Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Worthington

Worthington’s Creamflow, Worthington (Rapport fra London II)

Passende navn …   2015-07-09 20.19.37

Vi er nået til den anden øl fra min lille ølrejse nede på den lokale Twelve Pins i Finsbury Park, London. Som jeg nåede at nævne, og lovede at vende tilbage til, er Finsbury Park – og for den sags skyld Islington, som det ligger lige nord for, kendt for store grupper af indvandrere.

Det er virkelig en spraglet bydel, og så vidt jeg oplevede kun på den fede måde. London er i det hele taget en multietnisk by, og Islington/Finsbury Park er den multietniske del af det i forvejen ret så multietniske London. På den korte tur fra hotellet i Wilberforce Road ad Seven Sisters Road ned til Finsbury Park Tube Station ville man se hele spektret fra den blege angelsakser, den endnu blegere irer samt englændere iført turban, hijab, kjortel eller afroflettet hår.

Måske lidt ligesom på Nørrebro. Men mere spraglet. For de repræsenterede kulturer er bare så mange flere. Og noget andet, man i højere grad oplever end noget andet sted i Danmark i hvert fald, gjorde mig endnu gladere end det spraglede i sig selv.

Folk holdt sig ikke til ‘deres egne’. Nej – den blege angelsakser kunne ses i fuldstændig afslappet hverdagsdiskussion med den hijabklædte om almindelige ting som det usædvanligt varme vejr (London-turen var en ren solferie), strejken i undergrundsbanen (som vi heldigvis fik planlagt os uden om) eller de alt for dyre børneinstitutioner (det skal de nok også blive herhjemme med den nye regering). Ikke ét ord om kultur, religion, etnicitet … bare almindelige mennesker, der på helt almindelig vis boede tæt på hinanden, og hvor den kulturelle identitet var noget man sagtens kunne være stolt af, uden at de behøvede have skyggen af negativ betydning for omgangen med andre mennesker af andre kulturer i området.

Det kunne vi lære noget af herhjemme.

Og multikulturalismen satte trumf på den sidste aften, da vi spiste på den lokale Nando’s. Alt imens vi spiste og snakkede om vores dejlige tur, henvendte en ung herre fra nabobordet – iført kjortel og særdeles sund udendørskulør sig på klingende aalborgensisk. Vi fik os en god og hyggelig snak om det gamle land, hvor vi kom fra, hvor vi havde boet, boede, og hvor vi måske snart var på vej hen. Ikke ét ord om kultur eller baggrund i øvrigt. Han var en dansker, der mødte nogle andre danskere, og derfor gerne ville snakke med dem, og vi havde det på samme måde.

En sidste oplevelse, jeg vil dele, er turen til Highgate Cemetery. Vi gik de cirka tre kilometer derop den dag der var strejke i The Tube. Karl Marx og Douglas Adams ligger begravet dér. Vi fik set gammelfars massive gravmonument, og lagt en kuglepen ved Douglas Adams’ beskedne sten – sådan som der tydeligvis er tradition for.

2015-07-09 20.18.31… og den anden øl, jeg prøvede på The Twelve Pins var en Worthington’s Creamflow. Endnu en traditionel britisk ale i den forstand, at den skænkes på kvælstof og derfor ikke indeholder lige så meget brus, som man som fastlandseuropæer er vant til. Dovent, vil mange sige, men det er nu bare engang sådan britisk øl er – lev med det.

Skummet matcher sådan nogenlunde en Guinness i konsistens og klæbrighed. Duften minder ifølge mine indtalte noter på telefonen om træ og gær. Smagen er (kunstpause) speciel … En syrlig note af citrus – lime, måske? 2015-07-09 20.31.03God fylde, som ikke er ulig fløde, for så vidt – eller også er det bare forventningen, navnet giver mig, der spiller mig et puds. Ikke desto mindre er fylden markant, selvom smagen ikke er det. Smagen synes faktisk underligt vandig, men med det forbehold, at det vand, man får ud af hanen er fortyndet, og dette er sådan vand rigtigt skal smage.

Og så alligevel ikke. Humlen er markant i eftersmagen – skarp og frisk som pilekviste om foråret, mens der så småt viser sig en sur-sød note midt på tungen. Ananaskirsebær måske?

Alt i alt er det nu en velgørende øl, selvom – eller måske netop fordi – den er svær at placere. Fylden er der ikke en finger at sætte på, og smagen er om ikke andet usædvanlig i forhold til, hvad man er vant til på kontinentet. Alene det nye, det overraskende, det at øl også kan være på den måde, gør den forsøget og oplevelsen værd.

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme