Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: discountøl

Nobelaner Premium Pils, Frankfurter Brauhaus (?) (Én for holdet II)

2017-03-17 19.02.38Pas …

Jeg må jo se, om jeg kan holde temaerne lidt adskilte, selvom indlæggene vil komme lidt hulter ti bulter. Jeg tror egentlig ikke, det bliver nogen større udfordring for undertegnede, spørgsmålet er snarere om læserne bliver forvirrede.

I denne omgang er jeg i hvert fald tilbage ved Lidls øludvalg og anmelder i dag en Nobelaner Premium Pils – en øl, jeg gætter på har været i Lidls faste udvalg i årtier. Jeg husker den i hvert fald tilbage fra min tid i Århus Vest. Jeg vil ikke engang udelukke, at den var iblandt øludvalget til mit bryllup tilbage i 2009. Vi havde ryddet den lokale Lidl for billigt sprøjt i den anledning.

Hvilket bryggeri, der står bag, er til gengæld ikke nemt at blive klog på. På flere anmeldelseshjemmesider – inklusive RateBeer angives bryggeriet som ukendt, mens man på andre – som fx danske goodbeer blot konstaterer, at brygget er produceret for Lidl. Andre steder angives Lidl simpelt hen som bryggeriet af dem der ikke gider google grundigere, men det er jo ikke engang fordi mere ihærdig søgen let bringer én frem til det rigtige resultat.

Meget tyder dog på, at det er brygget af Frankfurter Brauhaus. Anmeldelseshjemmesiden beergraphs angiver dette ligesom Untappd, og kigger man i moderselskabet TCB Beverages’ katalog finder man da også flere fra Lidls faste udvalg – bl.a. Perlenbacher, som vi vender tilbage til senere i temaet.

Så Frankfurter Brauhaus er det kvalificerede gæt. I grunden er det beskæmmende, at det skal være så svært at finde ud af, hvor øllet i det hele taget kommer fra. Hvad skulle motivationen være for at skjule det? Vil bryggeriet ikke kendes ved discountsupermarkedet, men gerne ved salget til samme? Eller er det supermarkedet, der ikke vil kendes ved bryggeriet? Og i begge tilfælde – hvorfor!?

Svaret blæser i vinden over Oder-floden, mens jeg selv ca. 1.000 km længere nordpå forsøger at finde en fix vinkel at kommme ind på anmeldelsen oven på al den futile spekulation.

Jeg springer direkte ud i det. Det korngule, hvidtskummende bryg dufter uengageret af fusel og ufarlig halletauerhumle – klart mest af fusel, men i grunden ikke særlig meget af nogen af delene.

Det smager heller ikke særlig meget af nogen af delene. Det er vitterlig et letdrikkeligt bryg – en rigtig bællebajer, en tylleøl over en hals samt selve manifestationen af det billige discountsprøjts væsen. Den sparsomme aroma præges af vagt korn, lidt syre ved tungesider og gummer, samt en metallisk finish som eftersmag.

Det er på den ene side en lidt skarpere pilsner end Karlens-pilsneren i kraft af syrligheden og det metalliske islæt. Til gengæld er den også mindre fyldig, men næppe mærkbart tyndere, da man på dette niveau er så meget nede i marginalerne, at eventuelle forskelle alt for nemt udvandes til ukendelighed. Ikke mindst fordi en yderligere fortynding af disse bryg ville gøre dem umulige at skelne fra postevand.

Så hvem vinder? Tysk eller dansk industridiscountpilsner? Nobelaner har en kende mere kant og karakter, mens Karlsens har en smule mere fylde og velsmag – men når både kant og karakter, samt fylde og velsmag er i kvanta, der er svære at få øje på med elektronmikroskop er en redelig vurdering af, hvilket bryg der er mindst ringe en virkelig udfordring.

Jeg vælger den nemme udvej og melder pas med samme karakter som sidst.

1-stjerne

Karlens Pilsner, Royal Unibrew (?) (Én for holdet I)

2017-03-13 17.25.27Ikke spor morsomt …

Det er ved at være længe siden, jeg sidst anmeldte en rigtig kedelig og ligegyldig industripilsner. Det tætteste jeg kommer på i år, er Vestfyens Kellerpils, der måske nok kvalificerer sig som industriel, men ingenlunde ligegyldig dens overraskende kvalitet taget i betragtning.

Og det er jo faktisk lidt ærgerligt. For en af ambitionerne med min blog var – og er for så vidt stadig – at være forbrugernes talerør, og som sådan også, eller måske endda især, at anmelde alt det billige industrisprøjt, der også er derude.

Som sagt så gjort med denne pilsner i det nye tema ‘Én for holdet’ – med billige øl fra det tyske discountsupermarked Lidl. Dagens øl er nu ikke tysk, men pæredansk (og hvorfor pærer nu skal opfattes som særlig danske, står for denne blogger hen i det uvisse. Spørg Martin Henriksen, eller andre for hvem det danske er så helvedes vigtigt. Apropos Martin Henriksen – ville det i øvrigt ikke være meget mere passende med et stort æble i sylten på ham, end en pære?) og brygget af Royal Unibrew. Sidst jeg anmeldte en Karlens-øl (den hidtil eneste) kom jeg frem til, at Carlsberg stod bag. Men måske tog jeg fejl dengang – eller også er bryggeriet skiftet i mellemtiden. Jeg ved det ikke, men jeg ved til gengæld, at discountmærkerne brygges på licens hos forskellige bryggerier på skift, hvorfor de over tid kan svinge temmelig meget i karakter.

Denne øl stikker ikke ud i forhold til sine industrielle discountfæller. Klart korngul i løden, lystigt kridhvidt skummende og med kun en diffus duft – her af humle, der måske nok er fyldigere og en kende mere cremet, end man som mainstreamtilsværger er vant til, men stadig meget langt fra en håndbrygget pilsner fra en mikroaktør.

Initialt er brygget til gengæld smagsløst – det eneste man kan glæde sig over er den småkække karbonering. En let sukkerlage sætter ind cirka trekvartvejs over tungen, hvorefter brygget så småt klinger over i noget poleret løvtræ, tilsat et par dråber fuselalkohol.

I forhold til pilsnere, hvor bryggerne faktisk gør noget ud af det, kommer dette bryg meget nærmere noget, der kommer ud af vandhanen, snarere end tappehanen. Først efter at have draget denne konklusion opdagede jeg Karlens-mærkets slogan på dåsens kant “Karlens Pilsner …gør det hele lidt sjovere”.

Hvad det morsomme består I er mig en kæmpe gåde. Det eneste, der er at grine ad, er at det slogan er at læse på en så kedelig øl.

Og latteren er hverken lystig, munter eller amusant. Den er kun skinger, hånlig og fingerpegende.

1-stjerne

Vestfyen Premium Chocolate Brown, Vestfyen

2017-01-19 17.48.19Water, water, every where …

… skrev Coleridge i sit berømte digt fra 1798 ‘The Ancient Mariner’. “Nor any drop to drink” fortsætter det, og hvor man med denne øl helhjertet kan relatere til første linje, kniber det lidt med den næste.

For meget kan man sige om Vestfyens Chocolate Brown, del af den relancerede Vestfyen Premium-serie, der sælges for billige penge i Fakta for tiden. Men udrikkelig er den trods alt ikke.

Vandig, vandfyldt, våd og vandet er den til gengæld så afgjort. Man risikerer i hvert fald ikke at gå tørstig fra det tomme glas. Og det er vel nok alt godt, der er at sige om brygget. Der er ellers ikke sagt (eller skrevet) meget om brygget endnu i indeværende indlæg – der er rigeligt tilbage at berette om, men næppe længere noget kønt.

Hvis man kan lide farven sort, så kan man måske glæde sig lidt over bryggets kulør. Men den slatne viskositet fjerner hurtigt munterheden, ligesom det overraskende lave, næsten kridhvide skum og bryggets øvrige livløshed, der hurtigt afløser den højlydte afbrusning. Selv ikke kulsyren er noget værd at skrive hjem om, selvom det desperate men forgæves håb vækkes af skummets foregøglende knitren.

Og at brygget tidligt i skænkningsprocessen faktisk dufter nogenlunde fyldigt af mokkachokolade – lige præcis sådan som man forventer og håber – gør jo bare den efterfølgende skuffelse endnu større. Så selvom bouqueten kan få et lille smil frem, er den nedadvendte mundvigskrængning, som skuffelsen medfører også dét større.

Den neutrale, nøgterne og tørre (meget u-apropos dette bryg) konstatering, at brygget ikke smager grimt – idet almindeligt postevand ikke smager grimt – er heller ikke at regne for noget gunstigt udsagn. Det mindste man kan forlange af et nydelsesmiddel, må vel være, at det ikke smager grimt, men nogenlunde af det, det intenderer at være.

Med netop det kniber det altså voldsomt i dette tilfælde. Lidt diffus kaffebitterhed der fjernt kan anes ved gummerne er al den aroma brygget byder på. Så tynd kaffe, at det lige så godt kunne være postevand. Som om brygget vil håne og tirre én ved at indgyde følelsen af noget rart, man så bliver inderligt snydt for.

Øv og tak for – nej ikke fo kaffe – for ingenting. Ingenting overhovedet.

1-halv-stjerne

Eibauer Zwick’l Dunkel, Privatbrauerei Eibau

2017-01-13 17.56.42For meget vand …

Jeg prøver at få ryddet lidt ud i mit lager. Selvom jeg er færdig med juleøllene, ligger der stadig mange øl fra sidste år, og min ambition er at være lidt mere fremme i skoene med, hvad jeg anmelder på bloggen, så det hele ikke er flere måneder – eller år – gammelt.

Så vidt jeg husker, købte jeg denne i SuperBrugsen på Njalsgade. Københavnersnuder og geografisk bevendte vil vide, at gaden ligger på Amager, så det er nok over et halvt år, den har stået og kukkeluret i flere forskellige køkkenskabe.

Brandet med det finurlige navn fra bryggeriet Eibau i Sachsen har jeg afprøvet en gang før. Hin øl var ganske lys og del af en Aldi-Julekalender med forskellige tyske øl, jeg havde fået af min søster i fødselsdagsgave. Den var en tysk øl som tyske øl er flest – en lys pilsner, hvor man har gjort sig store anstrengelser for at undgå for meget eller for markant smag. Ikke desto mindre adskiller den sig fra de fleste andre tyske øl ved, at den er ‘naturtrüb‘, det vil sige ufiltreret. Det er næppe lige til at regne ud, hvis ikke man ved det.

Denne Schwarzbier er også naturtrüb, og lever i sit ydre fint op til typen. Sort som en overskyet vinternat ved strømsvigt, og med skum, der kunne have tilhørt dens lyse broder. Kontrasten mellem bryg og skum i Schwarzbier er ikke sjældent Guinness‘ overlegen. Brygget dufter overvejende sødt af den mørkristede malt (der giver farven), men bouqueten er for svag til at man kan ane skarpe konturer af andet end mørkt sukker.

Det rettes der op på i smagen. Her smager man colanød, kaffe med sukker og blodpølse, alt sammen omhyggeligt vendt i en varm farinsukkerlage, og efterfølgende fortyndet – desværre – med lidt for meget vand. Den søde, maltede smag med det tynde efterspil minder om nisseøl bortset fra, at denne øl bliver man fuld af noget hurtigere, da Den holder 6,5%.

Men som ledsager til julemiddagen ville den ikke være umulig, omend dens vandige finish modtages i bytte for gennemtrængende velsmag.

Det er lidt ærgerligt.

2-en-halv-stjerne

Vestfyen Premium Cream Ale, Vestfyen

2017-01-12 16.52.23Premium Middelmådighed …

Nå, jeg kunne ikke nære mig …

Forleden dag opdagede jeg, at Fakta var begyndt at føre en ny serie øl fra Bryggeriet Vestfyen. Og lige der annammede jeg så forunderligt en stor vision om, at jeg skulle købe de øl, anmelde dem samvittighedsfuldt på bloggen og efterfølgende føle den fineste fyldesgørelse af mit bloggerkald fuldstændig aldeles over hele hovedet ikke på nogen som helst måde kom over mig. Præcis så spændende forekom øllene mig.

Men så gik der nogle dage, og så kunne jeg jo ikke lade være alligevel. Fem sølle kroner for en halv liter – selv hvis det skulle være så afskyeligt, at det hele endte i vasken, ville det jo være mere end de fem kroner værd at hamre tre harmdirrende, sønderlemmende anmeldelser ind på bloggen efterfølgende. Og på det mere seriøse plan (ja, jeg har faktisk sådan ét – who would have thought) så vil jeg jo gerne være den jævne forbrugers stemme blandt ølbloggerne. Til det formål er disse øl ved deres lave pris nærmest ideelle, og så er de stort set friske fra tapperiet. Dermed får jeg også for en sjælden gangs skyld lejlighed til at anmelde noget, der faktisk findes i butikkerne lige nu og ikke først når det har stået der i månedsvis.

Og før jeg har sagt et ord om øllet, så skal Vestfyen have ros for, at de stiller øl, der alt andet lige ikke bare er det samme tynde pilsnersprøjt om igen, til rådighed for forbrugerne. Nu kan man købe noget, der for bare 10 år siden blev anset for eksotisk specialøl i rammer ad gangen – uden at blive ruineret. Det er da et fremskridt.

Og ja, jeg ved godt, at der er andre problemer i, at industribryggerierne sådan går mikrobryggerierne i bedene. Men de vil jo ret beset kun tage markedsandele fra de feinschmeckere, mikrobryggerierne er afhængige af, såfremt kvaliteten også følger med.

Og det er jo slet ikke sikkert.

Allerede tidligt i afprøvningsprocessen mærker man faktisk den middelmådighed, der er så udpræget for øltypen. En ganske svag bouquet af ubestemmelig sød citrus formår akkurat at behage duftsensorerne. Ellers ligner brygget til forveksling en pilsner i både farve og skum – havde jeg ikke vidst bedre, ville jeg have skudt på en sådan.

Smagen gør en lille smule mere væsen af sig. Man kan faktisk smage egentlig aromatisk bittersødme af spæde grannåleskud. Aromaen kan faktisk kategoriseres som tør – skarp endda, endskønt skarpheden bedst sammenlignes med en børneknivs.

I sin karakter er den faktisk sammenlignelig med den indtil videre eneste session IPA, jeg har prøvet, nemlig den totalt intetsigende fra Aarhus Bryghus, der også var 2015’s bundprop her på bloggen. Men Vestfyens cream ale er en mere vellykket udgave, hvor smagen ganske vist er afdæmpet, men dog har bevaret akkurat så meget kant, at det ikke bliver helt ligegyldigt og meningsløst.

Og så formår eftersmagen endda at bide lidt fra sig. Her intensiveres bitterheden over i det beske – hasselnødder med lidt for hårdt ristet kaffe. Det passer imidlertid ikke godt med bryggets ellers milde og passive gunstighed, og således ender brygget med både at smage af lidt for lidt og være noget ude af balance.

Nåhr ja – og cream ale som genre … Jeg bedømte typen som en af de ting, der var Not i løbet af år 2016, selvom det jo griber om sig med dem fra alle kanter. Brygget her bringer ikke genren nogen yderligere legitimitet. På den anden side yder den heller ikke genren mere illegitimitet. Det er som om typen bare helst vil ligge mageligt midt i det middelmådige midterfeldt af midtsøgende middelpræstationer – og i den disciplin scorer brygget her tæt på topkarakter.

2-stjerner

G for Grapefrugt Shandy, Harboe

2016-04-03 17.38.33Mere som vi kender dem …

Fra en overraskende vellykket pilsnershandy … radler … whatever – med citron, og over til en hvedeløl med grapefrugt. Første spørgsmål, som min lille, plagede aspergerhjerne må strides med er, hvorfor mon ‘citron’ partout skal oversættes til ‘lemon’, når grapefrugt for lov til at forblive grapefrugt?

Er grapefruit bare et så meget mindre sejt ord end grapefrugt, selvom der kun er ét sølle bogstav til forskel? Og jeg tænker også på folk, der ikke er gode til engelsk – hvorfor er det så ordet for citron, man vælger at lave helt om, i stedet for at bevare det engelske ord, de fleste der ikke kan engelsk, vil kunne genkende med lethed?

Svaret må blæse i markedsføringsbrisens uforudsigelige vinde. Men i det mindste giver det da mig anledning til at skrive det lille eventyr, der helst skal ledsage mine anmeldelser, for at de også bliver underholdende – hvis ikke ligefrem vedkommende (… okay – kun underholdende) at læse.

Brygget matcher i forbløffende grad emballagens kulør. Frugtkødet er formentlig blended, mast, slynget og på anden vis molesteret – men det er med, og det giver brygget en tæthed som gamle appelsin- eller abrikossodavand.  Grapen møver sig anmassende frem i duften, så man fristes til at håbe på en gentagelse af citronshandyens relative succes.

2016-04-03 17.39.59Smagen er imidlertid ganske tam. Sukker, og ligegyldig grapeessens sjosker uengageret henover smagsløgene, gennemblødt af alt for meget vand. Syntetisk smag og stikkende syrlighed er der også mere af end i citronudgaven. Bryggets hulhed er i øvrigt kendetegnende for hvedeøl, der synes at være det foretrukne medie, når det er grape, der skal blandes i. Hvorfor egentlig ikke prøve at blande grape og pilsner? Hvem ved, måske det faktisk ville fungere?

I betragtning af den store mængde vandsmag i brygget, kan det selvfølgelig ikke nægtes at besidde visse tørstslukkende egenskaber. Bryggets deraf følgende spinkelhed – og – den lange liste af tilsætningsstoffers uheldige indflydelse gør imidlertid, at brygges ikke med rimelighed kan kaldes mere end kedeligt.

1-en-halv-stjerne

Mixery, Karlsberg

2015-08-21 16.52.07Ikke ligefrem modbydeligt …

“Kaj, du kan vel sige dig selv, at det der smager modbydeligt!” Det var efter min hukommelse ordene fra min storebror, efter at jeg havde vist ham denne rædsel fra den Lidl i Flensborg, vi netop havde købt ind i.

Anledningen var egentlig lidt trist. Vi var i Tyskland til min nys afdøde tantes begravelse. Hun var imidlertid meget gammel og syg, så tristere og mere tårevædede begravelser har jeg trods alt også været til. Men det er jo aldrig rart alligevel.

Men det var ikke desto mindre også en anledning til at få set familien igen – inklusive nogle af min for længst afdøde mors fætre og kusiner og deres familier. Min mormor var ud af en børneflok på 12, så hvad det angår er der mere end rigeligt at holde styr – ja, faktisk har jeg for længst opgivet. Og efter det, 2015-08-07 16.12.46gik det ud til vadehavet ved Husum – et af de smukkeste steder jeg kender og altid en oplevelse at beskue.

Og så var der altså den obligatoriske tur i grænsebutikkerne. Jeg spejdede efter noget spændende og lokalt, og fandt ingen af delene. Specialøl er bare ikke noget man gør det i i grænsebutikkerne – til min ringe overraskelse, indrømmer jeg gerne. Og når jeg ikke kunne finde noget specielt, så måtte jeg jo gå efter noget andet, og valgte i stedet at finde noget bizart. Og det lykkedes altså.

‘Mixery’ er en blanding af cola og øl. Selvom jeg gerne drikker en sodavand, når det er varmt, og egentlig også gerne en cola, er jeg ikke ramt af den afhængighed, der synes udbredt blandt unge mennesker. Som man vil vide kan jeg også lejlighedsvis blive imponeret over limonade/øl-blandingerne, der med jævne mellemrum dukker op på markedet, men kombinationen øl/cola er jeg dog ikke stødt på endnu. Umiddelbart forekommer kombinationen mig lidt sær. Jeg har svært ved at se, hvordan bitter humle skulle kunne blande sig harmonisk med aromaen af colanød. Er det mon som Østkyst Hustlers sagde om leverpostej og remoulade, at det kunne bruges hver for sig, men en katastrofe, hvis det blev blandet, eller er der måske mod alle odds en positiv overraskelse i vente?

Ved åbning og skænkning dufter det nu mest af sodavand – man genkender colaen. Efterhånden melder en relativt rå pilsnerhumle sig nu også, og lige fra starten blander de sig ikke, men holder sig hver for sig. Imponerende i betragtning af, at de kommer fra samme bryg. Farven på brygget ligner mest Cola, men skummet er for fyldigt og for standhaftigt – her afsløres det, at en væsentlig ingrediens i produktet trods alt er øl.

De første mundfulde giver en noget blandet fornemmelse (so angebracht). Man smager den velkendte blanding af alt for meget sukker og colanød, samtidig med at der så småt også melder sig noget maltfylde og noget humlebitterhed. Eftersmagen er stikkende metallisk og har man hørt Østkyst Hustlers for nylig, tænker man ved førstehåndsindtrykket på remoulade, sammenrørt med leverpostej.

Men det går over. Colaen er,  når det kommer til stykket ikke særlig markant. Sukkeret mærkes fortsat, men det skæmmer ikke humlen og malten, der træder mere og mere frem i eftersmagen. Måske blander malten sig endda nogenlunde elegant med sukkeret, mens humlen fortsat er lidt underligt ved siden af med sin markante og rå træbitterhed.

Modbydelig? Langt fra.

En nydelse? Heller ikke helt.

Blandingen er overordnet uafbalanceret hældende til det … mærkelige. Som om man først og fremmest har blandet øl og cola, fordi man kan, og ikke fordi det egentlig smager godt. Det minder om sodavand med humlesmag – bitter og fyldig humle endda, der ville gøre sig godt i en mørk øl, men ikke i smagsfattig colasodavand.

Ikke desto mindre er den såmænd brugbar på en varm sommerdag, og jeg har ikke på noget tidspunkt – heller ikke under den skæve indledning – følt mig tilskyndet til at hælde, endsige spytte noget af brygget ud. Og det er da altid noget.

2-stjerner

Postrizinské, Classic

2014-10-14 17.42.17Lidt til smagsløgene

Endnu engang var forventningerne i bund. Pivovar Nymburk er Nettos udenlandske discountbrand to end all udenlandske discountbrands, og jeg er efterhånden vant til indfriet de udvandede forventninger.

Lidt glæde skaber brygget dog visuelt. Det er flot rødbrunligt under et relativt højt og fast letgyldent skum. Duften når også udover glasranden ved skænkning. Duften er krydret, og ved nærmere indsnusning fanger man anis, fennikel og/eller lakrids.

Og smagen er i samme retning – sørme! Det er bestemt forventningsforstemmende. Og det er kun godt! I betragtning af bryggeriets og brandets slappe indtryk indtil videre, er dette klart et niveau højere. Smagen er ganske vist let, men sødt krydret af fennikel og blue jeans. Smagen fylder nogenlunde mundhule og smagssans ud, men aldrig så meget at brygget ikke også forbliver en effektiv tørstslukker – for nu at sige det på en positiv måde.

For nej, humlerankerne vokser ikke ind himlen, og brygget beholder sit præg af masseproduceret industridiscountbryg uden særlig selvstændig karakter eller særegenhed. Men i lyset deraf, så er der faktisk alligevel lidt at komme efter for smagsløgene.

2-en-halv-stjerne

Postrizinské Pivo 11°

2014-10-06 17.43.29Tjekkisk Discount

Netto har et helt væld, eller i hvert fald et spænden… okay, et ikke uinteressant udvalg af tjekkiske øl. Kvaliteten svinger ikke det store, hvilket er ærgerligt, for bryggene har endnu ikke formået at holde et niveau mærkbart over tilsvarende pilsnerprodukter herhjemme.

Det er derfor med forventningerne i bund, og med håbet i top, at jeg for et par dage siden åbnede en Postrizinské Pivo 11° fra bryggeriet Nymburk. Navnet fremgik på Untappd, men kan faktisk ikke aflæses på selve etiketten. Forklaring udbydes ikke for nuværende.

Duften tilførte straks håbet lidt mere klorfyl. Det er som bekendt i høj kurs på denne årstid, hvor Amager Fælled uden for vores vinduer efterhånden har udviklet sig til et festfyrværkeri i rødt, brunt og gult. Humlen lægger sig tungt over rummet med, hvad man fristes til at kalde en dunst af gæret halm, straks kapslen letter.

Visuelt er vi dog straks tilbage i efterårets farver – især de gule. Over brygget lægger sig et noget uengageret hvidt skum, sammenligneligt måske med laktosefri flødeskumserstatning.

Smagen er nærmest håbløst generisk, og dermed er det sidste grønne gået af det friske håb. Udover den uinspirerende generiske humle er vandindslaget så fremtrædende, at man næsten glemmer at der er tale om øl, og i stedet tror man, at der er tale om humlelæskedrik … fortyndet.

Helt i starten smager man ellers humlen tydeligt og den fremstår på trods af bl.a. tilsat sukker rent, men derefter oversvømmes det af det altoverstrømmende vandelement, der til sidst drukner humlen. Der er et fjernt gisp hist op pist i form af små bitre prik – det er det hele, før det skylles i afløbet til forglemmelse.

Nej, det tjekkiske øl fra Netto skal fortsat ikke købes for oplevelsens skyld. Men det er da egnet til billig tørstslukning og fuldskab.

1-stjerne

Brew Cat Golden Ale, Ørbæk

2014-08-04 20.09.44

Lidt på godt …

Jeg troede egentlig, de var udgået. Men jeg fandt denne i en af Danmarks største Netto-butikker på Kongelundsvej på Amager. Der hvor jeg også fandt den østrigske Radler-rædsel midt i juli. Brew Cat – Ørbæks serie af billige specialøl til Netto-butikkerne – og måske til andre af Dansk Supermarkeds butikker, men i så fald har jeg ikke lagt mærke til dem, har præsteret en respektabel IPA, og en uforskammet ligegyldig Dark Ale. Nu gik den ikke længere – når jeg sådan fandt den her til omkring ti kroner i Netto, var der ikke andet for, end at gøre serien færdig. Så behøver jeg heller ikke spilde min eller læsernes kostbare tid med Brew Cat-bryggene længere end allerhøjst nødvendigt.

Min gode ven Ole, der blandt andet står for denne perle af en tegneserie om, hvad det vil sige at være ølentusiast har meget rammende udtalt noget i retning af, at ‘Brew Cat er noget, BrewDog burde jage op i et træ’ – og deri har han inderligt ret.

Men nok om Ørbæks discountbrand. Uanset hvad, skal det bedømmes så frit for vores fordomme som muligt, så here goes …

Navnet passer i hvert fald. Det er et i grunden flot messingfarvet bryg, med et tæt hvidt skum. Holberg ville kalde dem krusseduller, men som gammel March-band-musiker (sækkepibe som bekendt) ved jeg selvfølgelig, at det rigtige ord er ‘kalvekrøs’. Man kunne også kalde dem kniplinger, eller blonder, som min bloggerkollega Brian Lund, ynder at kalde dem – de flotte mønstre, skummet efterlader på glassets inderside, som i dette tilfælde er ganske exquisite!

Duftoplevelsen er til gengæld at sammenligne med et par letbrugte billige tangaunderhylere … eller – måske ikke. Men nu vi var inde på blonder, var sammenligningen bare lidt for fristende. Men nogen stort olfaktorisk gravering efterlader brygget ikke næsevæggene. En vag syrlig essens kombineret med vag humle er, hvad det kan blive til. Det er ikke ubehageligt, men til gengæld manifest kedeligt.

Brygget vinder til gengæld lidt i smagen. Det yder en en letkrydret smag, hvor især den tilsatte kamille trænger igennem (nej, rent er øllet ikke). Lader man brygget hvile lidt i gabet, kondenserer der sig efterhånden en adækvat bitterhed af para- og cashewnødder. Efterhånden mærkes også lidt humle, der ikke bare smages, men faktisk også river lidt i brystet.

De gode takter modsvares desværre af en disharmonisk klæghed af gær. Brygget føles også for glat og blankt. Det glider alt for let ned, og foretrækker klart at være lidt ekstra kedeligt frem for at imponere unødigt. Det er discountspecialbryg som man kunne forvente det. På ondt, men trods alt også lidt på godt.

2-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme