Chili er godt …
Kvickly har doneret fire øl til mig. Det har de gjort helt på eget initiativ, men nok ikke uden forventning om, at jeg smider et par ord om dem her på bloggen. Det skal selvfølgelig nok ske, og Kvickly skal have tak for donationen.
Det er ikke første gang, jeg anmelder øl for Kvickly. Sidste år donerede de et eksemplar af hver øl fra deres Ølfestivalg til mig og de anmeldelser kan læses her. Habilitetsspørgsmålet skal jeg afklare meget kort. Jeg anser det for en langt mindre interessekonflikt at anmelde øl for en forhandler, end direkte for et bryggeri. Begge parter er selvfølgelig interesseret i positiv omtale, men forventningspresset til en god anmeldelse er størst, når den kommer direkte fra producenten. Der er meget mere på spil der, end hos en forhandler, der i tilfælde af svigtende salg hurtigt kan finde sig en ny leverandør.
Uanset hvad har jeg tænkt mig at være lige så hudløst ærlig, som jeg altid har været. Også selv om jeg billedligt talt har fået øllene kastet i nakken.
Overordnet skal det siges om de fire øl, at de tre er fra Midtfyns Bryghus, og den sidste er en Willemoes-øl fra Vestfyen. Som Grill-øl forventer jeg naturligvis, at de evner at spille godt op til brankede pølser, tilsodede hakkedrenge og forkullede bøffer.
Den første øl er en krydret pale ale fra Midtfyns Bryghus. Som det ikke utydeligt fremgår, er den krydret med chili, et krydderi jeg i hvert fald to gange tidligere har haft under kærlig behandling. Den ene gang var klart bedre end den anden. Ellers har en enkelt Grilløl også været på programmet tidligere. Hvis hin Grill-øl skal fungere som forgænger, eller måske endda målestok, er det næppe de mest karakterfulde øl, der er i vente. Snarere vil de nok være præget af en vis letdrikkelighed, som man godt kunne forestille sig, at undertegnede ølblogger ikke vil være udelt tilfreds med.
Brygget blev nydt i godt selskab. Min gode ven Gedved, der er fast gæsteanmelder smagte med, og kom med kvalificerede input undervejs.
Ved opknapning forplanter krydderiet sig omgående i lokalet. Man kunne godt tro, at et middelstort indisk spisested spontant havde materialiseret sig … eller … måske snarere en snask fra Nørrebrogade, da duft af spidskommen og karry til min store ærgelse udebliver. Gedved, derimod, fik associationer til peberspray, men måtte dog hurtigt tilstå, at han faktisk ikke vidste, hvordan indholdet af sådan én egentlig lugter. Og det er nok også bedst.
Brygget tager tid at skænke. Det høje, gullige skum retirerer ikke ligefrem villigt, men matcher til gengæld det flotte, tætte og uigennemskinnelige rødbrune, ufiltrerede bryg. Det er ikke meget øl, der mærkes i duften heller, efter brygget er skænket. Chili fylder faktisk det hele, og jeg er i tvivl om det er dén eller resterne af en viral halsbetændelse jeg kan mærke stikke i svælget.
Smagen er … interessant, og i hvert fald også meget præget af chilien. Brygget er ikke uden fylde, og krydderiet lægger sig som en slags skal uden om. På den måde smager brygget hele tiden af chili, men aldrig så meget, at man ikke samtidig kan mærke, at det faktisk er øl, man har i munden.
Mest er det dog gæren fra øllet, man mærker. Gæren leverer fylden, men også en vis syrlighed, der næppe bidrager positivt. En blød wienermalt kan mærkes, hvis man kigger ordentligt efter, men chili og syrlighed forhindrer den i at træde ordentligt frem.
Brygget er dog oplevelsen værd, endskønt det må siges at være noget ude af balance. Enhver der holder af chili bør prøve den – og jo – hvorfor ikke til grillede bøffer, der måske har fået lige et par minutter for meget på den ene side? Dertil matcher den præsente chili i hvert fald fint. Gedved påpegede desuden, at brygget godt kunne være en god marinade om ikke andet.
Om karakteren var vi rørende enige.
Hej sad og prøvesmagte og kan kun give jer fuldstændigt ret i jeres smagsvurdering. Bemærkes værdig er det for brygges samlede smag ændres meget positive med chips der er let saltet. Vh. Peter Seehagen