Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Ølfestivaler

Ølfestival i Lokomotivhallen 2016

Jeg fik det også til at passe ind i kalenderen at slå et smut forbi Lokomotivhallen i Weekenden, hvor Danske Ølentusiaster holdt deres årlige ølfestival.

Jeg fik selvfølgelig prøvet en masse øl, knyttet en kontakt hist og pist, og mødt gamle venner, samt startet et par nye bekendtskaber. Noget af det løber lidt sammen – næppe overraskende i betragtning af de mange øl, jeg fik prøvet. Og selvom en standardsmagsprøve ‘kun’ er på 10 cl, så løber det nemt op, når bare nogle få af bryggene indeholder mere end 10% alkohol.

Jeg ankom lørdag morgen kort efter åbningstid. Var man i tvivl om, hvor arrangementet blev afholdt, behøvede man blot følge strømmen af mennesker. Jeg startede med nogle minutters hvileløs vandren rundt for at få lidt overblik. Det mislykkedes totalt, hvorfor det ikke kun var gensynets glæde der kom over mig, da jeg efter ti til femten minutters hvileløshed stødte på min ølmentor og ven, Ole Madsen, der fik sat mig i gang … and it just went increasingly wrong from there …

Den største overraskelse …

2016-05-21 11.41.35Vi startede med det, der samlet set nok var den største overraskelse – Royal Unibrews nye IPA. Ganske uanselig ser den ud, med en kæk, pastel-lyseblå etiket, og overraskelsen kommer, det øjeblik læberne bliver sat til glasset. Knivskarp og skrap bitterhed. Ikke bare en god IPA selvom, på trods af, eller i betragtning af den omstændighed, at det er landets næststørste industribryggeri, der står bag. Nej det er bare en god IPA. Punktum.

Og jeg har besluttet ikke at give bryggene karakterer denne gang. Der er mange ting, man skal holde styr på, når man er på ølfestival uden at være unplugged (hvilket Ole Madsen til gengæld var igen). Jeg har besluttet at undlade karaktererne, da det dels har skabt noget forvirring for undertegnede, når bryggene skulle anmeldes sådan rigtigt senere. Dels gjorde det den lange rejse gennem de mange, mange øl noget glattere, at jeg ikke behøvede finde på en karakter til hvert enkelt bryg hver gang.

Frisk Pilsner …

2016-05-21 11.47.03I år gik jeg efter de særlige ting. Og netop dét vidste Ole præcis hvor jeg kunne finde. En dugfrisk Pilsner Urquell, upasteuriseret og leveret samme morgen, var den næste oplevelse. Med en duft af fløde og en mundfornemmelse af samme fik jeg den bedste Pilsner Urquell, jeg nogensinde har smagt. Det betyder virkelig noget, at få øl friskt – og gerne fra fad, viser det sig.

Krenkerup Guld …

2016-05-21 11.58.00Jeg gik efter det særlige og efter det, jeg normalt ikke gik efter. Derfor afslog jeg også venligt men bestemt, da jeg få minutter senere (på Oles anbefaling) fandt mig i Krenkerups stand, da de ville tilbyde mig deres IPA. I stedet fik jeg deres Guld, som de ellers sagde var bitter – men det synes jeg egentlig ikke. Til gengæld var den uhyre drikbar, og føltes som mælk og honning på tungen.

Krenkerup Secret II

2016-05-21 11.59.31Krenkerup havde også et hemmeligt bryg, af hvis etiket det ikke fremgik, hvilken øl, der var tale om. På bagsiden forefandtes en QR-kode, der ved scanning hentede informationer om øllet til ens smartphone – ja, bryggerierne er godt på vej med ind i det 21. århundrede. Ellers kunne man også få lov at gætte, hvilken øl det var. Jeg gættede rigtigt, men fortæller selvfølgelig ikke svaret, øv bøv bussemand, sure tæer i saftevand. Alt jeg vil sige er, at det er en nydeligt rødlig øl, der med sin styrke på 10,5% leverer rigeligt buzz i den deciliter, man fik langet ud, ud over honningsødme, egetræssyrlighed og en fylde så mægtig, at det river i ganen.

Mørk Satan, Ladager Bryghus

2016-05-21 12.29.54Herfra var jeg på egen hånd. Naturligvis skulle jeg prøve en øl ved navn Mørk Satan. Faktisk levede den ikke særlig godt op til sit navn. Måske var den nok mørk, men Satan var der ikke meget af. Tværtimod er det en stout af den letflydende slags. Sød er den også, med noter af især karamel og malt. Det er bestemt ikke en stout at gå af vejen for – for den smager pragtfuldt med intakt fylde. Det er faktisk kun navnet, den ikke helt lever op til, mine præferencer til gengæld er mere end adækvat opfyldt.

O’Hara’s Leann Folláin

2016-05-21 12.47.00Og jeg skulle da bestemt også prøve noget irsk, nu hvor chancen bød sig. Leann Folláin (som jeg kunne lære bartenderen at udtale rigtigt) betyder sund øl – hvorvidt den er det, drak jeg ikke nok til at kunne vurdere. Den er som irske øl er flest. Irerne brygger sikkert uden for store armbevægelser, hvilket munder ud i drikkeligt, men også tit kedeligt øl. Denne stout minder i smag og mundfornemmelse meget om Guinness, men med den forskel, at brygget er en smule tyndere, men på den anden side har mere malt- og humlesmag. Kaffebitterheden er mere fremtrædende, og fremstår i sin helhed som et bedre alternativ til Guinness frem for blot at være et alternativ.

Det var så på dette tidspunkt, at jeg fik nogle nye venner. De var langhårede og -skæggede, og gik i heavy metal-t-shirts, så det stod jo næmest skrevet i sol og måne, at vi skulle være venner. Jeg gav dem et par anbefalinger fra Amager Bryghus – jeg kender jo lidt til sortimentet, og mens de nød mine anbefalinger valgt jeg en Batch 1000 IPA til lige at nulstille smagsløgene med. Brygget er så vidunderligt friskt og sprødt, at selv når jeg er omgivet af hundredevis af øl, jeg aldrig har prøvet før, så er den alligevel gensynet værd.

Islay Cask Imperial Stout, Det Lille Bryggeri

2016-05-21 13.24.17Af mine nye venner fik jeg et tip om en Imperial Stout fra Det Lille Bryggeri. Før jeg begyndte at interessere mig for øl, havde jeg jo en vis interesse for whisky – ikke mindst det røgede, og så er den skotske ø Islay jo ikke til at komme udenom. Det lille sorte vidunder er kort fortalt foreningen af det bedste fra stouten med dens bitterhed og tyngde, og det bedste fra de røgede Islay-whiskyer.

The Stay Puft, Det Lille Bryggeri

2016-05-21 14.02.21Lidt sværere har jeg ved at vurdere den anden, meget specielle stout, jeg prøvede fra Det Lille Bryggeri. The Stay Puft er tilsat skumfiduser, vanille, kokos, havsalt, chokolade og belgisk kandis. Muligvis er det dermed den mest beskidte øl, jeg nogensinde har prøvet. Ikke desto mindre giver blandingen en vidunderlig bouquet af kokos og vanille. Brygget smager lidt af de der nymodens kaffeblandinger – kaffe latte, cappucino, og hvad de allesammen hedder, der har til formål at skjule smagen af kaffe. Her kan kaffen dog fortsat smages – den er endda stærk, med en kant af piratos fra havsaltet, og så ellers en voldsom-til-kvalm sødme af de andre ingredienser.
På intet tidspunkt har jeg i løbet af ølfestivalen været  glad for, at jeg i år har undladt at give bryggene karakter.

Camba German IPA

2016-05-21 14.21.31Lidt IPA skulle jeg nu prøve alligevel – især når den er så særlig som denne. Tyskerne er stokkonservative når det gælder øl, og først nu begynder specialølbølgen lige så ganske langsomt at få vind i sejlene. Nu er tyskerne også begyndt med brygtyper som stout og IPA, hvor ordparret ‘tysk IPA’ for blot et par år siden ville give omtrent lige så meget mening som ‘halal-gris’. IPA’en er kraftfuld, sprød og lækker, og i øvrigt meget tysk, idet der ikke er hverken slinger i valsen eller dikkedarer involveret. Brygget er en IPA og intet andet – simpelt og allerede temmelig konservativt – sådan som tyskerne kan lide det.

Sommerpils, Andrik

2016-05-21 13.41.17Der er vist lidt rod i kronologien nu, for billederne ligger ikke i samme rækkefølge som mine noter. Men hvad kan man forvente i sådan et ølpres? At jeg overhovedet har taget noter og billeder i dette omfang, vover jeg at rose mig selv for at kunne holde hovedet koldt nok til under disse omstændigheder. Men på et eller andet tidspunkt imellem ovenstående bryg prøvede jeg også Andriks Sommerpils. Den var ganske mild, ganske frisk og egentlig ret tynd. Men det gjorde egentlig ikke så meget ovenpå de mange voldsomme indtryk, som læseren allerede har fået berettet på nuværende tidspunkt.

Stone Street IPA

2016-05-21 14.28.50Stone Street IPA er en lækker og ukompliceret IPA og er et af de nye skud på Royal Unibrews Lottrup-stamme. Jeg fik ikke taget et billede af brygget ved siden af flasken, men jeg tror nok, det er den, jeg sidder med her på billedet ved siden af en buste i bølgepap af geniet, som Lottrup-serien er opkaldt efter. Hatten, jeg har på, er venligst udlånt af fotografen, der mente at kunne se en vis lighed mellem bloggeren og Ceres’ gamle brygmester.
Jeg er ikke utilbøjelig til ikke at være fuldkommen uenig.

Beer Geek Limfjordsporter

2016-05-21 14.51.34Thisted Bryghus har som bekendt lanceret en Limfjordsporter med ekstra lakrids. Den har jeg fortsat til gode at prøve. Til gengæld kunne man prøve en særlig udgave af den på festivalen i en udgave fra Mikkeller. Den er overraskende letflydende og smager ganske meget af lakrids. Desværre er lakridsen tør og støvet på den måde jeg ikke bryder mig om, og brygget føles tyndt og ufyldigt på en måde Limfjords Porter slet ikke skal føles. Jeg synes bare, man skal overlade det til Thisted Bryghus at brygge Limfjordsporter, uanset hvilken recept, der bruges.

Blue Dot

2016-05-21 15.16.15Det var på dette tidspunkt, jeg mødte nogle unge mennesker, der ledte efter noget alkoholfri øl, da én af dem helt tydeligt var i omstændigheder. Jeg anbefalede selvfølgelig på stedet Taybeh’s halal-øl og viste dem omgående hen til standen. Til gengæld anbefalede de mig Blue Dot, som er en øl, brygget på DTU’s brygafdeling – ja, sådan en har de åbenbart. Gad vide hvor lang tid det tager fra, at Esben Lunde Larsen opdager, at den eksisterer, til at han får den lukket?
Vel – de brave nørder på DTU laver forsøg med at bruge kartoffelmel til at give fylde i alkoholfattige bryg. Det er der kommet en øl ved navn blue dot ud af, der har en styrke på 3,3%. Dermed er den 0,4% højere end hvad jeg ville kalde alkoholfattig, men lad nu det ligge. Brygget har en sød maltprofil og ligger for så vidt godt i munden, men med den samme lidt tamme brødagtige fylde, som jeg har oplevet ved andre frokostøl. Det bedste til at give fylde er fortsat alkohol.

Solbær Sour, Rocket Brewing

2016-05-21 15.19.56På et tidspunkt spottede jeg en reklame for Rocket Brewings Yurij Gagarin-øl. Etiketten var påskrevet med latinske bogstaver, hvoraf nogle var strategisk printet spejlvendt for at give illusionen af kyrillisk skrift. Resolut – og i den 40 hestes brandert jeg befandt mig i, gik jeg mod Rocket Brewings stand for at give dem læst og påskrevet … og for at prøve den der Yurij Gagarin-øl, selvfølgelig. Udsolgt! Damnation! Vel, når jeg ikke havde etiketten, opgav jeg på stedet at prøve at forklare noget som helst, og bad dem i stedet skænke mig en Solbær Sour. For en rigtig sur øl havde jeg ikke prøvet endnu. Jeg blev ikke skuffet. En mellemting mellem eddike og citronsaft krængede mine mundvige ned omkring kravebenet, mens de små tårer så småt trillede fra mine blodsprængte øjeæbler. Det var intet mindre end vidunderligt at få jaget lidt af den noget voldsomme humle-og malteftersmag på porten, der havde sat sig som en klæg belægning i munden og en let trykken i brystkassen …

Det var tid at vende næsen hjemad efter en ikke mindre end aldeles vellykket ølfestival.

OPDATERING 22/06-2016: Det er slet ikke Ceres’ gamle brygmester, Lottrup, jeg sidder ved siden af, men derimod Albanis grundlægger, Schiøtz. Beklager fejlen, og undskylder med, at jeg, da jeg skrev artiklen om min tur til ølfestival, nok endnu ikke var helt fri for de mange fine brygs påvirkning.

Ølfestival i Lokomotivhallen 2015

2015-05-28 20.50.08

Fra venstre: Kasper og Ole Madsen samt undertegnede.

Jo, jeg har skam også været en tur forbi Danske Ølentusiasters Ølfestival i Lokomotivhallen i den forløbne weekend. Sagde jeg weekend? Ups, undskyld forvirringen – jeg var der i torsdags på åbningsdagen, men det er selvfølgelig også lille fredag og derfor næsten også lidt weekend alligevel eller noget.

Uanset hvad skete det i det bedste selskab, man kunne ønske sig, flankeret som jeg var af Ekstra Bladets Ole Madsen og dennes grandfætter Kasper, som jeg har kendt i årevis uden at vide, at de to var i familie. Jeg burde selvfølgelig have regnet det ud ud fra deres fælles efternavn, men sådan kan man jo være så uendeligt dum og blind.

Det blev til mange spændende indtryk og en masse smagsprøver. Jeg har prøvet at danne mig et overblik ud fra hurtigt nedkradsede noter og billeder på min telefon. Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis ikke jeg havde mit bloggerisenkram med og være ‘unplugged’, som Ole Madsen ellers selv gør meget ud af at være på ølfestival. Sådan er vi så forskellige og enige om at være uenige og sikkert også en hel masse andet.

Her følger så en lille liste i nogenlunde kronologisk orden over, hvad jeg afprøvede – og nej. Selvom jeg langede et par hurtige karakterer ud, tæller de ikke som anmeldelser.

Taybeh Non Alcohol + Dark

2015-05-28 18.32.22Taybeh er et palæstinensisk bryggeri med et bredt sortiment. Jeg prøvede to af deres øl. Den her afbilledede er tilpasset den lokale efterspørgsel idet den er helt alkoholfri, og faktisk en rigtig halal-øl (det gule mærke angiver, at det er halal). Jeg har tidligere kaldt en øl halal – men den havde ikke det eftertragtede mærke, så hvem ved, om den nu var det alligevel?

Jeg har vist aldrig før prøvet en alkoholfri øl med så meget smag. Det er en meget sød øl, og ifølge bryggeren fordi den også er tilpasset lokalområdets smag, og ikke kun religion. Det bliver i længden lidt saftevandsagtigt, selvom en blød og rund humle godt kan mærkes bag sødmen. Skulle jeg en dag gå på vandvognen, vil jeg ikke udelukke, at jeg samtidig ville gå halal.

2015-05-28 20.55.51For nørdernes skyld kan jeg oplyse, at øllet ikke er brygget færdigt, hvorefter man har fjernet alkoholen – sådan som alkoholfrit øl normalt laves. I stedes standses gæringen meget tidligt, så der ikke udvikles alkohol. Det skulle angiveligt være meget svært og ressourcekrævende, og der var da heller ikke nogen ende på stoltheden over denne lille alkoholfri perle. – 3½ stjerne.

Bryggeriet og dets udvalg antyder et tysk forbillede. Der er en pilsner, en wiener, en Weizen og altså en mørk øl, der godt kunne svare til en Schwarzbier. Der er ikke mange dikkedarer eller krumspring ved den sidstnævnte, andet end at den er dejlig fyldig med en rund og lækker karamelagtig maltprofil. I og for sig er den meget klassisk og velkendt, men helt uden at være kedelig. – 4 stjerner.

2015-05-28 18.40.53Vikinge Øl (sic), Kerteminde Bryghus

Kerteminde Bryghus producerer kun til lokalområdet, herunder et hotel, og derfor findes deres øl sjældent i handlen. Det er på grund af sådanne øl, at der er ølfestivaler til, for så behøver man ikke betale en dyr hotelregning samtidig med at man prøver øllet.

Eksemplaret, jeg fik lov at smage af, var desværre lidt for kold. Bitterheden var ellers intakt, men den varme lakrids- og rosmarinfylde fik ikke helt lov at udfolde sig ved køleskabstemperatur. – 4 stjerner.

Valnød Imperial Stout, Midtfyns Bryghus

2015-05-28 18.47.26Midtfyns Bryghus er for ikke voldsomt lang tid siden flyttet i nye lokaler, men inden de flyttede bryggede de en såkaldt eksklusiv serie specialøl – det sidste fra det gamle bryggeri – og de kan fås udvalgte steder til mellem en utrilllion og en fantasillion britiske pund til en kurs fra midten af 80’erne. På Ølfestivalen kostede en smagsprøve en polet til 12,50. Stadig pebret, men betaleligt.

Brygget dufter af portvin, fyldigt og frugtigt. Den første mundfuld er lidt slatten, men så begynder den at vokse. Den tilsatte valnød spiller vel sammen med maltfylden oven i en fortrinsvis bitter, men alligevel rund og venlig stout.

Der er dog ingen grund til at finde den store pengepung frem. Bryggeriets IPA, der kan fås i almindelig handel, slår den ikke bare med længder, men også med omgange. – 4 stjerner.

Broughton 6,2 IPA

2015-05-28 19.03.45Jeg tullede lidt rundt, sådan som man gør på festivaler – og som man især gør, når man som jeg er velsignet med en let asperger, der kan gøre det svært at få overblik over mange samtidige indtryk. Midt i kaoset fandt jeg endelig noget velkendt og trygt. En lille fiskåren konsulent, der begejstret fortalte om sine øl i en af de lidt større boder – på klingende Glaswegian Scots. Det var jo næsten som at komme hjem.

Efter en kort screening af mine præferencer, blev jeg budt 6,2 IPA – Et bryg, der står på spring til at vippe deres mangeårige sællert, Old Jock Ale, af pinden. Brygget indeholder amerikanske humletyper som Amarillo, Chinook og Cascade, og så bliver det jo ikke meget bedre på etiketten. Bag etiket og glas er der heller ikke meget at brokke sig over. Brygget er friskt og skarpt bitter, så det næsten brænder med en uhyre velplaceret sød afrunding. Humlen brænder næsten, mens fylden måske lader lidt tilbage at ønske. På den anden side giver det en letdrikkelighed, der gør denne fine IPA velegnet til fest, og ikke bare til nørdet smagning. – 5 stjerner.

Gylden IPA + Mørk Mumme, Royal Unibrew

2015-05-28 19.20.51Det var efter det lille skotske vidunder, at Ole Madsen og grandfætter stødte til. Uventet for en selvudnævnt ølconnoisseur anbefalede Ole en Royal Unibrew-øl som det første. Royal Unibrew har to specialserier ude – Lottrup, som jeg har stående til senere prøvning, og en anden række, som jeg nu ikke kan huske navnet på.

Det er fra den unavngivne serie disse to øl stammer. Gylden IPA er en afdæmpet IPA, krydret med rosmarin og Hyben. Man mærker måske et prik af rosmarinen, mens den skarpt bitre humle næsten helt udebliver. Til gengæld er der masser af balance, og forventeligt lidt for meget vand. De krydrede indslag yder en smule spænding, men nogen stor oplevelse bliver øllet aldrig – 2½ stjerne.

Den mørke mumme yder en vis mundfylde, men med enkelt huller i. Den er ellers forfriskende mørk, og man kan fint smage de mange forskellige malte, der er brugt. Armbevægelserne – store som små – udebliver imidlertid, og de er savnet. – 3 stjerner.

Roulv, Frejdahl

Det var så nu, jeg begyndte at glemme at tage billeder, så Jim Lyngvilds fine stout, fik jeg ikke taget nogen billeder af. Jim Lyngvild er en person, jeg er ganske uenig med om endda rigtig mange ting, men derfor kan de øl han, og brygmesteren på Vestfyen laver sammen, jo godt være fine alligevel.

Og det ér Roulv. En vidunderligt varm og velbehagelig stout med masser af bitterrund humle, vild maltfylde og et lækkert cognac-indslag. Brygget holder 9,2 % eller deromkring – så pas på.

Der er masser af det hele. Men der er også ca. lige meget af det hele, så brygget på ikke kommer til at virke disharmonisk i al sin magt og vælde – 5½ stjerner.

Klithede, Thagaard og Faddersbøl, Thisted

Ole ville gerne introducere os for noget ganske særligt. En serie af øl, der kun kan fås ganske få steder – fx på ølfestivaler. Disse tre øl fra Thisted Bryghus er alle brygget uden humle, der er erstattet af klassiske danske krydderier.

Klithede er således krydret med havtorn, porse og hyben. Smagen er mild, sødlig og mest præget af porsen, så øllet næsten fremstår som en Aalborg Porse Ultra Light. Det er for så vidt spændende nok at prøve, men der er ikke nok saft eller for den sags skyld kraft nok i brygget til at det kan stå alene. Til en god frokost vil det passe bedre end uden noget andet.

Thagaard er krydret med birk, gran og fyr, en pikant og på sin vis nyskabende øloplevelse, endskønt lakridsindslaget jo egentlig ikke er nyt. Ligesom de andre øl i serien, er det en let øl, man mere forestiller sig at nyde til noget end alene. Krydret fisk ville den her måske egne sig fint til.

Faddenbøl er en maltet sag, og så vidt jeg husker den klart fyldigste af dem. Mine noter er dog temmelig sketchy, hvilket nok skyldes, at Kasper og jeg for en stund havde ladet Ole gå lidt rundt for sig selv, hvorfor der måske ikke blev sat så mange ord på indtrykkene som tidligere.

Det var vist også Ole, der var mest interesseret i bryggene, og gerne ville introducere dem. Min begejstring vokser nu langt fra ind i himlen, og jeg synes, nyskabelsen til trods, ikke at nogen af dem hævede sig over en karakter på 3 stjerner.

Jacobsens Jubilæumsoverraskelse

Husbryggeriet Jacobsen havde også en bod, og i år fejrede de 10 års jubilæum. Dette blev fejret med et ganske særligt fadlagret bryg efter en af bryggerens egne opskrifter fra 1854. Den blev brudt lige præcis klokken 20:05 og vi stod parat, og var blandt de første til at smage.

Overordnet var jeg enig med bryggeren selv, der smagte først – “det kan da drikkes” – men nogen stor nydelse var det ikke. Bitterhed manglede det dog ikke, så ét flueben skulle den gave, men spændingen var bestemt større end velsmagen – 2½ stjerner.

Beernaise, Flying Couch

Omtrent på samme måde forholdt det sig med det festlige hipsterbryggeri Flying Couch’s bernaise-øl (ja, du læste rigtigt). Farven matchede ellers fint, og skummet kunne godt se ud som hviderne, der var pisket og lagt ovenpå bagefter. Kun esdragonen manglede.

Brygget smager også af bernaise, men ikke kun af det. Det ledsages af en gæret bismag, som man kender den fra Hefe-weizen. Og det var netop min fornemmelse – at jeg stod med en Weißbier, som nogen havde dryppet bernaise-essens ned i.

Kort og diplomatisk sagt var spændingen denne gang meget større en velsmagen – 2 stjerner.

Tangerine IPA, Raasted

Raasted har begået en IPA tilsat appelsinskal samt citra, summit og chinook-humle. Lur mig om ikke der også er noget cascade med et eller andet sted, for det er i hvert fald en habil IPA, både frisk, bitter i smag og eftersmag, og med den bergamotfylde, der plejer at være det rygende pistolbevis på, at min yndlingshumle også er med i konkoktionen. – 4½ stjerne.

Porter, Mylius Erichsen Bryghus

Det var omkring dette tidspunkt at Kasper og jeg rendte ind i Anne Louise, som var med til at heppe på min yndlingsgæsteanmelder, Gedved, ved Copenhagen Marathon for en uge siden. Over Mylius Erichsens porter var hun fuld af lovord i et omfang så de blev ledsaget af både munter glædesdans og flik-flak.

Jeg var ikke helt så imponeret. Det er en fortrinsvis sød porter, der ikke yder den store fylde. Bitterheden er frisk snarere end tung, og lægger sig læskende langs gummerne. Som porter er den i hvert fald lettere usædvanlig, og uanset hvad falder den ikke helt i min smag – 3 stjerner.

Hemmelig Hane, Hornbeer

Hornbeer er uløseligt forbundet med kvalitets- og mikrobryg og var naturligvis også repræsenteret på ølfestivalen med egen bod. Anne Louise fik os lokket med til deres bod, hvor de angiveligt skulle have en hane med et hemmeligt bryg.

scan0001Det viste sig at være en chili porter tilsat engelsk lakrids. Efter denne er min holdning til chili i øl i overordentlig stor grad overhovedet ikke skredet det allermindste. Chili er godt i rigtig meget – men ikke i øl. Det smager for meget igennem, også i denne, hvor den er meget markant. Den er dog ikke så markant, at man ikke kan smage lakridsen, men øllet er det så som så med. – 2 stjerner.

Til gengæld fik jeg en meget fin autograf af én, der også har markante meninger om øl. Selvportrættet er, hvis man ikke kan læse underskriften, meget vellignende. Kan I se, hvem det er?

Det var så på dette tidspunkt, Kasper og jeg stille og roligt førte Anne Louise ned til Frejdahl, hvor hun personligt af Jim fik overdraget en smagsprøve af Roulv, så hun kunne lære, hvordan en ordentlig porter skal smage.

Jeg nåede aldrig at erfare, om hun kunne lide den. For derefter valgte jeg at kalde det en aften – en god én endda, men pligten og ikke mindst arbejdet kaldte til morgenen efter.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme