Hybridbryg …
Jeg må hellere komme videre med bryggene, jeg prøvede på DTU Bryghus her i starten af sidste måned. Holdbarhedsdatoen for friskbrygget øl er ganske vist temmelig vidtstrakt, men det er min hukommelse – og lyst til at gemme på anmeldelser til gengæld ikke. Så hermed videre til bryg nr. 2 …
Lidt eksperimenterende er de nu alligevel der på DTU Bryghus i Lyngby. Efter den forfriskende pilsner gik vi over til noget, der var lige en tand mørkere – en classic. Brygmester præsenterede den som en classic pilsner – en undergæret øl af wienertypen – en wienerklassiker er man næsten fristet til at kalde den.
Men helt så simpelt var det alligevel ikke. Undervejs kom brygmester i tanker om, at øllet jo faktisk var overgæret. Til gengæld var humlen ganske rigtigt af classic-typer; Northern Brewer og Magnum. Malten var af typen Caraffa – et letristet sag, der bestemt gav brygget lød som en classic – hvis ikke mere end det. Men det er som bekendt brygtemperaturen, der bestemmer øltypen, og her var der altså ikke nogen tvivl. Navnet Classic Ale hentyder altså dels til ingredienserne, der er typiske for wienertypen, mens gæren uigenkaldeligt gør brygget til en ale.
Hybridresultatet er ikke desto mindre interessant, endskønt den initiale chokoladeduft var noget svag i karakteren. Det skyldtes nok en serveringstemperatur under niveauet for, hvornår jeg vælger at cykle i shorts – dvs. under 8 grader. Men det er en anden historie. Al aroma er gemt i smagen – og det er jo også der, den hører til, så bouqueten ikke render med hele oplevelsen. Pikant chokolade og kaffeimpression samt fylde af blød, sød nougat. Der er lækker balance mellem sødt og bittert, og ikke for lidt i smagsstyrke.
En veldrejet lille aromapakke med det hele, der oven i købet er letflydende nok til at oplevelsen ikke bliver overvældende. Alt det gode fra mørke ales samlet i ét.
For selvom det måske nok er et hybridbryg minder den mest om det den er – en mørk ale, snarere end en klassisk pilsner, og det er også bedst sådan.
