Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Chimay Rouge, Chimay (3 øl fra Chimay I)

Så skulle afgiftningen heller ikke vare længere!
For Fakta har som nævnt oppet sig overordentlig meget i deres udvalg af ikke-standardøl. Derfor har jeg valgt at lave et mini-tema om et af deres nye fine påfund, nemlig at stille tre øl fra det kendte trappist-bryggeri Chimay på hylderne.
At en øl er en trappistøl har som udgangspunkt ikke noget med øllets beskaffenhed at gøre. Det betyder blot, at øllet er brygget på – eller i umiddelbar nærhed af et cistercienserkloster, og at overskuddet fra salget går til en eller anden form for socialt velgørenhedsarbejde. Så håber jeg bare, at det sociale velgørenhedsarbejde i dette tilfælde ikke betyder financiering af antiabort-, antipræventions- eller antifamilieplanlægningsprogrammer, sådan som den katolske kirke ellers godt kunne opfatte det.
Det er ikke sådan, at Chimay-øllene ellers er meget svære at få fat i. De fleste velassorterede supermarkeder har dem, men af to grunde har jeg ikke gidet dem endnu. For det første fordi de var for dyre, og for det andet (og ikke uden forbindelse til den høje pris) forhandles de i hine supermarkeder fortsat kun i 0,75 liters flasker. Jeg gider som regel ikke sidde alene med en så stor flaske øl, endsige når brygget holder 7, 8 eller 9% alkohol, for så meget dranker er jeg trods alt heller ikke. Åbenbart er det opfattelsen hos de velassorterede supermarkeder, at det er øl, der er skabt til at dele, og så er det jo bare synd for os i hustande, hvor kun én person drikker øl.
Men Fakta havde dem altså – til en rimelig penge, og i en rimelig mængde – 0,33 l. altså, hvad der svarer til en almindelig dansk standardøl på flaske. Man fristes til at sige, at det er lige til øllet.
De tre øl indeholder som nævnt henholdsvis 7, 8 og 9% og jeg har valgt at tage den alkoholsvageste først, og ende med den stærkeste. På den måde ender jeg også med den blå til sidst, som synes at være den mest populære, og i hvert fald er den mørkeste. Det fremgår til gengæld kun i ringe grad hvilken type øl, de tre farver repræsenterer, eller om de overhovedet har en undertitel, og nærværende øl lader kun til at hedde ‘Chimay’. Jeg har derfor valgt at kalde dem ved deres farve, og i anledning af det belgiske – eller måske snarere vallonske – tema, vil jeg skrive farven på fransk – fordi jeg kan (bruge Google Translate).  Hvis der imidlertid skulle være læsere derude, der kan belyse de forskellige Chimay-øl yderligere, tager jeg naturligvis gerne imod forklaringer i kommentarerne.
Jeg gætter på, at Chimay Rouge på grund af sit totale fravær af undertitel må være bryggeriets første – eller den der har været på markedet i længst tid. Ved ophældning i et passende glas (den slags er der instruktioner om på bagetiketten, hvoraf det også fremgår, at man så sandelig ikke må lægge flasken ned, og at øllet skal drikkes ved 8-10 grader C) viser sig et højt, luftigt gyldentorange skum over et klart, rødt bryg. (Hvis den Chimay Bleu matcher farven på etiketten i samme grad, ved jeg ikke om jeg vil turde drikke den). Skummet klisterer i små flager til glasset, efterhånden som det tømmes. Duften er fyldigt sød og letsyrlig med en snert af noget bitter humle. Det minder mig om, at det efterhånden er lang tid siden, at jeg har kunnet mærke noget bittert i duften på de sidste mange mørke øl.
Smagen er fyldigt sød med et tydeligt præsent gærelement. Det overraskende er, at gærelementet kan være så præsent uden at skæmme det mindste. Det afstemmer sødmen med en let bitterhed, der får det hele til at virke meget belgisk. Sødmen er en interessant blanding af æbler, der hvor brygget ligger på tungen, med en pikant bismag af mango, der hvor brygget andetsteds fordamper og kondenserer i mundhulen. Det er ikke bare en øl, der smages, men en, der sanses på mange flere måder end bare det. Eftersmagen er bitter, fortsat af gær, men også af en passende mængde af den bitre, pilsneragtige humle, der kunne mærkes i duften.
Alt i alten rar, behagelig og lige tilpas hidsig smagsoplevelse, lækker velkomponeret, cremet i sin konsistens, velkomponeret og ganske originalt – uden dog ligefrem at være ekstraordinært.

4-en-halv-stjerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme