Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: gylden ale

Ærø 90 år Gylden Sommer, Rise Bryggeri

2017-01-20 19.20.45Stadig ikke med på noderne …

Videre til noget nyt-gammelt … et-eller-andet. Den er spritny i mit køleskab, købt for under en uge siden, og når den sådan står og gør sig til i Fakta Husum, forledes man jo på stedet til at tro, at det må være en øl lanceret i anledning af bryggeriets stiftelse i 1927.

På etiketten kan man imidlertid læse, at bryggeriet er stiftet i 1926. Snydt igen! Stadig ikke med på noderne! Laaaangt bagud … Som en anden Thomas Treo med rod i kalenderen, så han først i dag kom til at anmelde den ringeste sang i hele verden nogensinde – den hedder “Insatiable” og er skrevet af den tidligere Savage Garden- (om hvilke der heller ikke er meget – eller … okay; noget som helst – godt at skrive om) -forsanger Darren Hayes i 2002, og om det hersker der ingen tvivl … – at et er verdens ringeste nummer nogensinde, altså.

Men øllet kan jo også godt anmeldes selvom det har nogle måneder på bagen. I modsætning til Savage Garden og Darren Hayes bliver øl jo ikke nødvendigvis ringere med alderen. Og et halvt års tid og lidt mere kan det som regel godt holde sig.

Der er tale om en gylden ale brygget på pale ale-bygmalt og hvede. Desuden er det tilsat ascorbinsyre, så bryggeriet samtidig kan sikre, at de forbrugere, der drikker deres øl i hvert fald ikke får skørbug. Betegnelsen ‘gylden’ lever brygget så nydeligt op. Det er gult som pelsen på en nyudklækket kylling og med det fineste, dunede skum på toppen. Sin spinkelhed til trods er skummet overraskende stærkt og klæbrigt. Bouqueten er til gengæld svag, grænsende til det middelmådighedsvarslende, men ikke desto mindre behageligt sød med et lille pikant prik af eddike.

Glæden er stor, når det går op for nyderen, at aromaen er gemt i smagen. Her oplever man æblesødmen i al sin vælde – varm og rar lægger den sig som en silke- og velourblød hinde overalt på tungen, hvor den først blidt masserer de gule og røde efterårsbebuderes smag godt ind i tunge og gane, for derefter at skifte til en lige så velbehagelig, omend nok mere karakterfuld bitterhed af friske paranødder.

Oplevelsen er ganske formfuldent koreograferet og eksekveret. Det er rart og venligt hele vejen igennem uden nogensinde at blive kedeligt. Især er bryggets finish og fylde en oplvelse, man ikke skal snyde sig selv for. Jeg forestiller mig, at dette er den tilstræbte mundfølelse i cream ale. Her findes den endnu engang i en anden øltype med meget mere velsmag. Fancy that.

Og tillykke med jubilæet til Rise Bryggeri fra Kajs Ølblog – bedre sent end aldrig.

4-en-halv-stjerne

St. Edmunds Golden Beer, Greene King

2015-05-30 17.08.57Højst OK …

Kurven har været for nedadgående for Greene Kings øl her på bloggen. Det begyndte rigtig godt, fortsatte godt, og nu er det højst OK. Navnet hentyder til den engelske nationalhelgen St. Edmund. Og han er jo langt fra så hård som andre helgener fra De Britiske Øer – fx er han langt fra så meget en player som Irlands St. Patrick – mest fordi St. Edmund ikke er St. Patrick, og det er jo også for galt.

Brygget holder ellers en flot lød – kobberorange eller måske endda competition orange. Det er som bekendt også Socialdemokraternes nye farve, apropos det forestående valg. Man kan lige høre den gamle slagsang for de indre øre …

Når jeg ser et competition orange flag smælde
På en blank og vårfrisk dag
Kan jeg høre det sælsomt fortælle
Om min verden mit folk og min sag
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen
Mens det kogler af kraft i mit mod
Thi de flag der nu smældende når himlen
Er jo competition orange som mit brusende blod

Personligt synes jeg, det passer meget dårligt i metret. Men det må Socialdemokraterne jo selv ligge og rode med.

Skummet viger lynhurtigt uanset hvad og giver plads for bouquet’en, hvis bergamotolie-essens omgående forråder tilstedeværelsen af Cascade. Ellers synes brygget noget syrlig, hvilket bagetiketten også antyder er et af bryggets karaktertræk.

Og syrlighed hænger gerne sammen med friskhed og letdrikkelig og – mine faste læsere er ikke i tvivl – tam- og kedsomhed. Og ganske rigtigt. Den ellers lovende humleprofil er umarkeret, for ikke at sige vag. Den begrænser sig til en tør, træagtig bitterhed i eftersmagen, og hvad der ellers er af humlesmag før dette skal man tage endda meget store mundfulde for at opleve.

Brygget er måske nok nogenlunde afbalanceret, men alligevel for meget ovre i det syrlige, og det stjæler alt det interessante i bitterheden. Overordnet et bryg på det jævne, et bryg til tørst mere end til nydelse, ikke ubrugeligt men heller ikke til den store fornøjelse.

Et foreløbigt lavpunkt for Greene King. Der er stadig et godt stykke ned til bunden, så forhåbentlig vil den næste af deres øl søge tættere på overfladen.

2-en-halv-stjerne

Brew Cat Golden Ale, Ørbæk

2014-08-04 20.09.44

Lidt på godt …

Jeg troede egentlig, de var udgået. Men jeg fandt denne i en af Danmarks største Netto-butikker på Kongelundsvej på Amager. Der hvor jeg også fandt den østrigske Radler-rædsel midt i juli. Brew Cat – Ørbæks serie af billige specialøl til Netto-butikkerne – og måske til andre af Dansk Supermarkeds butikker, men i så fald har jeg ikke lagt mærke til dem, har præsteret en respektabel IPA, og en uforskammet ligegyldig Dark Ale. Nu gik den ikke længere – når jeg sådan fandt den her til omkring ti kroner i Netto, var der ikke andet for, end at gøre serien færdig. Så behøver jeg heller ikke spilde min eller læsernes kostbare tid med Brew Cat-bryggene længere end allerhøjst nødvendigt.

Min gode ven Ole, der blandt andet står for denne perle af en tegneserie om, hvad det vil sige at være ølentusiast har meget rammende udtalt noget i retning af, at ‘Brew Cat er noget, BrewDog burde jage op i et træ’ – og deri har han inderligt ret.

Men nok om Ørbæks discountbrand. Uanset hvad, skal det bedømmes så frit for vores fordomme som muligt, så here goes …

Navnet passer i hvert fald. Det er et i grunden flot messingfarvet bryg, med et tæt hvidt skum. Holberg ville kalde dem krusseduller, men som gammel March-band-musiker (sækkepibe som bekendt) ved jeg selvfølgelig, at det rigtige ord er ‘kalvekrøs’. Man kunne også kalde dem kniplinger, eller blonder, som min bloggerkollega Brian Lund, ynder at kalde dem – de flotte mønstre, skummet efterlader på glassets inderside, som i dette tilfælde er ganske exquisite!

Duftoplevelsen er til gengæld at sammenligne med et par letbrugte billige tangaunderhylere … eller – måske ikke. Men nu vi var inde på blonder, var sammenligningen bare lidt for fristende. Men nogen stort olfaktorisk gravering efterlader brygget ikke næsevæggene. En vag syrlig essens kombineret med vag humle er, hvad det kan blive til. Det er ikke ubehageligt, men til gengæld manifest kedeligt.

Brygget vinder til gengæld lidt i smagen. Det yder en en letkrydret smag, hvor især den tilsatte kamille trænger igennem (nej, rent er øllet ikke). Lader man brygget hvile lidt i gabet, kondenserer der sig efterhånden en adækvat bitterhed af para- og cashewnødder. Efterhånden mærkes også lidt humle, der ikke bare smages, men faktisk også river lidt i brystet.

De gode takter modsvares desværre af en disharmonisk klæghed af gær. Brygget føles også for glat og blankt. Det glider alt for let ned, og foretrækker klart at være lidt ekstra kedeligt frem for at imponere unødigt. Det er discountspecialbryg som man kunne forvente det. På ondt, men trods alt også lidt på godt.

2-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme