Kajs Ølblog

Min kære vivs klassekammerat fra gymnasietiden, der nu bor i Brasilien, var forleden i Danmark, og havde været så sød at tage en brasiliansk øl med hjem, for at jeg kunne teste den her i min blog. Det er jeg naturligvis både glad for og beæret over. Jeg synes, det siger lidt om min blog, at folk vil bruge deres kostbare baggageplads og vægt på et fly, der flyver kloden halvvejs rundt, bare for at få et par ord med på vejen fra undertegnede. Det varmer at vide, at folk finder mine ord værdifulde nok, og det gør mig også en kende stolt.

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at vurdere en brasiliansk øl, så det var med hjertet oppe under drøblen, at jeg knappede op – først i skrivende stund opdagede jeg, at den havde twist-off-kapsel. Da jeg ikke forventer at komme til at drikke denne øl igen – måske nogensinde – kan jeg desværre ikke være læserne behjælpelige med en vurdering af, om kapslen er let at vride af eller ej.

Brygget selv er meget mørkt, og ja – vel praktisk taget sort, således som navnet også antyder. Skummet kommer godt efter, og på stående fod kan jeg kun huske 666 Black Danmation som lige så mørk og med samme mørkebrune skum. Duften lader til gengæld en del tilbage at ønske i forhold til 666 – og det ville også være urimeligt at sammenligne andet end det allerbedste øl med hint hollandske mesterværk – det er mestendels en sød duft med toner af ristet malt og karamel – det sidste er forøvrigt tilsat, så det undrer ikke.

Ligesom duften halter efter udseendet, så halter smagen også efter duften. Det første man mærker er en halvtynd fornemmelse af vand. Det er, den nærmest sorte farve til trods, ret så tynd, og den tilsatte karamel E150c bruges som bekendt mest som farvestof. Så at der er stor diskrepans mellem smagens kvaliteter og farvens lader sig nemt forstå. Farven er reelt snyd, og det kan i den grad smages – eller rettere, ikke smages.

Der er nogle små spredte spor af brændt malt, og en antydning af karamel, men det er alt sammen meget svagt og fuldstændig uden de kvaliteter, en mørk øl med münchner-malt burde have. Der er næsten ingen sødme, praktisk taget ingen bitterhed og den er lige så fyldig som en McDonalds-bolle uden noget imellem (ikke at det ville gøre den store forskel med noget imellem, forstås).