Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: vinterøl

BB Økologisk Julebryg, Bryghuset Braunstein

2017-01-06-18-57-20Jævnt sødt – især jævnt …

Gad vide, hvor længe, jeg havde haft denne øl stående? Jeg tror faktisk, det var én, min tidligere hustru i sin tid havde fået, og som hun havde opgivet nogensinde at få drukket, hvorefter hun lod mig få den med da vi gik hver til sit. Eller var det én Gedved havde med engang – også fra før skilsmissen, som jeg vist egentlig havde lovet, jeg ville prøve sammen med ham?

Jeg er ikke meget i tvivl om, at jeg i hvert fald har haft den liggende fra før jeg flyttede til Brønshøj. Sandsynligheden taler dermed for, at den er helt tilbage fra forrige jul. Julen 2015 varede ikke bare til påske, men helt til efter julen 2016.

Et kig på holdbarhedsdatoen viser imidlertid 07/15 – altså er brygget faktisk helt tilbage fra julen 2014 … og det opdagede jeg ikke engang før brygget for længst var drukket. Den jul varede altså mere end to år! Og jeg der ellers sagde at overløbet fra julen ikke var særlig stort. Vel, det er det jo sådan set heller ikke, for der er vitterlig fortsat ikke mange juleøl til overs. Det har blot været uventet langt.

Jeg kan afsløre, at alderen næppe har haft nogen stor negativ indflydelse på det mørke bryg. Godt nok var der en masse gas, brygget skulle af med. Det var noget af en tålmodighedsprøve at skænke, idet skummet rejste sig som den mest genstridige marengsmasse over glasranden – gentagne gange, når blot der blev skænket en lille smule. I lyset af bryggets mørke, er skummet ellers ganske lyst – praktisk taget hvidt, mens selve øllet er dystert som den mørkeste vinternat uden sne.

Duften byder på lifligt søde noter af relativt mørk chokolade og krydrede noter af nelliker. Det julede er dermed på plads, og der er ikke den mindste antydning af forældning eller fejlgæring ud over det noget genstridige skum. Heller ikke i smagen finder man negative spor af alderen. Brygget føles fløjlsblødt – næsten vinøst på tungen, og det kunne meget vel være alderen, der havde rundet fylden af. Smagen er fortrinsvis sød af chokolade.

Mild og rar chokolade, men af en bedre kvalitet end det industrielt udstandsede tyske mælkechokolade, der oversvømmer butikkerne op til jul. Men mild og rar og ganske ufarlig, om ikke uengageret, så i hvert fald uprovokerende.

Og det kunne måske også skyldes alderen. Den har måske tabt lidt af intensiteten i smagen, om mundfylden til gengæld måske er blevet en kende mere elegant. Jeg kan jo for så vidt ikke vide det, men forholder mig til de aldringskaraktertræk, jeg har hørt om fra andre bloggere.

Syre og ilt er brygget heldigvis fuldstændig forskånet for. Op på vilde, stormfulde højder når brygget i kraft af sin aldring nu heller ikke, formentlig fordi udgangspunktet næppe har været voldsomt langt over jorden til at begynde med.

3-en-halv-stjerne

Økologisk Pokal Julebryg, Bryghuset Braunstein

2017-01-04-20-26-52Traditionen tro …

Så er vi nået et godt stykke ind i januar, og som altid har jeg ikke nået at gøre kål på de juleøl, jeg fik købt sidste år. Denne gang er det nu ikke så mange, det drejer sig om. Jeg forventer bestemt, at alt overliggende er anmeldt inden udgangen af indeværende måned. Endnu engang kommer julen ikke til at vare helt til påske – eller bare til fastelavn.

COOP har i løbet af sidste år opgraderet deres discountbrand Pokal til en finere, smartere og tilmed dyrere økologisk serie brygget af mikrobryggeriet Bryghuset Braunstein fra Køge. Det er både COOP og Bryghuset Braunstein egentlig sluppet nogenlunde heldigt fra, selvom man kan indvende, at det at højne kvaliteten i serien næppe har budt på nogen voldsom udfordring. Med i porteføljen er denne julebryg, der i farvevalg vælger at være så utraditionel, at det først gik op for mig, at det var en julebryg, da jeg læste det på etiketten. Mere julet er til gengæld duften, der er af lys chokolade (og ikke mørk, som der står på etiketten – men close enough. Farven er også mere julet Rødbrun med matchende gyldent, højt og holdbart skum.

Det er en noget bitter julebryg. Den bæres frem af en smag af hasselnødder, der er blevet lidt for gamle, og som sådan passer det jo fint, at den nydes her på bagkant af julen, hvor de overliggende julegodter også så småt bliver harske. Eftersmagen byder på en lidt mere elegant, men stadig noget anmassende aroma af lidt for stærk og lidt for hårdt ristet kaffe.

Til gengæld kan man glæde sig over at fylden er adækvat. Brygget bærer nogle af de samme smagselementer som King Goblin, men netop med en krop, der kan bære smagen. Søde noter af chokolade begynder desuden også at titte frem efterhånden, og sådan ender brygget med at være adækvat julet på den bitre, krydrede måde. Jeg hæfter mig ved, at Untappd kategoriserer brygget som en ‘spiced beer’ – men ifølge deklarationen indeholder den nu kun de fire klassiske ingredienser. Det vidner vel om en vis brygkunst, at man kan få nogle til at tro, at der er særlige krydderier i øllet uden at der faktisk er det.

Om det var jul eller ej, eller om der nu var krydderier i alligevel, så ville den uanset hvad varme fint i den kolde tid. Brygget behøver heller ikke en decideret julet anledning til at blive nydt. En gammel Luc Besson film kan den bestemt også bruges til. Jeg havde ikke set Subway før jeg havde prøvet denne øl, og som tilbehør var den ganske udmærket (filmen som tilbehør til øllet eller øllet som tilbehør til filmen? – Ja, det får I aldrig at vide, hæ hæ!) Tak til DRK for at levere aftenens andet underholdende indslag.

4-stjerner

Julebryg, Rækker Mølle Bryghus

2016-10-19-19-07-09Pre-release, revisited med mere …

Nu er det jul igen – næsten da. Supermarkedernes hylder bugner i hvert fald allerede af brunkager og pebernødder, chokoladejulemænd og adventskalendre samt alt hvad hjertet ellers kan begære og hjernen forestille sig af industrielt udstandset discountchokolade i endeløse baner så Slangt øjet rækker.

Og apropos ‘rækker’, ja så har Rækker Mølle Bryghus i anledning af dagligvarehandelens proaktive omgang med den stundende højtids begyndelse sendt mig en vareprøve af deres endnu ikke officielt udgivne (eller som det hedder på nudansk – releasede) Julebryg. Det er ikke første gang – og så er det alligevel første gang, for jeg skriver faktisk om dette bryg for anden gang, og det er samtidig første gang, jeg skriver om et bryg for anden gang på bloggen …

Forvirret? For at mindske forvirringen, har jeg indført en ny kategori i min i forvejen både kaotiske og forvirrende samling af kategorier, netop til når jeg anmelder øl, der faktisk er anmeldt i forvejen. Kategorien hedder ‘revisited’ og denne vil altså være den første ‘revisited’ nogensinde på bloggen.

Helt den samme øl, er der nemlig ikke tale om. Dette har Rækker Mølle Bryghus gjort meget ud af at understrege for mig. Recepten er den samme, men med ændrede hvile- og mæsketider, samt mæsketemperatur. Jeg må desuden blankt erkende, at selvom det er under et år siden, jeg prøvede den tidligere version af brygget er den som slettet af min erindring, og jeg har kun anmeldelsesteksten at knytte mig til.

Er brygget blevet rødere? Det var også rødt sidst, men jeg må erkende, at jeg blev mere begejstret og imponeret denne gang. Farven passer i øvrigt så nydeligt til juletemaet. Det gyldne skum har til gengæld travlt med at forsvinde, så den del af julen i hvert fald ikke varer helt til påske. Duften gør det godt – hvis ikke væsentlig bedre end sidst. Denne gang rammer den fortrinsvis søde og fyldige maltduft en stegt and med svesker og brunede kartofler bedre end den sidste versions noget syrlige og gærede udtryk.

Og fra en godkendt indledning bevæger man sig videre til en vellykket krop og aroma. Smagen er sød, fortrinsvis med maltpræg, der giver noter af mørk sirup, en snert af honning og brunkagekrydderi. Jo, julen er sandelig så småt igang.

Man kan kritisere brygget for ikke at smage ordentligt igennem, men på den anden side behøver øl jo heller ikke være sådan noget, man skal nippe til, for at kunne nyde det. Dette bryg smager godt, når det drikkes i store mundfulde – i store slurke, hvor lidt af krusets indhold (det skal helst drikkes af krus, ikke af glas) gerne skal ramme ved siden af læberne og løbe ned ad kinderne. Det skal med andre ord kæves.

Der er meget øl, der bedst egner sig til at blive kævet. Det skyldes typisk, at det enten smager direkte grimt, eller kun af ganske lidt, så det eneste tiloversblevne formål er at blive besoffen så hurtigt som muligt. Ingen af delene er tilfældet her. Det er bare et bryg, der smager bedst, når man har meget af det i munden på én gang.

Så træder malten nemlig rigtig frem med sin runde, bittersøde, letkrydrede aroma, så det er en fryd. Brygget er egnet til julemaden, hvor den ikke vil blive for dominerende. Søger man imidlertid noget øl, der giver maden seriøst modspil, skal man nok vælge et lidt kraftigere bryg. Til julefrokosten, derimod, vil denne øl være nærmest ideel; kæves som den helst skal, men med ordentlig smag …

Syrlighed og gær fra 2015-versionen er nærmest væk – og er der alligevel en rest tilbage af det, skæmmer det i hvert fald ikke. I eftersmagen byder brygget desuden på en dejligt gennemtrængende og autentisk bitterhed, som en sidste påmindelse om, at noget bryg ved første mundsmag kan virke uengageret, men bliver interessant og godt, hvis bare man gider lede efter kvaliteten.

4-stjerner

Schiøtz Mørk Vinter Bock, Royal Unibrew/Albani

Snapshot_20160607_15Passende for årstiden …

Dagens bryg er faktisk ikke engang en overligger fra eget lager. Den er købt for ikke voldsomt lang tid siden i min lokale brugs, hvor den havde overvintret. Butikken ligger i den ikke helt ukendte bydel ‘Urban Planen’, der for ikke voldsomt mange år siden blev betragtet som en halvfarlig ghetto. I dag er der blevet byfornyet med afsindige prisstigninger og en vis beboerudskiftning til følge, men noget af det gamle klientel fra de barskere dage er alligevel blevet.

Det er blandt andet derfor, at de få fancy øl, der findes dernede (okay, fancy og fancy … men altså i forhold til, hvad ghettobiksene ellers fører af produkter ikk’ å’) får tit lov til at findes der ret så længe ad gangen. Men mørkt øl skulle jo angiveligt også blive bedre med alderen, så det har næppe skadet denne, at den fik lov at flaskemodne lidt. Og nu, hvor temperaturen oven i købet har fået et nøk nedad, passer det måske slet ikke så dårligt endda.

Det er det fjerde bryg i Royal Unibrew/Albanis Schiøtz-serie, der sammen med Lottrup-serien hylder stifterne af de bryggerier, der senere alle blev brutalt opslugt af fusionskapitalismen. Brygget er, hvad den hedder – en mørk vinter bock (man kunne ønske, at det nogle gange var med vores politikere som med denne øl. I betragtning af hans grundlovstale, synes jeg fx at det ville have været meget mere passende, hvis Søren Pind havde heddet Quisling til efternavn i stedet.) I det klare sollys viser brygget sig at være nydeligt rødt, mens det forekommer næsten sort, før man lader det gennemskinne. Skummet er tæt som marengsmasse, men knap så stabilt. Til gengæld hænger det i i fede bræmmer i ølkrusets mønster.

Brygget dufter letbranket med fylde af vanille og farinsukker. Smagen lægger sig i det søde hjørne, hvilket ikke kan undre i betragtning af tilsætning af hyldebær, tranebær, porse, råsukker samt chokolademalt. Nydeligt istemmende indfinder der sig imidlertid også bitterhed af kaffe som sammen med bitterheden giver en solid sveskefylde og smag af tørrede importerede frugter sydøstfra – figner, dadler og deslige, der jo også hører vinteren til.

Og som sagt, nu hvor det er blevet lidt køligere, passer det – især i aftenluften – heller ikke helt dårligt til vejret lige nu.

4-stjerner

Julefyr, Svaneke Bryghus

2016-01-23 20.13.20

Højt at flyve …

Nå – videre! Jeg havde som sagt et hængeparti efter lørdagens hyggelige aften i godt selskab. Imidlertid kan det være svært at koncentrere sig om jordbundne ting som øl, når verden – eller i hvert fald det land, man bor i, er vokset op i, og som man stadig føler sig lidt en del af, ramler om ørerne på én.

Jeg føler mig nødsaget til at smide et par ord om det, for jeg har vitterlig også andre ting i hovedet end øl … Tegneserietegning, for eksempel og netop derfor vil jeg – for sådan lige at viderebringe én af de mere afdæmpede, men også mest rammende kommentarer i medierne ovenpå vedtagelsen af L87 – lade britiske The Guardian få ordet – eller rettere billedet – et øjeblik …

 

Ah, det var rart at komme af med det.

Den næste selskabsøl på programmet var fra Bornholm. Julefyr fra Svaneke Bryghus er brygget med fyrrenåle, for sådan lige at give brygget et ekstra julelignende pift. At det så går stik imod bryggeriets egne fine hensigtserklæringer om, at ‘mere er mindre’ hænger nok sammen med, at disse er skrevet ganske småt på flaskens bagetiket. Og for nu at føje spot til skade, er brygget også tilsat appelsinskal.

Men fyrren gør da sit til, at duften spontant forbindes med jul, endskønt det jo egentlig er gran, julen dufter af. Brygget kan heller ikke helt se sig fri for at dufte lidt af baderumsrens tilsat salmiak – men hey, der er jo ingen der siger, at man ikke må blive fri i næsen af at nyde en øls bouquet.

Og Ahhh … – hvor brygget smager. Ved den første lille tår fyldes munden så lækkert af lakrids, fennikel og anis, så det er en fryd. Denne gang er fylden med (den manglede lidt sidst), og den lægger sig som et varmt, blødt bamseknus på tunge, gummer, mandler, gane og i luftrummet imellem mundens indvendige regioner.

Marcus fremhævede især bryggets forskellige facetter – lakrids, fylde, krydrede indslag, og også en vis sødme … men så gik tiden – lidt.

For brygget blev lige med ét meget mindre interessant. Lakridsen blev til støv, fylden blev til vand og den øvrige velsmag til gær. Brygget dumper fra en sikker topplacering lige pludselig ned i et lige så sort hul som brygget selv – højt at flyve – dybt at falde-klichéen er sjældent mere rammende.

For dett syntes Marcus, at brygget skulle straffes hård. Alene det, at det startede så godt, og endte så … om ikke skidt, så i hvert fald kedeligt, skulle kun rede brygget …

3-stjerner

Jeg vil selv lade bryggets gode indledning tale til dets fordel. Hvis brygget blev leveret i mindre flasker – fx. 0,25 l-emballager, og ikke i selskabspakker på 0,75 l, ville problemet måske slet ikke opstå. Så brygget skal da have …

4-stjerner

Skadi, Frejdahl/Vestfyen

2016-01-23 19.45.28Rod i mytologi og smag …

Hjælpen har endelig indfundet sig. Min gode ven Marcus (kendt for blandt andet at være en ferm Munchkin-spiller) forbarmede sig, og hjalp til med at smage nogle af de julebryg i selskabsstørrelse, som jeg var brændt inde med. Nu er mængden af overliggende juleøl omsider til at overse – til gengæld har jeg også et mindre hængeparti, for det var som antydet et ikke ubetydeligt parti af juleøllene, vi fik afprøvet i lørdags.

Til maden – rib-eye-steaks med bagte rodfrugter og champignon-sauce med blåskimmelost – nød vi dette bryg fra ølsamarbejdet mellem den industrielle bobler Vestfyen og spradebassen Jim Lyngvild. Man skulle tro, at en stolt wanna-be-viking som Jim, havde nogenlunde styr på mytologien – eller mistanke om, at andre ikke havde det i en sådan grad, at man sørgede for lidt korrekturlæsning på bagetiketten. Deraf fremgår det nemlig, at Skadi – ud over at være gudinde for skisport og Njords hustru – skulle være datter af jætten Trym – den jætte, der i Thors Brudefærd raner tordengudens hammer.

Det passer ikke.

Hun er datter af jætten Tjasse, der bortfører Idun – hende med æblerne, der holder aserne unge. Efter at Thor pander Tjasse ned, sådan som kun Thor kan gøre det, sætter Skadi (eller Skade) efter aserne som hun jagter iført ski, bevæbnet med bue og pil.

Ved den senere fredsslutning tilbydes Skadi at vælge en af aserne at blive gift med, men hun får kun lov til at se fødderne (hvorfor det lige skal være fødderne husker jeg ikke. Jeg er ikke sikker på, myten giver nogen forklaring – it’s just one of those things …) Hun vælger det kønneste par fødder i forventning om, at det må være Balders ( – en gud i det nordiske panteon, der kun er til for at spille en sekundær rolle i denne historie, og så for at blive dræbt af sin bror Hød, for at mordet kan fungere som et plot-device for Ragnarok) – men det blev så Njord i stedet … Det er en nitte på flere måder, for Njord bor ved havet, som Skadi hader. Hun vil hellere bo i bjergene, som Njord hader.

Det er knap så yndigt at følges ad. Hvilket de da også ender med at opgive – den detalje har bryggeriet imidlertid fået rigtigt fat i.

Nogle vil også mene, at Skadi har lagt navn til Skandinavien (en munk kom engang til at skrive forkert – derfor n’et) men jeg er ikke kyndig nok udi sproghistorien til at kunne give en seriøs vurdering af, om det passer.

Brygget markedsføres i øvrigt ikke som en decideret juleøl, men som en vinterøl, men det er ikke noget, jeg går voldsomt op i, ligesom jeg ikke går voldsomt op i, hvordan bryggerierne selv beskriver deres bryg. Eller i hvert fald skal det ikke ligge et bryg til last, hvis bryggeriet ikke kan beskrive det rigtigt.

Sådan har Marcus det ikke, og det vender vi tilbage til.

Umiddelbart overrasker brygget ved at være ganske flot rødt, skiftende til orangebrunt, hvis man får meget bundfald med. Brygget blev drukket i etaper, så vi fik prøvet det både med og uden restgær – forskellen bestod først og fremmest i en lidt fyldigere mundfornemmelse med gær, men ingen større smagsoplevelse. Overraskende er manglen på skum. Lidt gyldent brus, der ellers er ganske flot i farven, er alt, brygget kan mønstre, og på dét punkt ligner det mest af alt en sodavand.

Brygget dufter krydret – først og fremmest af anis, og med den røde farve in mente tænker man uvilkårligt, om der mon er tale om Kongen af Danmark-bolsjer i en øludgave.

Anisen går igen i smagen. Det varmer i den mørke årstid, og klædte i øvrigt det kraftige måltid udmærket. Fylde byder brygget også på, dels på grund af den krydrede anissmag, men også på grund af alkoholmængden, der giver den styrke som en lille jætte – 8%. Et strøg af mørk rom giver karakter og en smule mere krydderi på oplevelsen.

Det var her Marcus, der som antydet tillægger bryggeriets beskrivelse en større betydning, end jeg selv gør, gjorde indvendinger. Han kunne ikke finde nogen blommer eller rosiner i smagen, som det ellers også fremgår af bagetiketten – og det kunne jeg sådan set heller ikke. Jeg nyder måske nok at kommentere, når et bryggeris beskrivelse ikke slår til, men hvis brygget ellers er fint, får det ingen konsekvenser for min karaktergivning.

Marcus var af en anden opfattelse. At bryggeriet ikke kunne finde ud af at beskrive sit eget bryg var absolut et minus, der inviterede til en solid nedtrækning, samtidig med at han kunne bruge fejlen til også at lufte sin generelle utilfredshed med bryggeren. Heller ikke det vil jeg lægge særlig vægt på, for ikke at sige overhovedet, men min gæsteanmelder skal have lov til at lægge vægt lige præcis på det, han selv har lyst. Bagetikettens rod i den nordiske mytologi pisser mig væsentlig mere af – især i betragtning af personligheden bag brygget.

Marcus, skuffet over manglende rosiner og blommer, måtte dog indrømme brygget karakter nok til en vurdering over middel.

3-en-halv-stjerne

Min noget mere apologetiske tilgang til bryggeriets manglende evner til at beskrive eget bryg udløste dog ikke mange flere roser.

4-stjerner

Bøgedal No. 424, Bøgedal

2015-11-20 18.43.43Koncertøl

I fredags fik jeg min fødselsdagsgave af Gedved, Anne-Louise (som jeg var på ølfestival med i maj) og Annemarie (som også var en del af det punkerslæng, jeg hang ud med i min ungdom). Selvom jeg ikke var meget for det, kom de ikke med øl, men derimod en koncertbillet til The Minds of ’99 i Store Vega.

Før selve koncerten mødtes Gedved og jeg dog på Nørrebro, hvor vi lavede lidt larm, hvorefter vi tog hjem til ham, og fik et par gode øl før koncerten. Så denne weekend fik jeg ikke taget hul på mit efterhånden betragtelige øllager – jeg må nok snart til at invitere nogle venner forbi.

Brygget havde han fået i fødselsdagsgave, og var købt i Torvehallerne – så bliver det ikke mere hipster, og næppe heller særlig meget dyrere. Jeg kan godt lide selv at få ting fra torvehallerne, mens jeg får noget nær nervesammenbrud, når jeg selv skal købe noget derinde.

Hipstertendenserne fortsætter på etiketten, der er gullig som falmet avispapir og påskrevet med fonten Courier – I ved, den der ligner skriften fra en gammeldags skrivemaskine. Den som lærerne i folkeskolen og gymnasiet hadede at man brugte, fordi de (retmæssigt) mente, at den nedsatte læseligheden betragteligt.

Her fremgår det, at brygget udover de sædvanlige fire ingredienser indeholder appelsin, muscovadosukker og porse (der skal sandelig mange tags på denne anmeldelse) … hipster i dåden!

Umiddelbart kan jeg ikke selv finde disse ingredienser i duften. Efter at proppen røg af med et ordentligt drøn forplantede der sig derimod en kraftig bouquet af friskbagt grahamsbrød i lokalet. Men ingen appelsin, sukker eller porse. Først når man får næsen hen over brygget, mærkes især appelsinen, ledsaget af porsens skarpere kant. Brygget er i øvrigt mørkt som en vinternat med strømsvigt, og skummet forsvinder hurtigere end den nys overståede snestorms sjap. Skummets farve  minder i øvrigt også lidt derom.

Smagen overrasker ved kun i begrænset omfang at manifestere smagen af appelsin. I stedet indleder brygget med en fyldig kaffebitterhed, der fylder godt op i mundhulen med et hårdtristet kaffeblend. Bagtil begynder sødmen så at titte frem, først og fremmest med rørsukkeret som appelsinen formår at blande sig ganske interessant med.

I eftersmagen blander alle indtrykkene – det bitre, det søde, det appelsinsure – sig – lidt på samme måde som tøjet i en vaskemaskine, lidt for voldsomt og uordentligt. Ud kommer en smag, der minder om ananaskirsebær med lidt for meget kvalm sødme. Brygget viser sig – trods gode takter, og hæderlig smagsstyrke – at være noget ude af balance. Det er som om man ikke har fået pudset velsmagen ordentligt af, men i stedet har satset hele butikken på styrken.

Det slipper man ikke altid lige godt fra, så selvom hipsterscoren er hinsides både kødbyen og drinks i cykeltøj, så blev Gedved og jeg rørende enige om, at brygget nok var vel over middel, men stadig langt fra en topkarakter.

4-stjerner

Økologisk Julebryg, Slotsbryggeriet Gavnø (Irmas Julebryg VIII)

2014-11-27 17.51.48Ikke for det, der kommer ind i munden …

Irma fører fast Gavnø Slotsbryggeris øl. Heriblandt også deres julebryg. Det er adeligt øl, dekadent og anakronistisk som den slags nu engang er, men indtil videre også aldeles velgørende. Baron Reedtz-Thott, der ejer Gavnø Gods, værner desuden om det gamle godsanlæg ved at holde gæster ude med olme tyre og strømførende gitterlåger. Baronens bror skal man heller ikke komme for nær. Så risikerer man bare at blive ramt af hans 400 hestes rally-racer … jo, de adelige gør også i dag en stolt figur.

Det er nu ikke blåt, adeligt blod, man kommer til at tænke på, når man ser etiketten. Den er holdt i klassiske røde og gyldne farver, og det matcher hhv bryg og skum ganske godt. Sidstnævnte er tilpas cremet, men holdbarhed og klæbrighed er vist højest af junkerformat.

Brygget er krydret, som det sig åbenbart hør og bør, med julens krydderier, appelsinskal, fennikel, koriander og nelliker, og det mærkes i bouqueten. Denne er mild, men alligevel fyldig nok til, at man faktisk kan mærke det skænkede bryg i næsen, endskønt man befinder sig i et tilstødende værelse. Brygget er fortrinsvis sødt med karakter af vanillekranse, men også af andet mere krydret julebag, pebernødder og brunkager måske. Fylden giver desuden en snert af chokolade som man kender den fra tyskproducerede mælkechokoladejulemænd. Ikke just sofistikeret, men rart nok alligevel, og bestemt julet!

Det viser sig dog at være en overvejende bitter øl. Nellikerne slår kraftigt igennem, ledsaget af en alkoholisk fylde af blommelikør og svesker. Chokoladesødmen mærkes også, og det hele integreres nogenlunde til en mundfornemmelse af brændevinsfyldte prailiner.

Nogenlunde, sagde jeg. For hele arrangementet er mere sammensat af harmonisk, og de mange forskelligartede indtryk skændes ind imellem mere, end de samarbejder. Et markant element af gær gør sig også gældende, og bliver mere og mere fremtrædende. Nogle af de lækre krydrede og søde elementer forbliver dog præsente, og øllet ender da også med at kunne nydes, men ikke så meget for, hvad der kommer ind i munden, som for det, det udvikler sig til derinde.

4-stjerner

Juleøl, Herslev Bryghus (Irmas Julebryg VII)

2014-11-25 18.04.16Den svageste indtil videre …

Det er altid med store forventninger, at man knapper en Herslev op. For ud over, at bryggeriet for det meste byder på store øloplevelser, og bryggene i øvrigt altid er økologiske, ja, så koster de også det hvide ud af øjnene og det blå ned fra himlen. Og man vil vel gerne have noget valuta for sine surt optjente spareskillinger.

Og med forventninger og -håbninger i top knappes brygget op og skænkes. Et flot, tåget orangerødt bryg med en off-white til gylden skumkrone fylder relativt hurtigt glasset, og så gælder det ellers om at nyde skummet mens det er der, for endskønt det er cremet, hverken holder det særlig længe eller klistrer det. Duften lover vel med entydigt julede indslag af hjemmebag, vanillekranse og smørbagte småkager.

Smagen peger dog i en hel anden retning. En ikke ueffen humle, tænder op på tungen og brænder med indslag af kommen og gran. Og det er jo lidt Rød Aalborg-agtigt, og dermed også ganske julet. Det stikkende indslag skyldes gær, der heldigvis ikke er så gæret, at det ligefrem skæmmer, men man savner de søde udtryk, som duften forjættede. Humlen klæber rart bittert til mandler og gane, men selv med dette sidste positive indtryk, står det klart, at dette sidste Herslev-indslag i dette års juletema, ikke bare er Herslevs svageste, men også selve temaets svageste.

Det er slet ikke usandsynligt, at dette faktisk er Herslevs indtil videre svageste indspark i det hele taget her på bloggen. Der var ganske vist deres Landøl, der heller ikke var værd at skrive lange anprisninger om, men den husker jeg som mere harmonisk i smagssammensætningen, selv om den også var tyndere.

Nærværende bryg mangler dog ikke i katastrofal grad julede indslag, men den er ikke en øl, jeg vil anbefale til lækkerierne juleaften. Til julefrokosterne, yder den et mere velsmagende, og i mine øjne også et mere letdrikkeligt (men også meget dyrere) alternativ til det gængse, harske julebællebryg. Den ros skal den da have.

3-stjerner

Julefnug, Thisted Bryghus (Irmas Julebryg VI)

2014-11-23 16.02.29Lidt for vanlig stil …

Herslev og Skands dominerer årets udvalg af juleøl i Irma, med henholdsvis tre og to øl. Hvis ret skal være ret har Thisted Bryghus dog også to øl med, nærværende og Julefred, der imidlertid blev anmeldt her på bloggen for æoner siden, så den er ikke med i den samlede vurdering.

Jeg har hørt meget godt om Julefnug tidligere, men ikke rigtig prioriteret den, hvorfor jeg blev glad for at se den blandt Irmas udvalg af julebryg, for så skulle det endelig være. Skuffet blev jeg til gengæld over bagetiketten, der kunne afsløre, at Thisted igen-igen-igen-igen har kastet sulfit i deres øl, et potentielt skadeligt tilsætningsstof der er helt og aldeles unødvendigt, og i øvrigt i strid med den økologiske profil, der gjorde bryggeriet landskendt.

Men de må jo selv afgøre, om de vil huskes som ‘Sulfitbryggeriet’ eller ‘Bryggeriet med den økologiske profil’. Jeg ved i hvert fald, hvad der lyder bedst, om ikke nødvendigvis mest mundret. Og jeg skal jo også kun drikke en enkelt i aften, og uanset hvor skadeligt sulfit måtte være, så er halveringstiden faktisk meget meget kort, og nedbrydningen i kroppen fuldstændig, og i lyset af mit forbrug af dette bryg, eller bryg i det hele taget, er der vist ikke så meget at være bekymret for.

Brygget selv er jo alligevel flot, gyldenrødt med off-white til letgyldent, cremet skum. Det er tydeligt filtreret, ganske klart med store bobler der velnok afslører, at brygget også er tilsat kulsyre. Duften er tung og kraftig af halm, en aggressiv humle, der ikke lader megen plads til andre indtryk.

Smagen viser sig dog at være mere nuanceret. Fylden slår igennem med det samme, og giver en rar og blød mundfylde. Brygget føles krydret af nelliker og fennikel, endskønt krydderier er noget af det, der ikke er tilsat brygget. (Det ville ellers ikke have været et dårligt bytte, at skifte tilsætningsstofferne ud med krydderier, men lad nu det ligge.)

Man fornøjes over bryggets runde og rare krop, der forbliver intakt selvom den noget brutale humle da titter frem og samtidig giver brygget noget ligefrem bitterhed. Denne mærker man dog først i eftersmagen, efter at brygget har passeret mandler og gane, hvor en ellers ekstrarar, blød og sød fylde af vanillie udgør en slet ikke ueffen mellemstation.

Julet? Tjek! Velsmagende? Tjek! Interessant og godt sammensat? Tjek! Det eneste jeg har at brokke mig over, er det efterhånden sædvanlige ved Thisted Bryghus’ produkter – den tilsatte sulfit.

Hvorfor skal det være nødvendigt. Brygget smager jo godt. Ingen skal bilde mig ind, at det ville komme til at smage grimmere, om sulfitten blev undladt.

Kaj out.

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme