Vi har tidligere oplevet, at økologisk øl ikke var ensbetydende med kvalitetsøl. Svaneke Bryghus’ classic-pilsner er ikke økologisk, men læren fra den belærer én om noget lignende, nemlig at blot fordi en øl er brygget i et mikrobryggeri, og blot fordi det er ufiltreret, er det heller ikke nødvendigvis særlig godt.
Flot ser det ellers ud, tåget som den orange-gule øl er, som den bliver hældt op i glasset. Skummet er flot gyldent – og det er ikke bare noget jeg siger for at lire positive klichéer af. Det er vitterligt gyldent, og ikke bare hvidt, som det meste ølskum faktisk er. Duften virker til gengæld lidt tam og det er da også forvarslet til den konklusion, nærværende indlæg indledes med.
Det er jo bestemt ikke fordi væsken ikke behager på sin vej gennem munden og ned til svælget. Restgæren gør sit arbejde med at hæve øllets fylde en smule, så det blidt perler langs tungens sider. Desværre er humlesmagen og maltaromaen også blid. ALT for blid. Øllets egentlige smag skal man lede længe efter, og når den endelig kan spores, er den spinkel og skrøbelig.
Det eneste, der måske hæver den over almindelig dansk metervarepilsner i smag, fylde og aroma er eftersmagen, der lejlighedsvis antyder, at humlen trods alt er af en over middel kvalitet. Det er bare ærgerligt, at man ikke kan smage det, mens man drikker det.
Jeg skulle ellers mene, at et mikrobryggeri bør levere noget unikt, som de store bryggerier i deres bestræbelser på at sænke den laveste fællesnævner aldrig ville kunne. Mikrobryggerierne burde således sætte en ny standard for ølbrygning, som de store bryggerier så i det mindste kunne stræbe lidt efter. I dette tilfælde er det imidlertid omvendt – Svaneke Bryghus forsøger at gøre de store bryggerier klamphuggeriet efter. De rokker derved ved selve mikrobryggeriernes eksistensberettigelse, og det er bestemt ikke et eksempel til efterfølgelse.
