Jeg har fundet endnu en af de øl, jeg forleden købte i Tyskland, frem til smagning. Den her ligner i hvert fald en specialøl. På den anden side findes der vel nærmest ikke noget bryggeri med eller uden respekt for sig selv, der ikke har en IPA i produktkataloget. Der er vilde mængder mainstream-IPA derude, efter at det blev mainstream at drikke andet end pilsner.
Ved brygget her hæfter jeg med ved, at det tydeligvis er filtreret. Men det i sig selv standardiserer det ikke brygget med det samme. Det skummer ikke meget, men dufter til gengæld skarpt af fyrrenåle, så det næsten river i halsen. Ikke nogen ilde start, til gengæld har jeg sniffet indtil flere standard-IPA’er, der duftede mere end denne påståede dobbelte IPA.
Brygget er adækvat, men også tilbagelænet bittert. Det føles noget metallisk glat, rart nok, men ikke videre kraftigt – og slet ikke dobbelt. Det smager da godt, men samtidig raser baghovedskonnotationerne – henslængt, hvilende på laurbærrene, den noget rutineprægede præstation …
Men med lidt tålmodighed og aktiv smagning, åbner brygget sig faktisk og afslører efterhånden sine kvaliteter. Let syrlighed af agurk blander sig med fyrrenåle og -træ hvilket giver en aromatisk, klar og ren bitterhed, der er størst i sin kvalitet og ikke i sin kvantitet. Her er en IPA, der ikke smages så meget ved det brændende indtryk, man mærker i munden, men derimod ved at levere en lækker aromatisk oplevelse. Det metalliske hjælper med til at gøre den rene fornemmelse større, og således forenes de initialt lidt forvirrende og svage elementer aldrig så nydeligt i det samlede billede.
Men ‘dobbelt’ er brygget nu mest i sin ret høje styrke på 7,2. I smagen er den mest bare en IPA – og så alligevel en smule mere end en mainstream-IPA.
Seneste kommentarer