster fra kontinentet, nærmere betegnet Tønder. En af Lindas studiekammerater er kommet forbi med godt selskab, børn at lege med til børnene og rigeligt med drikkevarer – herunder øl.
Øllene er der to af. Denne indiske sag, som blev nydt til aftensmaden, hjemmelavet pizza, samt en Raasted Chili Lakrids Porter, som jeg ikke skal være sen til at indrømme, jeg har en kende højere forventninger til.
Fra Indien har vi tidligere prøvet Kingfisher, en klar, lys pilsner ligesom denne. Hin inders skum var dog både højere og mere fast i konsistensen. Duften omend i lige grad fraværende. De tørstslukkende egenskaber var der dog ikke mange fingre at sætte på.
Og det er der heller ikke i dette tilfælde. En glat, tørstslukkende pilsner, er det første indtryk. Men så glæder man sig alligevel over, at der under den blankpolerede overflade faktisk gemmer sig noget smag, noget bitterhed af frisk træ og tørt græs.
Fylde er der overraskende nok også lidt af – lidt, men godt. Og i betragtning af, at det er standardiseret asiatisk pilsner, vi er ude i, så er der en lille overraskelse og en lille smagsoplevelse gemt i den indiske pilsnerpakke.
Cobragift derimod er der ingenlunde tale om. Hverken i negativt eller positivt ladet konnotativ forstand, og det ærgrer alligevel mere end det glæder.
