Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Farvel & Goddag

Farvel & Goddag – afslutning.

Hvil i fred …

Det er sådan fire rigtig spændende øl skal nydes: over en måneds tid hvor man har tid og ro til at tage dem én ad gangen, og hver gang dvæle en smule ved deres kvaliteter, og endda nyde et par andre humleindslag før den næste åbnes og afprøves. Jeg kan allerede nu afsløre, at bloggens næste tema vil blive anderledes hektisk. Der er løbet en donation ind, der kræver noget mere umiddelbar opmærksomhed – men det kommer vi til inden længe.

Lars fra Haandpluk i Klitmøller fortjener endnu et shout out for anbefalingen, mens jeg ikke kan sende meget andet end tanker til Broaden & Build. De måtte som bekendt gå konkurs for at vi forbrugere til gengæld kunne blive beriget med de fire fadlagrede øl, som blev sendt på markedet i anledning af lukningen og som er blevet anmeldt under temaet Farvel & Goddag. Havde jeg været religiøs kunne jeg også have sendt et par bønner af sted, men lur mig om ikke det havde hjulpet præcis lige så meget mine tanker – og de er (som læserne af min blog vil vide) ikke mange sure sild værd i forvejen.

Temaet kom ganske vist lidt lunkent fra start. Bryggeriets saison med kirsebær, Red Sonia, scorede kun middelmådige tre stjerner. Kommentarer fra andre ølkendere i facebook-gruppen ‘Danske ØL Folk‘ (der trods et unødvendigt mellemrum i navnet har mine varmeste anbefalinger som sparringssted for ølanbefalinger og -erfaringer) sænkede mine forventninger til de resterende bryg betragteligt. Og jeg besluttede mig for, at den næste øl ikke ville blive videoanmeldt, sådan som Red Sonia blev det.

Det skulle jeg komme til at fortryde bittert – eller måske snarere surt – da jeg kort efter åbnede Optical Prism – en Sour, fremstillet ved brug af koji-mikroflora, der angiveligt bruges til at fremme umami.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om det der umami. Det lyder lidt woo-agtigt i mine hyperskeptiske ører, ikke mindst på grund af det etnisk-popsmarte der pr. en udefinerbar automatik i mine ører manifesterer sig i østasiatiske låneord. Men angiveligt betyder det ‘velsmag’ og det er vel de færreste, der kan have noget imod den slags. (Mormoner kan vist – de vil helst kun have mad, der ikke smager af noget, for at deres høje tanker om Gud ikke bliver forstyrret. Men det er vist også ekstremer som disse, man skal ty til for at finde den form for modstand.)

Men velsmag var der – ikke bare så rigeligt, men til overflod! Straks jeg havde taget min første tår greb jeg min telefon, og optog mig selv på video tage den næste. Den måde mit ansigt krængede sig sammen på – som en anden Kaj-dukke om Keld Nørgaards knyttede næve – skulle mine læsere ikke snydes for!
Et par mundfulde af den mest intense nydelse kan ses på Twitter.
Velfortjente seks ud af seks stjerner var min bedømmelse, og den eneste bitterhed ved oplevelsen var som nævnt fortrydelsen, samt at vi med Broaden & Builds utimelige bortgang ikke vil blive denne kæmpe surhedsoplevelse til del igen.
Til gengæld lærte jeg, om ikke på den hårde måde, så i hvert fald på den sure måde, at øl uden humle kan være i absolut topklasse. Og skulle jeg ikke have lært det denne gang …

… så lærte jeg det i hvert fald den næste. Det var tid til endnu en sur øl, nemlig Red Tide, der var brygget på forskellige typer gær og andre mikroorganismer med spændende navne, mælkesyre, kirsebærsten og – igen – ingen humle. Denne gang udviste jeg også rettidig omhu, og optog min prøvesmagning på video til offentliggørelse på min YouTube-kanal sammen med en tirade om den tids hotteste emne; var Donald Trump virkelig syg eller ej. Wow, det føles allerede som lang tid siden det var på programmet.

Oven i endnu en surhedsoplevelse i absolut verdensklasse, der også kastede maksimumkarakteren på seks stjerner af sig bød dette bryg på en regulær næsestyver. Jeg har i min tid som ølblogger afprøvet mange øl med kraftig duft. Men aldrig én, der rev så meget i næsens slimhinder, at hovedets refleksbetingede rekyl næsten forårsagede piskesmæld.

Skuffelsen var ikke stor, da bryggets imperial stout med kakao- og browniestykker, Barrel-Aged Brownie Loop viste sig at være langt mere venlig og tilbagelænet end de to foregående aggressive og kompromisløse sours. Fem en halv stjerne kunne det blive til for en gennemført smagfuld bittersød stout med aroma af blendet chokoladekage tilsat stærk kaffe.

Den intense, og alligevel forbløffende letglidende aromaoplevelse blev nydt i noget nær det bedste selskab, jeg kunne have ønsket mig for mørke øl af den kaliber: Den legendariske YouTuber Aron Ra gæstede min YouTube-kanal for at fortælle om sin passion for øl.
Og således nåede alle Broaden & Builds øl at blive videoanmeldt – sådan da.

Broaden & Build gjorde det godt. De vil især blive savnet for deres sours, der har været intet mindre end en legendarisk fornøjelse at stifte bekendtskab med. Jeg håber inderligt at ekspertisen ikke dør med bryggeriet, da det virkelig har været en oplevelse af de helt store.

Så hvis nogle af bryggerne fra Broaden & Build læser med derude: Hold ikke op. Start noget nyt. Danmark har brug for jeres epokegørende evner udi surt øl. Det er ren verdensklasse, og hvor ville det være synd såvel som skam, hvis det alt sammen blev tabt på gulvet.

Og jeres stouts – de er i øvrigt også rigtig gode!

Barrel-Aged Brownie Loop, Broaden & Build (Farvel & Goddag IV)

Livestreamed …

Så gik den ikke længere for den store Canadisk-fødte sekulære aktivist og tryllekunstner James Randi. 92 år gammel gjorde han andre store personligheder selskab, der i bloggens levetid har forladt os for bestandigt: Jeg nævner i flæng Jan Monrad, Lemmy Kilmister og Stephen Hawking.
Randi var blandt andet kendt for sin udfordring til alle, der mente at have overnaturlige evner at bevise disse mod en præmie på 1 million dollars. Præmiesummen forblev imidlertid urørt indtil 2015, da Randi gik på pension. I mellemtiden afslørede han fupmagere som Uri Geller og Peter Popoff. Førstnævnte hævdede at kunne bøje skeer med tankens kraft – men sjovt nok kun skeer, som han selv udvalgte, mens dem Randi fandt til ham, ikke sådan lige lod sig bøje. Sidstnævnte udgav sig for at kunne helbrede mennesker ved guds kraft – og at Gud kunne udpege disse syge mennesker for ham i menigheden. Randi afslørede, at Peter Popoff i virkeligheden fik instruktioner over radio af sin hustru, der ved gudstjenesternes begyndelse indsamlede data om de fremmødte – herunder deres lidelser.

Nyheden om Randis bortgang tikkede ind under en livestream, et såkaldt after-party, jeg havde arrangeret på min YouTube kanal. Gæsten var den i sekulære kredse meget kendte aktivist Aron Ra, der på en foregående livestream havde fortalt om sin passion for øl. Det lagde en dæmper på festlighederne, men lad os huske Randi for hans utrolige engagement, og en opfyldt ambition om at anskueliggøre hvordan godtroende mennesker udnyttes af kyniske fupmagere og svindlere.

Under den indledende livestream nød jeg den sidste af de Broaden & Build-øl, som jeg anskaffede i Haandpluk, Klitmøller for en måneds tid siden. Etiketten fortæller en længere historie om bryggets tilblivelse. Oprindeligt blev øllet brygget sammen med ‘Brooklyn’s Other Half’, som en Google-søgning afslører, er et mikrobryggeri i New York. Siden blev brygget tilsat kakaoskaller og browniestykker fra en lokal restaurant. Resultatet blev en meget populær øl på bryggeriet, som klientellet konstant efterspurgte på emballage. Som sagt så gjort, men desværre også i anledning af bryggeriets endeligt.

En tyk, olieagtig masse skvulper dovent og modvilligt ned i glasset ved skænkning. Skum er der ikke meget af, men det behøves heller ikke i en stout af den kaliber. Det fuldkommen uigennemskinnelige brygs absolutte sorthed er visuel oplevelse nok i sig selv.
Duften er mere bitter end man må forvente ud fra bryggeriets beskrivelse. Det er ikke kakao, chokolade og brownies, der dominerer, men derimod stærk kaffe, omend sødet med muscovado og mørk kandis.
Der er tale om en stout af højeste kaliber her. Tæt og langsomt smyger det tykke bryg stædigt hen over smagsløgene til glæde både for aromareceptorer mundens øvrige overflader – himmelvendte såvel som dem der peger ned mod tunge og svælg.
Aromaen udgøres igen af sødt og bittert, aldeles vel og nydeligt afstemt i en fed blanding af wienermelange og mørkt, flydende sukker. Og så alligevel med en lethed, der gør at brygget aldrig bliver for meget. Den kan faktisk drikkes i lidt større mundfulde en bare små nip. Og det kan være en fordel, når der efter en livestream også skal finde et after-party sted, hvor flere gæster er inviteret og hvor man også gerne lige ville præsentere et par øl mere.

Hvil i fred James Randi – nærværende tema vil blive rundet af i næste indlæg, hvor vi også siger endeligt farvel til Broaden & Build.

Red Tide, Broaden & Build (Farvel & Goddag III)

Supersour!

Det er mandag, så jeg må hellere se at få skrevet noget at udgive. Det er blevet en fast rutine at skrive et mandagsindlæg, så jeg bagefter kan rive mig i håret over, hvorfor reaktionerne på det forbliver uforudsigelige og usystematiske. Nogle gange trækker det læsere til med det samme. Andre gange viser læserne sig først dagen efter. Det kan også ske, at der er læsertørke både mandag og tirsdag, og endelig kan læsertallet – i ekstremt sjældne tilfælde, men det ses – være komfortabelt højt begge dage.

Jeg har opgivet at finde et system i læserreaktionerne på mandagsindlægget. Til gengæld er det rart for mit aspergerramte sind at have en smule struktur på min bloggeraktivitet, så indtil videre har jeg tænkt mig at fortsætte med at udgive indlæg her om mandagen – for all it is worth.

Brygget her har jeg sådan set allerede anmeldt på YouTube. Videoen er lagt op for få timer siden, og kan ses her. Det minder mig om, at jeg også skal have opdateret bloggens videosektion, hvilket det desværre ofte kniber med at få gjort helt så ofte som jeg burde.

Hvad angår øllet har vi med endnu en sour at gøre fra hedengangne Broaden & Build. Sidst gik det jo rigtig godt … det kan faktisk ikke gå bedre på min blog end de seks stjerner Optical Prism fik tilranet sig. Da der var endnu en sour på programmet, tænkte jeg, at en videoanmeldelse måtte være på plads, så man endnu bedre kan se, hvordan mit ansigt vrider og vender sig i absurde grimasser, når brygget kommer indenbords. Forinden noterer jeg mig indholdet: saisongær, brettanomyces anomalous, lactobacillus brevis – og dette er bare gæren, og – ser det ud til – mælkesyrebakterierne (læsere med bedre forstand på mikrobiologi end mig må endelig rette mig hvis jeg tager fejl. Jeg ved praktisk taget intet, men kan via mine rudimentære sprogkundskaber, pille roden for det latinske ord lac – mælk ud uden større anstrengelse). Modet har desuden ikke fejlet noget i brygteamet, siden brettanomyces bevidst har været brugt i processen. Det er ellers et levende mareridt for bryggere, hvis faciliteterne inficeres med brettanomyces, idet den er ekstremt svær at slippe af med igen.

Brygget er en cherry-pit sour – så der indgår kirsebær i processen. Nærmere betegnet ‘second use Stevnsbær’. ‘Second use’ må være et fagudtryk, jeg ikke kender. Det første jeg kommer til at tænke på er Jack Nicholsons kirkescene i filmen ‘The Witches from Eastwick’, og det er næppe det, der menes. Derudover er der brugt kirsebærsten fra ‘neighbor sour beer blenders’. Ja, måske har Broaden & Build ligget i en lille klynge hippe mikrobryggerier derude på Refshaleøen, eller hvor de holdt til? Men jeg har ikke magtet at efterforske det nærmere.

Desuden består brygget af vand, byg, hvede, havre, rug og gær … Den sidste ingrediens forekommer mig en anelse redundant efter den foregående smøre. Men jeg skal vist være den sidste til at anklage andre for at være lange i spyttet, når ting skal forklares. Til gengæld hæfter jeg mig endnu engang ved fraværet af humle, og spekulerer på, om det i virkeligheden er noget generelt for surt øl?

Kirsebærrene lader sig ikke sådan lige skue i bryggets lød, der er højorange, grumset og hastigt afskummende. En antydning af rødt kan måske skimtes alligevel, men det er usikkert, hvor meget der egentlig er rødt, og hvor meget der er psykologisk effekt.
I duften viser kirsebærrene sig som en underliggende sødme i et eddikesurt helvede af sauerkraut med ekstra surt. Jeg bryder mig ikke om sauerkraut – men duften af netop det giver mig alligevel høje forventninger til brygget. Jeg har sagt det før – finder man duft og aroma af noget, man ikke bryder sig om i øl, er det langt fra sikkert, at det vil ødelægge oplevelsen.
Brygget stikker i næsen, og det stikker rigtigt! Når man én gang har mærket de sylespidse snit i snudeskaftets slimhinder, lister man frem med passende forsigtighed næste gang. Næseoplevelsen er prægtig – omend reelt ubehagelig, hvis man går for hårdt til den.

Endnu engang bydes der på surt med surt på i smagen. Hele kæften svides i et mægtigt, smagfuldt syrebad, der river og flår på alle mundens indre overflader. Mund, næse og øjeregioner knyttes endnu engang sammen i samme absurde grimasse, som når min hånddukke-navnebror Kaj (Kaj & Andrea, I ved) bliver forlegen. Øjnene løber i vand, og stemmen bliver underligt lys – som når man forsøger at tale midt i et gab.

Surt øl er svært at kende forskel på. Når det lykkes så godt som her er det bare en kæmpe nydelse, fornøjelse og oplevelse, der ikke kan takseres til andet end en topkarakter. I hvert fald for undertegnede. En lille forskel fra Optical Prism er imidlertid, at brygget her synes lidt mere fyldigt. Brygget er ikke helt så villigt til bare at løbe igennem munden om et fornøjeligt, stoffrit syretrip. Det vil gerne lige holdes indenbords et par sekunder, før det skylles ned – så gummer og mandler lige får det sidste syre med også.
På turen gennem spiserøret og brystet svier og river brygget også så er det en fryd. Og man mærker den samme antydning af brystsmerter og stakåndethed, som for meget citronsaft kan give.

Fabelagtigt! Der er gået sande surhedsekvilibrister tabt i Broaden & Build. Jeg håber, bryggerne tager arven med sig, hvor det end er, de er søgt hen efter konkursen …

… så længe de ikke bruger ekspertisen på at lave sauerkraut.

Optical Prism, Broaden & Build (Farvel & Goddag II)

Verdensklassesur!

Nå, hvad er der sket siden sidst? Lidt godt, lidt skidt … Lad os starte med det dårlige. Overraskende for de færreste har Donald Trump offentliggjort sin kandidat til at overtage højesteretsposten, som Ruth Bader Ginsburg ved sin tragiske død gjorde ledig. Den ultra-højreradikale og dybt religiøse Amy Coney Barret vil nok ikke bare tilbagerulle de sidste årtiers fremgang i rettigheder for LGBTQIA+-miljøet og gøre abort ulovligt. Hun vil også sikre gennemførelsen af Donald Trumps plan om at holde fast på præsidentembedet – uanset hvad resultatet af valget måtte være.

Til gengæld er Trumps skattepapirer omsider blevet offentliggjort. Heller ikke de overrasker, idet de afslører en konkursrytter og skattesnyder, der evner at smide penge væk på projekter, der ellers burde være sikre indtægtskilder. Dette vil selvfølgelig ikke overbevise nogen Trump-tilhængere overhovedet om hans egentlige bedrageriske, forbryderiske og inkompetente væsen, men for vælgere der endnu ikke har besluttet sig eller ikke havde tænkt sig at stemme, er dette næppe noget der vil få flere af dem til at stemme på ham.

Jeg frygter stadig valgdagen og resultatet, samt de krumspring republikanerne med Trump i spidsen vil foretage for at stjæle valgresultatet. Men jeg tillader mig undtagelsesvis at være en smule optimistisk for en afvekslings skyld.

Lige så lidt overraskende som de to ovenstående nyheder er de hjemlige mediers totale tavshed over, at den kriminelle nazistiske terrorbevægelse Nordfront har lavet aktioner i forbindelse med den jødiske højtid Yom Kippur. De har sat plakater op i flere byer i Nordsjælland og Københavns omegn, samt i Jylland langs østkysten. – Ulovligt naturligvis, og smurt ind i modbydelige racistiske, antisemitiske ekskrementer. I stedet tordner medierne mod Shariaråd i Odensebydelen Vollsmose samt nogle af Nordfronts åndsfællers flop af et besøg derude. Men det fungerer vel også fint som lynafleder for en debat om seksuelle overgreb, der endelig så småt var kommet i gang igen. Hver gang der er presserende nyheder, der udstiller vores eget hykleri, kan man altid engagere sig i noget muslimbashing.
Jeg væmmes.

Her på bloggen går det til gengæld godt. I løbet af weekenden fik jeg et tiltrængt boost af læsere, så jeg nu ikke længere er helt så bekymret for, om jeg når læsermålet på 4.000 klik inden månedens udgang. Og nu er der oven i købet en god øl at fejre det med.

Farvel & Goddag-temaet kom lidt haltende fra start med en kirsebær-saison, der ikke rigtig vidste hvad den ville. I dag følger vi op med en Koji sour, brygget på spelt og hvede ud over byg, gær og vand … nej, humle nævnes ikke. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om, men jeg har før prøvet humlefri øl – så det skal ikke diskvalificere den.

Hvilket også ville være synd. For her har vi vitterlig at gøre med et pragteksemplar inden for genren. Ifølge bryggeriet er det anden gang der blev brygget med en koji-mikroflora, der først blev brugt til bryggeriets Chenin Blanc (som jeg nok aldrig får prøvet, nu bryggeriet er gået heden). Koji er en svampeart, der bruges i fødevaregæring, og som fremhæver umami. Førnævnte bryg blev lanceret i december 2019, mens dette indtil tapning i Juni i år har været lagret på fade.

Flot gult – og tåget – med festligt hvidt, højt skum rejser brygget sig i glasset ved skænkning. Det dufter surt – og det er selvfølgelig forventeligt. Men man kan ikke ved duften alene sige, om der er tale om et vellykket brygeksperiment, eller om brygget måtte være blevet dårligt. Det må man smage på brygget for at kunne afgøre. Og dommen er klar lige med det samme.

Dette er et magnificent bryg! Helt igennem og fuldstændig surt. Kompromisløst og all in. Jeg spørger uvilkårligt mig selv, hvad forskellen er på den surhed man mærker i bryg, der er blevet sure, og et bryg som dette, der er surt, fordi det skal være det? Jeg kan ikke påstå, at dette bryg er mindre surt, end et fejlgæret bryg. Ansigtet trækker sig lige meget sammen i groteske grimasser, om det er det ene eller det andet.

Men her er det bare så forbandet rart samtidig – i modsætning til, når et bryg er fejlbehæftet. Man kan bare mærke, at brygget er lige som det skal være, også selvom et punkt inde bag næsen momentant omdannes til en singularitet som alle ansigtets organer prøver at optage samtidig, og først kan kludres ud i rette orden, og sættes på plads – langsomt og møjsommeligt, når brygget er faret mod mavesækken, og formår at svie og rive i svælg og bryst på vejen.

En surtølsoplevelse som denne har jeg ikke oplevet siden Brouwerij de Brabanderes Petrus Aged Ale. Er den bedre? Svært at sige. Måske, måske ikke. En ting er sikkert. De er begge i absolut verdensklasse, og fortjener samme karakter.

Red Sonia, Broaden & Build (Farvel & Goddag I)

Afdæmpet start …

Efter et par dage – jeg mener nætter – i margarineindustrien er jeg endelig klar med den første anmeldelse af det lille udvalg af øl fra nu hedengangne Broaden & Build Brewing Company, som jeg forleden hentede hjem fra Haandpluk i Klitmøller. Jeg har konstateret, at natarbejde ikke er super egnet, når man anmelder øl.

Man kommer hjem tidligt om morgenen og går i seng. Så vågner man engang ud på eftermiddagen med udsigt til endnu en nattevagt nogle timer senere. I det tidsrum kunne man selvfølgelig drikke en enkelt genstand. Det vil ikke have nogen betydning når man møder ind på vagt igen, da der med ret stor sikkerhed vil gå længere tid, end hvis man arbejder om dagen, og tager en enkelt før man går i seng.

Men et eller andet holder mig alligevel tilbage. Det virker bare ikke rigtigt for mig at drikke alkohol før arbejdstid. Something something … jeg kan godt klare en arbejdsdag uden at behøve en genstand først, perhaps? Noget i den henretning, tror jeg. Det bliver i hvert fald ikke til helt så mange anmeldelser, når jeg arbejder nat, da jeg ikke finder tidspunkterne, hvor jeg kan afprøve øl, oplagt til det. Jeg har overvejet at tage en enkelt tidligt om morgenen, når jeg kommer hjem – men der melder lysten sig simpelthen ikke. Og det skulle jo helst være en fornøjelse at anmelde – ikke en pligt.

Men nu må vi se, hvor meget mere jeg kommer til at arbejde om natten. I næste uge bliver det efter alt at dømme ikke meget. Så har jeg måske en chance for at komme efter det efterslæb af klik, der fortsat viser sig på bloggen.

For der er fortsat læsertørke. Hvis man vil hjælpe mig med at opnå mit mål på 4.000 klik månedligt, kan man gøre det ved ikke kun at læse dette ene indlæg, når man klikker sig ind på bloggen. Man kan også klikke sig videre – enten via linksene på begge sider af tekstfeltet, eller simpelt hen ved at følge de links, der altid vil ligge i selve teksten.

Nok om alt det. Nu videre til den første af Broaden & Build-øllene. Indtil videre tager jeg dem i den rækkefølge, de forefindes på det indledende indlægs illustration. I dag gælder det en lagret kirsebær-saison, Red Sonia.

Jeg holder meget af Kriek, som imidlertid ikke er nogen saison, men derimod har en Geuze som bund. Alligevel håber jeg på noget, der i det mindste peger i omtrent samme retning. Farven er i hvert fald derhenad, omend brygget her er stærkt tåget, for ikke at sige grumset og knapt gennemskinneligt af lighterlys …

… hvilket jo sådan set ikke er usædvanligt for en saison. Det omvendte ville være langt mere suspekt. Mængden af skum, derimod, er en anelse mistænkeligt. Saisons skummer gerne en del, men hvad dette bryg kan præstere er snarere at betegne som brus. I en festlig nuance af pink, vel at mærke, men alt for lavt, og alt for hastigt afbrusende. I duften mærkes kirsebærrene tydeligt – den søde type, som jeg slet ikke kan få nok af. Dertil kommer en markant syrlig note, som jeg – som den surtølsconnoisseur jeg gerne opkaster mig selv til at være – til at begynde med ikke finder skræmmende. Grundigere eftersnifning afslører imidlertid noter af gær, der ikke kan meget andet end varsle ilde.

Sættes glasset for munden, viser virkeligheden sig imidlertid ikke at være så styg endda. Brygget glider rart og venligt ned. De relativt høje 7,8% mærkes nærmest ikke i en mestendels frisk og letløbende øl, hvis høje indhold af kulsyre scorer et stort flueben ud for vederkvægelse på karakterarket. Til gengæld kniber det noget med konturen i brygget. Det er svært at sætte ord på, præcis hvad brygget smager af. Der er da lidt kirsebær, men den markante søde note fra bouqueten er fordampet. De små røde bær viser sig kun som et bielement af en dominerende syrlig aroma, et eller andet udefinerbart sted mellem lime og eddike. Ikke egentlig ubehageligt, men heller ikke sådan rigtigt velgørende.

En lidt vag og usikker præstation er min dom. Selvom jeg stadig er glad og beæret over at få lov at smage lidt af Broaden & Build’s nu afsjælede korpus (i overført betydning nota bene), håber jeg alligevel, at dette var lavpunktet hvorfra det nu kun vil gå én vej – opad.

Farvel & Goddag …

Courtesy of Haandpluk, Klitmøller …

Det er ikke alle, der lider under Corona-pandemien. Jeff Bezos, verdens rigeste menneske, er ifølge en artikel i Business Insider blevet ca. 48 milliarder dollars rigere, mens arbejdsløsheden er eksploderet og folk er døde som fluer. At det politiske establishment herhjemme – og i resten af verden – fortsat blindt og ureflekteret mener, at det politiske system der frembringer tilfælde som Bezos er det bedste politiske system, det er muligt at have, viser blot hvilken værdi menneskeliv har for magthavere. Omtrent lige så meget som sandhed har værdi for andre magtliderlige psykopater som Donald J. Trump og Inger Støjberg.

Det er bestemt heller ikke alle virksomheder, der skaber profit ved hjælp af arbejdskraft, der har haft gavn af pandemien. Ikke mindst små virksomheder lider og må gå under i hobetal. En af dem er ikke Haandpluk i Klitmøller, en lille kaffebar i den hippe kystby i Thy, hvortil folk valfarter fra hele Europa for at surfe.

At jeg ikke har været forbi endnu i mine nu vel over 12 måneder som fastboende i Thy, burde jeg skamme mig bravt over. Stedet har nemlig også et meget fint udvalg af special- og håndbryg fra både ind- og udland. Men anledningen til at besøge Klitmøller dukkede først op ved skoleårets begyndelse, hvor jeg blev ansat på den lokale friskole som tysklærer. Nu har jeg endelig været forbi gesjæften, og købt lidt godter med hjem til anmeldelse under kyndig vejledning af stedets ejer, Lars. Han brygger i øvrigt selv, men havde ikke noget af sin egen produktion stående i emballage. Selv havde jeg ikke tid til at smage på varerne mens jeg var på stedet, så det må vente til en anden god gang.

I stedet fik jeg fire flasker med hjem fra bryggeriet Broaden & Build Brewing Company fra København. Jeg vælger meget bevidst præpositionen ‘fra’, da ‘i’ ville antyde, at bryggeriet fortsat findes og producerer et sted i hovedstaden. Det er desværre ikke tilfældet.

Broaden & Build er bukket under for pandemien. En af de sidste ting bryggeriets ledelse gjorde, før nøglen blev drejet om, var at tappe nogle bryg, der stod til lagring. Et farvel-batch, om man så må sige – på fire øl. Og det er netop de fire øl, Lars anbefalede mig mens de stadig kunne fås. Nogle vil måske kalde det et billigt salgstrick sådan at slå på, at brygget meget snart ikke kan fås længere – men ikke mig. Jeg er oprigtig glad og beæret over servicen, og at jeg nu har fået chancen for at prøve fire øl, der er gået ud af produktion. Så nåede jeg det lige akkurat.

Jeg har aldrig før prøvet noget fra nu hedengangne Broaden & Build. Så det er ikke bare farvel, men også goddag. Allerede før vi mødtes var det faktisk slut … eller noget. Det paradoksale og noget vemodige forsøger jeg at fange i temaet ‘Farvel & Goddag’, hvori jeg vil anmelde de fire bryg. Måske, måske ikke i den rækkefølge, de ses på billedet ovenfor:

  1. Red Sonia, Barrel-Aged Cherry Saison, 7,8
  2. Red Tide, Barrel-Aged Mixed Fermentation Cherry Pit Sour, 5,4% (Collab med Equilibrium Brewery).
  3. Optical Prism, Barrel-Aged Mixed Fermentation Koji Sour 2020, 6,2%
  4. Barrel Aged Brownie Loop, Oak-aged Imperial Brownie Stout, 11%

Jeg har på fornemmelsen, at det bliver rigtig godt … og derfor også lidt ekstra vemodigt. Uanset hvad ses vi meget snart til de første anmeldelser af disse – forhåbentlig – fine farvel-bryg.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme