Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Double Brown Ale

Willemoes 10 års Jubilæumsbryg, Vestfyen

2014-08-17 17.16.43

Et passende jubilæum …

Ti år? Er det ikke længere siden? Det er det åbenbart ikke. Jeg husker første gang Vestfyens Willemoes-brand fra min fars 70-års-fødselsdag i 2008. Specialølbølgen skyllede over landet, og Vestfyen var blandt de første til at gøre de nye produkter tilgængelige for et bredt publikum. Hvor forbeholden jeg gennem årene ellers har været over for serien, må jeg (efter venlig påmindelse fra Ole Madsen, Ekstra Bladet) indrømme den en væsentligt betydning for udbredelsen af og succes’en med specialøl i Danmark.

Og generelt har de jo scoret nogle pæne bedømmelser. Men aldrig uden at snyde. Der er altid et eller andet mere eller mindre obskurt tilsætningsobjekt, der diskvalificerer en karakteristik som rent bryg. Det gælder alt fra diverse sukkerarter over mere eller mindre skumle aromastoffer til egentlige kemiske tilsætningsstoffer, som man i det hele taget burde undgå. Så galt er det heldigvis ikke med jubilæumsbrygget, der ‘kun’ er tilsat rom.

Rom er som bekendt uløseligt knyttet til søfart, og vi skal ikke glemme, at serien er opkaldt efter søhelten Peter Willemoes, der voksede op på Fyn. I dette lys er tilsætningen ikke blot tilgivelig men faktisk også passende.

Brygget er en ‘Imperial Brown Ale’, og dermed er der ikke sagt for meget. Brygget er natsort men uden en stouts mørke skum. Jeg har set – måske ikke pilsnere, men sikkert IPA’er med mørkere skum. Her er det gyldent, og iøvrigt venligt flødeagtigt cremet. Duften er ret ligetil. Nogenlunde tæt, men uden den kanonade af kraft, søfarts- og søheltetemaet ellers lægger op til. Karamel og kaffe blander sig elegant med en snert af chokolade. Det er også klassisk, men ikke ligefrem originalt.

Indledningsvis bæres brygget af søde noter. Mørk chokolade med karamelcreme fylder munden så det føles rart. Lidt senere tager en fortrinsvis bitter eftersmag af kaffe over. Rommen mærkes som en let alkoholisk fylde, der formår at stikke lidt i næsen og brænde i brystet. Også det føles da rart, venligt og … lidt for velkendt.

Man tager heller ikke sig selv i at nippe til brygget. Der skal et vist kvantum til, før brygget smages ordentligt, og selvom søfartstemaet er beroligende lidt præget af vand (det være sig hav-, brak- eller fersk-) mangler jeg ekkoet af slaget på Reden, hvor Willemoes fik sin udmærkelse og slaget ved Sjællands Odde i 1808, hvor han blev dræbt af fjendens kugler. DAMN YOU ENGLAND!

4-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme