Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Ch’ti Blonde, Brasserie Castelain




Aggressiv og uudtalelig perle – mums.

 
Jeg kan ikke fransk. Jeg prøvede at lære det et år på ungdomsskolen, men i modsætning til russisk og nu – gaeilge – fangede det mig aldrig. Jeg bliver derfor læserne svar skyldig i, hvordan navnet på dagens øl udtales. Gætte kan man selvfølgelig altid – jeg gætter på et onomatopoetikon, der måske beskriver et nys, eller et endnu bedre bud kunne være lyden kapslen, der letter på flasken.
Når det sker, og øllet er skænket – koldt, 6 grader er anbefalingen – kan man nyde den kraftige, fyldige og lækre duft af franskbrød, ledsaget af en smule alkohol og metal. Sjældent er det en nydelig blanding, men netop her, passer den fint ind, idet den yder den bløde franskbrødsduft en skarp kant. Øllet er da også tilsat glukosesirup baseret på hvedestivelse, hvilket måske kan forklare duften. På farven ser den dog ikke særlig hvedeagtigt ud. Det er en fortrinsvis lys øl, der i duft og smag adskiller sig meget fra en pilsner, mens udseendet sagtens kunne snyde en til at tro, at det blot var en undergæret europæisk byg-øl, man stod med.
Det allerførste indtryk er fortrinsvis sprittet, men der melder sig hurtigt et indslag af kraftig sødme. Kombinationen af sødt og sprittet giver indtryk af de gærede frugter, som hvepsene i disse dage æder og bliver fulde og aggressive af. (Ser man det fra hvepsenes synspunkt, har man på denne årstid gjort, hvad der skulle til for at næste års kuld hvepse kan flyve ud og gøre livet surt for godtfolk, så nu er det eneste, der venter én den visse død, formentlig af frost. Jeg forstår godt, at hvepse er fulde og aggressive i øjeblikket). Sødmen har nærmere bestemt karakter af helt modne til overmodne/gærede ferskner og en fylde, der igen minder om hvidt brød. Oveni følger den letmetalliske smag fra duften, og igen virker det på forunderlig vis ikke ødelæggende, det gør øllet lidt skrappere på en ikke uelegant måde. Eftersmagen er bittertsprittet af humle med en pikant og tydelig note af marzipan.
Alt i alt er Ch’ti Blonde en kraftig, for ikke at sige kras omgang, der med noter af sprit og metal nok skal jage  de fleste festdrankere væk så snart øllet er knappet op. Samtidig er den overraskende idet sødme, sprit og metalliskhed faktisk spiller rigtig godt sammen, og giver en ret unik – omend ikke ligefrem rar – øloplevelse.

4-en-halv-stjerne




Updated: 10. juli 2016 — 23:35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme