Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: røgøl

Bamberg Hvede, Indslev (Kvicklys Ølfestivalg 2014 III)

Fedtet med restgæren – og smagen …

Det er ikke uden grund, at Indslevs bidrag til Kvicklys Ølfestivalg bærer navnet ‘Bamberg’. Den nordbayerske by er centrum for røget øl. Det er netop, hvad denne øl er – en Rauchweizen – altså en røget øl brygget på hvede, sådan som Indslev Bryggeri som bekendt har for vane.

Hvedeøl er traditionelt ufiltrerede også denne, men i betragtning deraf har bryggeriet været temmelig fedtede med restgæren. Kun en tynd film er knapt synlig på den side af flasken, der vendte nedad i køleskabet, men agitationen, opløsningen kræver er godkendt. Før brygget er knappet op peger det i retning af ‘lidt en godt’. Den lave mængde restgær lover til gengæld også godt for balancen. Med megen restgær kan det gå to veje. Det kan gøre oplevelsen markant bedre – eller værre. Uden for meget af den vil det første indtryk ikke rokke sig syndeligt.

Den afdæmpede karakter fortsætter i duften. Fylden er der, så det trods alt ikke bliver tyndt. Bouqueten byder på syrlig maltsødme, lidt blomster og lidt blød, mørkegul frugt, fersken og blomme – men indtil videre ingen røg.

Smagen er også afdæmpet – eller sagt lidt pænere, diskret, men ikke desto mindre markant. Igen mærker man en let men ikke for svag sødme af frugt og nektar foran i munden. Længere bagude mærker man restgæren som en let bittersyrlighed af ananaskirsebær, men fortsat med en sød bund af clementin og honning.

Det er diskret, sødt og alligevel ikke uden en vis kompleksitet. Som den lave mængde restgær varslede, er det også ganske velafbalanceret og velintegreret. Men der er fortsat ingen røg.

Røgen kan anes i bryggets brunlige, og næsten helt klare lød – der er virkelig ikke meget restgær at spore, og røgen er der virkelig kun for syns skyld. I duft eller smag er der ingen røg – endsige nogen ild, det afdæmpede – for ikke at sige småkedelige – bryg tænder måske en gnist – en glød, hvis vi er heldige. Men altså helt uden den røg, vi blev lovet. Øv!

Husk at stemme på Island.
3-stjerner

Ale No1, De Jyske Bryghuse/Vejle Bryghus

Røget dækgummi

Det ser ellers godt ud – altså bortset fra den anløbne ortografi, “Brygget af en stor mængde Münchner malt hvor sødmen og melanoidinen smager igennem, der er også brugt en lille smule røg-malt foruden 3 andre speciale (sic) malte for at give den delikate smag”, den noget ubehjælpsomme blanding af abstrakte og konkrete aromabetegnelser “Delikat ale med noter af sødme og røg” samt den måske lidt for engagerede tegnsætning, “De Jyske Bryghuse er et samarbejde mellem et par bryghuse fra den jyske østkyst – sammen brygger vi bedre øl!” – se desuden den noget fraværende skelnen (og deraf følgende totale fravær af punktummer) mellem helsætninger og ledsætninger i det første af ovenstående eksempler. 

Ja, altså ellers ser det godt ud. Melanoidinmalt (som jeg i mellemtiden har fået at vide, mere end nogen anden malttype får øllet til at smage af karamel) münchnermalt (mere karamel) og røg (WIN!). Det kan jo næsten ikke gå galt.

Eller er den ubehjælpsomme ortografi endnu engang et varsel, og et dårligt et af slagsen? Det starter ellers meget godt, med et flot rødbrunt bryg under et cremet, næsten flødechokoladefarvet, cremet skum. Røgelementet kan desuden mærkes i duften – måske med en snert af kaffe, men det kan også hidrøre fra røgessensen, der i sig selv gør en god indledning endnu bedre. Karamellen må man indtil videre kigge i ølguiden efter.

Og røgen er også præsent i smagen. Røg er altid godt. Ikke bare i øl, men også i fisk, kød, chili … navngiv du det! Jeg kan roligt love, at røgsmag er ethvert bryggeris genvej til en bedre anmeldelse på min blog. Hvis bare der er røg i smagen, så har man reddet stumperne. Så er chancerne for nul eller en halv stjerne tæt på nul, og hvis man som de største bryggerier herhjemme ikke stræber højere end det, så er hemmeligheden bag en anmeldelse, der ikke bedømmer øllet som udrikkeligt, hermed afsløret.

Og øllet her er bestemt bedre, end det ville have været, hvis det ikke havde haft en vis smag af røg. Uden røg, ville det kun have været aldeles tyndt, aldeles uden fylde og aldeles kedeligt. Man kan mærke det hele bag røgsmagen, ikke mindst, fordi det faktisk er det eneste der er. Der er ingen fylde, ingen sødme, ingen bitterhed ud over de bitre noter, som røgsmagen giver. Brygget smager dejligt af røg, smagen er endda gennemtrængende og kraftig, men det fylder ikke mundhulen ud, og i samme øjeblik brygget har passeret svælget er der kun den fugtige fornemmelse, som man kender efter et glas lunkent postevand, tilbage. Nydelsen findes kun så længe brygget ligger på tungen, så man kan da holde det der, hvis man vil have lidt mere ud af det. Lidt ligesom man kan tygge ekstra længe på en rugbrødsmad med leverpostej, hvis man vil nyde sådan én lidt mere.

Men hen imod slutningen, hvor brygget har fået stuetemperatur, og den sidste rest kulsyre er fordampet, melder der sig faktisk en note. Den melder sig først som en bouquetantydning, og jeg var ikke et sekund i tvivl. Pludselig begyndte den at lugte som de cykelslanger og dæk, jeg kasserede først på sommeren. Fuldkommen møre og gennemtærede var de, og udsendte en ganske særlig odeur, som jeg genfandt i bundsjattens lugt og smag.

Således endte brygget altså med at smage af andet og mere end vand og røg. Det kunne have været rart, hvis dette havde rettet bare en smule op på bryggets kedelige indtryk. I stedet gjorde det det modsatte.

Indtil videre er brygget en sikker taber i Kvicklys ølfestivalg. Med mit held skal den nok gå hen og vinde.

Nårh ja – karamel smagte den forøvrigt overhovedet ikke af.

2-stjerner

Rauch Bier, Krenkerup

Det er faktisk smukt på mange måder, at anglificeringen endnu ikke har sneget sig så forfærdeligt ind på det danske ølmarked. Ganske vist findes der undelødige pseudoøl såsom Copen*hagen og Kay-Sar, hvis sidstnævnte slogan som bekendt er på Smart English. Men begge disse øl produceres jo i udlandet, så det gælder jo ikke rigtigt.

Krenkerups Rauch, derimod produceres på Lolland, og man har til min store glæde valgt at germanificere navnet i stedet. Tyskland er kendt for øl af høj kvalitet, og Krenkerup-bryggeriet har integritet nok til at regne ud, at dumsmarte slogans og hultklingende navne ikke gør øllet bedre, blot fordi de er angelsaksisk inspirerede. Det gør det jo sådan set heller ikke i sig selv at germanificere øllets navne. Til gengæld vidner det om, at bryggeriet lægger mere vægt på øllets karakter i sin markedsføring, frem for markedsføring via arbitrære slogans, der ikke siger noget om øllet men blot er ‘le markedsføring pour le markedsføring’ om man så må sige.

Nok snak! Rauch betyder røg, skulle man ikke vide det, om man ikke er adækvat bevendt udi den store sydlige nabos sprog, og malten er netop røget over abrikostræ, da spiringen skulle stoppes. Det har uden tvivl været en fryd at dufte, men ved åbning og skænkning mærker man ikke meget til den. Den dybrødlige farve og det flotte, flødeagtige gyldne skum lover til gengæld rigeligt godt i sig selv.

Og i smagen kan røgen bestemt mærkes. Øllet er først og fremmest bittert, og det er en bitterhed, der hjælpes rigtig godt på vej at en meget markant røgsmag, som man husker den fra lejrbål, sankt hans bål og andre af den slags lejligheder. Det er ikke en røgethed som man finder den i sild, ål eller salami, det er Rauchs røgsmag alt for kraftig og fandivoldsk til – og det er bare skønt. Man har ikke været bange for at give den for meget, men man er gået all in, og har valgt at den simpelt hen bare skal smage af røg – og det gør den så, og det er en kæmpe fest.

Den smager nu også af øl samtidig, men humlekarakteren er svær at få øje på bag al’ røgen. Formentlig runder humlen og malten smagen af, så øllet ikke bliver harsk eller for krast. Og at malten spiller en fremtrædende rolle i mundfornemmelsen, vidner den cremede fyldighed om. Hvis man vil have det optimale ud af øllet er det i øvrigt en fin ide at trække noget luft ind, mens man har øllet i munden – lige som når man smager på en god rødvin, hvis fylde også undertiden kan minde om den røgethed, der er til stede her i øllet.

Det er en fremragende øl, der er lige til at nyde i rigtig, rigtig lang tid, for hvert nip giver røg nok at nyde til flere minutter. Smagen tager ikke af af at den får lov at stå eller at den får mere temperatur. Ellers er den egnet til mørkt, krydret kød. Lam, vildsvin, vildt og den slags – eller selvfølgelig til rosmarinmarineret kylling, som var netop det, min kære viv havde kokkereret til – økologisk naturligvis.

Rauch er i øvrigt med i opløbet om at bliver årets øl blandt Danske Ølentusiaster. Det under jeg den gerne.

Velbekomme og skål!
5-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme