En lovende begyndelse
Januar er vel i gang, men det samme kan ikke siges om ølbloggen. Redaktionen er som sagt tørlagt, men hjælpen har i den grad indfundet sig. Min gode ven Gedved har været på juleferie i Lissabon og medbragt en stribe af det lokale sprøjt – grydeklart til anmeldelse her på bloggen. Stor tak for hjælpen til Gedved, og for, at han ville bruge den sparsomme bagagevægt på at tage fem flasker humlebryg med for min blogs (og min) skyld.
Denne og de følgene fire indlæg vil altså bestå af anmeldelser af de fem ølprodukter han hjembragte. Vi starter med ‘Cergal’, der skulle være en ‘Holland Type Lager Beer’. Det fremgår på internationalt (altså engelsk) på etiketten, og så kan man vel kun gisne om, hvorfor det ikke skrives på Portugisisk. Måske er det bare ikke så attraktivt at bruge sit eget sprog, når det er et verdenssprog – så hellere engelsk … så lyder det sejere … eller også er det et eller andet med noget markedsføring, jeg er for dum til at forstå.
Sydeuropæisk øl … Ja, når jeg kaster et hurtigt blik over de lande, jeg har været i, ølmæssigt forstås, her på bloggen, har jeg indtil videre kun berørt Tyrkiet. Så jeg har ikke det store at bedømme ud fra. Men jeg har da prøvet et par italienske øl ved jeg – under en studietur med Romersk Religion-holdet tilbage i 2000. Jeg husker det som lyst, tyndt og uinspirerende, omend forfriskende i den subtropiske varme. Og endskønt brygget faktisk formåede at tage et par kegler, var der jo ikke engang tale om en Spare, endsige en Strike.
Vel, op skænkes øllet, og man konstaterer, at det faktisk er en enkelt eller to toner mørkere end vanligt lyst pilsnersprøjt. Duften overrasker ligefrem med en relativt kraftig kornet pilsnerduft. Skummet er mere cremet end ventet, men ellers forventeligt kridhvidt. De små bobler sprænger nedefra, hvorved skummet danner store bobler, der når de springer, laver spændende mønstre i skummet, der på trods af dets hastigt sammenskvattende karakter, alligevel formår at underholde.
Smagen er overvejende sød, og overraskende kraftig. Der er et markant indslag af honning – uden at det er blevet tilsat. Øllet er ikke rent i tysk forstand, da der er brugt umaltet korn i processen, men så er det heller ikke værre. Det er i det hele taget kornet og malten man primært smager, mens humlen spiller andenviolin. Men øllet er alligevel nydeligt i balance, endskønt det da havde været bedre om det noget fremtrædende vandelement var blevet erstattet af noget mere fylde.
Gedved var mere kritisk, men indrømmede da, at han godt kunne mærke, at han havde fået øl i munden. Fraværet af andre typisk danske indslag som syrlighed, syntetiske indtryk og disharmonisk beskhed i eftersmagen gør selvfølgelig også sit til, at brygget føles anderledes – og et par tænder bedre end hvad man er vant til herhjemme.
Gedved gav denne øl:
Jeg valgte at være en kende mere rundhåndet:
