Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Vejle Bryghus

Påske Bryg, Vejle Bryghus/United Beverage

Drikker jeg den samme øl …

… igen og igen? Det må jeg uvægerligt spørge. Det er tredje gang, jeg drikker en påskeøl fra bryggeriforetagendet United Beverage, og det er tredje gang, jeg stiller mig selv dét spørgsmål. Det startede med Aros, Nordisk Påske Ale, siden kom Bock Bunny, og  nu er vi ved Vejle Bryghus’ Påske Bryg. De ligner
hinanden overraskende meget i både farve, og smager alle af omtrent lige lidt.

Men okay – helt ens er de nok ikke. Dagens øl scorer trods alt en højere karakter end de to foregående, og beskrives som en ‘lager øl’ – altså i en eller anden grad en undergæret øl, hvor i hvert fald den første var overgæret … men betegnelsen ale er jo ikke engang en garanti for, at øl er overgæret længere. Det har marketingafdelingen hos Royal Unibrew som bekendt sat en effektiv stopper for …

Så måske er det faktisk samme øl. Producenten er den samme, og måske bliver den bare solgt med forskellige etiketter. Det er ikke første gang det er set. I sin tid solgte Carlsberg sin Premium under navnet Dansk Pilsner til Fakta-kæden, hvilket betød OK standardøl for den samme pris som man senere skulle betale for Harboes næsten udrikkelige sprøjt. Det er ikke i sig selv et problem, sålænge bryggeriet ikke kalder brygget unikt, eller på anden måde påstår, at brygget ikke forhandles andre steder under andre navne, som Bryggeri Skovlyst gjorde ved juletid sidste år.

Bygmalt – med fed kursivskrift.
Jeg beklager billedkvaliteten.

Glæde kan man sig trods alt over, at brygget kun indeholder de fire gyldne ingredienser, vand, bygmalt humle og gær. Kan nogen i øvrigt forklare, hvorfor jeg tit ser bygmalt skrevet sådan, altså med fed kursivskrift i varedeklarationen? Jeg gætter på, det må være fordi det kan være allergifremkaldende eller et eller andet, men hvis nogen rent faktisk ved noget, og ikke bare gætter som jeg gør, opfordrer jeg hermed til at oplyse os uoplyste, og smide en kommentar om det nedenfor.

Brygget er flot kobberrødt, med fyldigt, gyldent skum – Nordisk Ales faldt angiveligt “hurtigt og knitrende”, men at dømme på billedet, var farven præcis den samme. Bocks visuelle udtryk blev beskrevet således: “Flot orangebrunt, lettåget med en flot, cremet og holdbar skumkrone, holdt i letgule nuancer.” Altså heller ikke her nogen mærkbar forskel. Jeg har noteret mig, at Vejle Bryghus’ Påske Bryg dufter mere bittert humlet, ‘øllet’ (adj.) om man så må sige, end de andre, der i det hele taget ikke duftede af særlig meget.

Brygget her er da også mere bidsk i smagen. Humlebittert fra starten med en rar fylde, især af hasselnødder. Et pikant sødt indslag giver lige akkurat brygget den kompleksitet, der gør det mere interessant end bare velgørende bittert. Der er lidt græs og lidt blomster i det søde – akkurat, som det fremgår af etiketten. Så har man set det med.

Overordnet er brygget ret lettilgængeligt, men bitterheden holdes lige netop så bidsk, at festfolket har skåret dels forurettede dels fornærmede ansigter, og er flygtet hals over hoved klamrende en sixpack sol i favnen. For kenderen forbliver det dog ikke helt bidsk nok, og det ender med at sætte sig som et dårligt kompromis mellem det markante og det ligegyldige midt imellem to stole. Fylde mangler også, vandighed trænger sig på, og endelig forstår jeg ikke, hvad denne form for bitterhed egentlig skal i forårsøl, som jeg forestiller mig friskt og sødt. Bitterheden hører mere efteråret til.

Jeg må dog indrømme, efter at have læst anmeldelsen af de to foregående United Beverage-påskeøl igennem, at der nok ikke er tale om det samme bryg på forskellige flasker. Dertil er forskellen trods alt for stor, og især denne øl stikker ud med kvaliteter, de to foregående ikke kan præstere. Alligevel har bryggene dog det til fælles, at ingen af dem får nærværende ølblogger til ligefrem at juble i uregerlig forårskådhed.
3-en-halv-stjerne

Ale No1, De Jyske Bryghuse/Vejle Bryghus

Røget dækgummi

Det ser ellers godt ud – altså bortset fra den anløbne ortografi, “Brygget af en stor mængde Münchner malt hvor sødmen og melanoidinen smager igennem, der er også brugt en lille smule røg-malt foruden 3 andre speciale (sic) malte for at give den delikate smag”, den noget ubehjælpsomme blanding af abstrakte og konkrete aromabetegnelser “Delikat ale med noter af sødme og røg” samt den måske lidt for engagerede tegnsætning, “De Jyske Bryghuse er et samarbejde mellem et par bryghuse fra den jyske østkyst – sammen brygger vi bedre øl!” – se desuden den noget fraværende skelnen (og deraf følgende totale fravær af punktummer) mellem helsætninger og ledsætninger i det første af ovenstående eksempler. 

Ja, altså ellers ser det godt ud. Melanoidinmalt (som jeg i mellemtiden har fået at vide, mere end nogen anden malttype får øllet til at smage af karamel) münchnermalt (mere karamel) og røg (WIN!). Det kan jo næsten ikke gå galt.

Eller er den ubehjælpsomme ortografi endnu engang et varsel, og et dårligt et af slagsen? Det starter ellers meget godt, med et flot rødbrunt bryg under et cremet, næsten flødechokoladefarvet, cremet skum. Røgelementet kan desuden mærkes i duften – måske med en snert af kaffe, men det kan også hidrøre fra røgessensen, der i sig selv gør en god indledning endnu bedre. Karamellen må man indtil videre kigge i ølguiden efter.

Og røgen er også præsent i smagen. Røg er altid godt. Ikke bare i øl, men også i fisk, kød, chili … navngiv du det! Jeg kan roligt love, at røgsmag er ethvert bryggeris genvej til en bedre anmeldelse på min blog. Hvis bare der er røg i smagen, så har man reddet stumperne. Så er chancerne for nul eller en halv stjerne tæt på nul, og hvis man som de største bryggerier herhjemme ikke stræber højere end det, så er hemmeligheden bag en anmeldelse, der ikke bedømmer øllet som udrikkeligt, hermed afsløret.

Og øllet her er bestemt bedre, end det ville have været, hvis det ikke havde haft en vis smag af røg. Uden røg, ville det kun have været aldeles tyndt, aldeles uden fylde og aldeles kedeligt. Man kan mærke det hele bag røgsmagen, ikke mindst, fordi det faktisk er det eneste der er. Der er ingen fylde, ingen sødme, ingen bitterhed ud over de bitre noter, som røgsmagen giver. Brygget smager dejligt af røg, smagen er endda gennemtrængende og kraftig, men det fylder ikke mundhulen ud, og i samme øjeblik brygget har passeret svælget er der kun den fugtige fornemmelse, som man kender efter et glas lunkent postevand, tilbage. Nydelsen findes kun så længe brygget ligger på tungen, så man kan da holde det der, hvis man vil have lidt mere ud af det. Lidt ligesom man kan tygge ekstra længe på en rugbrødsmad med leverpostej, hvis man vil nyde sådan én lidt mere.

Men hen imod slutningen, hvor brygget har fået stuetemperatur, og den sidste rest kulsyre er fordampet, melder der sig faktisk en note. Den melder sig først som en bouquetantydning, og jeg var ikke et sekund i tvivl. Pludselig begyndte den at lugte som de cykelslanger og dæk, jeg kasserede først på sommeren. Fuldkommen møre og gennemtærede var de, og udsendte en ganske særlig odeur, som jeg genfandt i bundsjattens lugt og smag.

Således endte brygget altså med at smage af andet og mere end vand og røg. Det kunne have været rart, hvis dette havde rettet bare en smule op på bryggets kedelige indtryk. I stedet gjorde det det modsatte.

Indtil videre er brygget en sikker taber i Kvicklys ølfestivalg. Med mit held skal den nok gå hen og vinde.

Nårh ja – karamel smagte den forøvrigt overhovedet ikke af.

2-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme