Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Østrig

Egger Grapefruit Radler, Privatbrauerei Fritz Egger

2017-08-26 14.48.49På vandvognen …

Sidste weekend var jeg til havefest i en af de små landsbyer, der har postnummer i Taastrup. En gammel ven fra min tid som københavnsk punker ved navn Claus har etableret et kollektiv derude, og hvert år holder han sensommerfest for alle de gamle venner.

Det blev til et par glade gensyn, mens det til gengæld ikke blev til druk og abefest som i de gamle dage. Jeg kunne skyde skylden på årene, men vil hellere begrunde det med, at det endnu var tidligt på dagen, og at jeg agerede chauffør for nogle af festdeltagerne, da lokationen både var temmelig svær at finde uden en GPS, og den lå fjernt fra alle busruter … i hvert fald af den slags, der kører en gang i timen eller oftere.

Heldigvis var der et bredt udvalg af alkoholfri øl også. Jeg fik bekræftet min oplevelse af, at Bavarias alkoholfri øl var aldeles drikkelig – dem røg der en betragtelig del ned af. Bekræftet fik jeg også min opfattelse af Carlsbergs Nordic som elendig – ja, den var faktisk værre, end jeg huskede den.

Og så var der også lige den her i baren. Det var den stærkeste øl, jeg tillod mig at drikke, endnu flere timer før jeg vendte snuden hjemad. 2,5 % var den på, og det er næsten stærkere end hvad jeg ellers vil vove at hælde i mig, hvis jeg skal sætte mig bag et rat. Jeg er meget afholdende, når jeg skal køre, grænsende til det tvangsneurotiske. Det forestiller jeg mig er bedre end det modsatte.

Jeg har for to år siden prøvet en citronradler fra samme bryggeri. Nu har Graperadleren så fundet vej til butikkerne, og er siden blev sat voldsomt ned i pris på grund af manglende salg, hvorefter den altså fandt vej til punkerbarens 5-kronersmarked. Den blev drukket af dåsen, da glas ikke var noget, man gør i ved den slags fester (punkere er på mange måder ligesom alle mulige andre mennesker – de får børn og kæledyr, der gerne skal kunne tumle i græsset uden at flænse fusserne på glasskår og deslige) så et billede af brygget må læserne have til gode. Emballagen må række i denne omgang, og det er i øvrigt også alt, hvad bloggeren selv har set af det.

Ligesom Lemon-radleren smager brygget mest af det, der er i ud over øl, nemlig grapefrugtjuice. Mængden af kulsyre antyder, at man har villet understrege sodavandselementet yderligere. Da jeg er en stor ynder af grapesodavand generer det ikke synderligt, end at jeg ærgrer mig over, at øllet langt henad vejen mangler.

Der er tale om en grapesodavand – i øvrigt af en lidt for sød og mild én af slagsen. Jeg foretrækker grapesodavand skarp, sur og bitter. Denne er for sød, langt fra sur nok og kun bitterheden er nogenlunde i skabet.

Jeg kan glæde mig en smule over, at bitterheden er lidt dybere og fyldigere end ved det meste mainstream grapesodavandsudvalg. Det er nok (jeg siger nok – sikker er jeg faktisk ikke) her, man bedst mærker, at der trods alt er tale om en sodavands- og ølblanding.

Fast står det imidlertid, at øllet kun mærkes, mærkes – ikke smages, sekundært. Og som grapesodavand er brygget kedeligt, da det slet ikke har den nødvendige øjesammenknibende syrlighed.

Men selvom det fejler på flere niveauer smager produktet nu ikke grimt, skylder jeg måske lige at sige. Men havefesten, som Claus arrangerede, var af en helt anden udsøgt kvalitet, der fortjener topkarakter.

1-en-halv-stjerne

Edelweiss Snowfresh, Brau Union Österreich

2014-10-18 19.00.55Frisk og sprød … Indtil videre er jeg gået i en stor bue om denne lille uprætentiøse flaske. Den nærmest emmer af tynd- og spinkelhed med sit snehvide islæt og lidt for simple etiketdesign. At det er en weissbier hjælper heller ikke. Var det salig Michael Jackson, der mente, at godt hvedeøl ikke fandtes? Det er i hvert fald et citat jeg er stødt på et par gange, men hver gang glemmer jeg at notere mig, hvem der står bag.

Og når beholdningen af bryg mindskes, griber man tilbuddene, når de viser sig. I dette tilfælde i Føtex, hvor nærværende bryg kunne erhverves for den fyrstelige sum af en flad tier. Så gør det ikke så meget, hvis brygget er lige så tyndt som det ser ud.

Men brygget skulle vise sig at overraske. Ikke alene fyldte bouqueten godt op i spisestuen allerede ved opknapning. Sødme af hyldeblomst ledsages af en skarp kant af citrus. Citruselementet går igen i farven, der er blegt citrongul, tåget og med et overraskende tæt, cremet skum på toppen. Smagen er sukkersød og skarp af citron på én og samme tid. Det skal bemærkes, at den er hjulpet på vej af glucose fructose, ethylalkohol og aromastoffer. Nej, vi er i Østrig, og bestemt ikke i Tyskland.

Ikke desto mindre får den kunstige, og formentlig også giftige blanding hvedeproduktet hevet op på et niveau, hvor det ikke bare smager af noget, men hvor  det rent faktisk også smager godt. Selv om brygget ikke er det, føles og smager det rent som den fineste alpesne. Den er det med global opvarmning og et usædvanligt varmt efterår in mente sikkert også snart slut med. Men snemetaforen til trods smager den altså også af mere end blot smeltevand fra bjergene.

Sødt af sommerens blomster med akkurat den rigtige mængde citrus og – ja, frisk vand i rigelige, men altså ikke for store mængder giver en velafstemt tørstslukker, der sikkert passer fint til afterskiing. Jeg ved det ikke, for aldrig om jeg skal stå på ski – nogensinde! (På kælkebakken med børnene, derimod – se det!) Mine forventninger blev gjort til skamme, og hurra for det, men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over arsenalet af tilsætninger, som man ellers skal til de hjemlige Willemoes-bryg for at finde mage til.

3-en-halv-stjerne

Egger Lemon Radler, Privatbrauerei Fritz Egger

2014-07-18 14.34.57

Den er da frisk …

Vi kan åbenbart ikke blive fri for møgvejr, der afsveder græsset og får asfalten til at smelte. Og så må man jo gå til yderligheder. Så da jeg efter hyggeseancen med Gedved i går lagde vejen forbi Netto på Kongelundsvej, og fandt denne rædsel, var det ikke kun fordi jeg lurede en undskyldning for at svælge i en dårlig anmeldelse. Jeg tænkte også, at med lidt held, kunne den faktisk gøre lidt nytte i sommerheden.

Ingredienslisten er underligt lakonisk i forhold til de radlere, Gedved og jeg afprøvede for et års tid siden. Det fremgår, at 60% består af citron lemonade (sic) (med citronsaft og citronsaftkoncentrat (1%)) og 40% premium øl (vand, humle, bygmalt og gær), og så er der da heller ikke sagt for meget. Jeg undrer mig, at det ikke fremgår, hvad citronlimonaden ellers består af. Jeg har svært ved at tro, at den ikke skulle indeholde sukker – eller måske endda kunstige sødemidler, som Flensburgers radler noget overraskende gjorde (og det kunne smages!).

Det er, som man kan se, en meget lys radler. Den består som bekendt også af væsentlig mere citronsaft, end øl, så at farven er tyndt fesengul kommer næppe bag på nogen. Skummet er rent sodavandsskum, og kan på ingen måde forbindes med den cremethed eller holdbarhed, der karakteriserer ølskum.

At der er tale om et ølprodukt skjules effektivt i duften. Jeg syntes nu, at dåsen ved åbning udsendte en sky af genkendelig pilsnerhumle, der endda var ganske velgørende. Men så var det også slut. Derefter dufter brygget kun af citronlimonade, af den slags man kan købe billigt i supermarkeder i både Tyskland og Østrig (hvor nærværende bryg kommer fra – det første på bloggen fra det land). Jeg mindes campingferierne i netop Østrig ved den duft, så igen props til en sodavandsøl for at udløse gode minder.

Og brygget er vitterlig forfriskende i sommervarmen. En kold én af dem, og man har et fremragende alternativ til citronsodavand, der smager af – citronsodavand, såmænd! Okay, citronsodavand der holder 2,2% alkohol, så man, hvis man drikker nok af dem, kan blive småfuld uden at behøve at få noget bittert i munden. Det undrer mig, at brygget ikke er blevet et instant hit blandt de unge, men måske smager det bare ikke sødt nok.

Ja, for de unge ville heller ikke kunne brokke sig over, at brygget var for syrligt. For selvom det dufter af citronsodavand, så trækker både mund og øjne sig i overraskende grad lidet sammen. Mest af alt smager det bare diffust sødt, ikke ulig Semper Ardens Weizen fra forleden (omend mere friskt), og nægter således både at smage af øl eller citron og mindst af alt på begge dele på én gang, sådan som en god radler skal. Og altså heller ikke sødt nok for de unge. Der skal man vel op på Somersby-niveau (som jeg måtte spytte ud, den ene gang jeg prøvede det) før sødmen slår til?

Og endskønt brygget ikke er sødt nok til de unges søde tænderer jeg ikke et sekund i tvivl om, at brygget er tilsat sukker. Og det fremgår ikke eksplicit af ingredienslisten, hvilket jeg ikke er sikker på, er helt lovligt.

Men der er vel et EU-direktiv, hvoraf det fremgår, at sukker ikke skal deklareres hvis det indgår som element i en blanding af flere halvfabrikata, eller noget. For det anses sikkert for konkurrenceforvridende, at lade forbrugerne vide, hvad det egentlig er, de putter i hovedet. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på, for hvor vover jeg dog som menig forbruger at have en holdning til den slags!?

PS: Alle liv tæller fra floden til havet!

1-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme