Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Slotsbryggeriet Gavnø

Irmas Julebryg, afslutning.

Det er så yndigt …

Med anmeldelsen af Irma Julebryg endte anmeldelserne i anledning af årets juletema. De andre år har jeg mere eller mindre tilfældigt hapset det fra supermarkedernes hylder, som jeg syntes så interessant ud. I år skulle det være anderledes. Jeg valgte et nøje afgrænset tema – de julebryg som Irma havde stillet frem i deres specialølafdeling.

Det blev en dyr fornøjelse, og om kvaliteten og den undertiden urimeligt høje pris nu også ville følges så yndigt ad, skulle være et gennemgående tema, som jeg ville vurdere til sidst. Som sagt så gjort.

2014-11-14 16.52.14Det begyndte egentlig lovende, med Julius fra ‘De 5 Gaarde‘ – et brand, scorede sin hidtil højeste karakter – middelmådige 3 stjerner. Det var til gengæld også den billigste øl, så det passede sådan set meget godt sammen. På den måde indkasserer Harboe Bedst-til-Prisen-prisen, som i anledning af at det er Harboe, der vinder den på stedet omdøbes til Mest-OK-til-Prisen-prisen, da øllet stadig ikke helt formår at fortjene betegnelsen godt.

2014-11-16 17.34.09God var til gengæld Herslevs Stjernebryg. Rigtig god endda, og en klar vinder af juletemaet. Prisen var til gengæld også sammenlignelig med et middelstort midtjysk industrilandbrug, hvilket jo ikke er usædvanligt for Herslevs bryg. Og hvis man vil have kvalitet, må man også tit grave dybt i pengepungen. Hvor Harboes ‘Julius’ var god til prisen, er prisen på en Stjernebryg mere – skal vi sige passende?

2014-11-30 17.31.51For den overvældende aroma af julekrydderier, og fylde af julegodter er og forbliver uovertruffen. Markant bedre end alle de andre indslag, endskønt Irma Julebryg fra Skands da kom noget, der lignede tæt på, men uden cigar, eller hvad det nu hedder. Disse to bryg er mine klare anbefalinger til julemiddagen. Er man til det krydredede, så vælg Stjernebryg. Er man mere til det søde og fyldige, så vælg Irma Julebryg. Prisen er omtrent den samme.

2014-11-25 18.04.16Juletemaets bundskraber blev overraskende nok også Herslev med deres ‘Julebryg’. Et sjasket og halvtyndt bryg uden spor af krydderier, fylde eller fede julegodter. Det eneste juleegnede undertegnede kan finde ved brygget er dets letdrikkelighed, der gør det til et velsmagende alternativ til de andre gængse bællebryg ved månedens julefrokoster. Men man undgår ikke at gå ruineret fra festen i så fald, for brygget koster lige så meget som det uforlignelige stjernebryg, og alt over det samme prisniveau som for ‘Julius’ er uforskammet.

Glædelig jul, allesammen. Jeg håber, jeg kan være med til at give jer gode råd om, hvilke øl, der egner sig bedst til december måneds orgier i godter, sul og flæsk.

Økologisk Julebryg, Slotsbryggeriet Gavnø (Irmas Julebryg VIII)

2014-11-27 17.51.48Ikke for det, der kommer ind i munden …

Irma fører fast Gavnø Slotsbryggeris øl. Heriblandt også deres julebryg. Det er adeligt øl, dekadent og anakronistisk som den slags nu engang er, men indtil videre også aldeles velgørende. Baron Reedtz-Thott, der ejer Gavnø Gods, værner desuden om det gamle godsanlæg ved at holde gæster ude med olme tyre og strømførende gitterlåger. Baronens bror skal man heller ikke komme for nær. Så risikerer man bare at blive ramt af hans 400 hestes rally-racer … jo, de adelige gør også i dag en stolt figur.

Det er nu ikke blåt, adeligt blod, man kommer til at tænke på, når man ser etiketten. Den er holdt i klassiske røde og gyldne farver, og det matcher hhv bryg og skum ganske godt. Sidstnævnte er tilpas cremet, men holdbarhed og klæbrighed er vist højest af junkerformat.

Brygget er krydret, som det sig åbenbart hør og bør, med julens krydderier, appelsinskal, fennikel, koriander og nelliker, og det mærkes i bouqueten. Denne er mild, men alligevel fyldig nok til, at man faktisk kan mærke det skænkede bryg i næsen, endskønt man befinder sig i et tilstødende værelse. Brygget er fortrinsvis sødt med karakter af vanillekranse, men også af andet mere krydret julebag, pebernødder og brunkager måske. Fylden giver desuden en snert af chokolade som man kender den fra tyskproducerede mælkechokoladejulemænd. Ikke just sofistikeret, men rart nok alligevel, og bestemt julet!

Det viser sig dog at være en overvejende bitter øl. Nellikerne slår kraftigt igennem, ledsaget af en alkoholisk fylde af blommelikør og svesker. Chokoladesødmen mærkes også, og det hele integreres nogenlunde til en mundfornemmelse af brændevinsfyldte prailiner.

Nogenlunde, sagde jeg. For hele arrangementet er mere sammensat af harmonisk, og de mange forskelligartede indtryk skændes ind imellem mere, end de samarbejder. Et markant element af gær gør sig også gældende, og bliver mere og mere fremtrædende. Nogle af de lækre krydrede og søde elementer forbliver dog præsente, og øllet ender da også med at kunne nydes, men ikke så meget for, hvad der kommer ind i munden, som for det, det udvikler sig til derinde.

4-stjerner

Gavnø Stout, Slotsbryggeriet Gavnø

Undtagelsen …

Gavnøs øl er fast inventar på Irmas hylder med fermenterede humleprodukter, og jeg har længe haft kig på dem, og tænkt: Dem … Og nu har jeg endelig fået gjort noget ved det. Deres Stout er købt, smagt og hermed anmeldt.

Bag Slotsbryggeriet Gavnø står slægten Reedtz-Thott “der med sikker hånd værner om stedets historiske værdi og sikrer, at et af Danmarks smukkeste herregårdsanlæg byder tusindvis af gæster velkommen år efter år” – såvidt øllets etiket. Reedtz-Thott-klanen har fx for nogle år tilbage budt besøgende velkommen med en strømførende gitterlåge bevogtet af en olm tyr, og Baronens bror værner som aktiv rallykører desuden om skønhed og miljø rundt om i landet ved at forpeste begge dele med lige dele luft- og støjforurening.

I sandhed et ægte adeligt slæng, der ikke holder sig tilbage med at anprise egne fortræffeligheder op og ned ad etiketten, mens virkeligheden måske ser lidt anderledes ud. Huske skal man også, at det uovertrufne slotsbryggeri Føniks havde adresse på Gavnø, og at en konflikt med baronen blev medvirkende til det ellers lovende mikrobryggeris endeligt.

Vel, meget kan der siges om Reedtz-Thott-klanen, men det skal man jo ikke holde imod øllet, der allerede i flasken gør et godt visuelt førstehåndsindtryk. I bunden af flasken forefindes en sand mudderpøl af restgær, der alene formår at rydde alle varsler om adelig fisefornemhed af banen. Ved skænkning viser brygget sig også at være ganske uigennemskinneligt, og skummet højt, flot og – etiketten lyver ikke – nøddebrunt. Det starter brusende og falder så til ro i en solid, fast og cremet skumkrone. Duften halter ikke efter det pletfri udseende. Flødekarameller blander sig med ristet kaffe og et lille skud cognac.

Det er en meget sød stout. Chokolade og mellemristet kaffe fylder flødefyldigt mundhulen sammen med en blød, mild alkoholfylde af smooth whisky. Her er der ikke tale om en skrap Oban, Talisker eller en Islay Malt. Det er Speyside … Ja, det er i virkeligheden nok den mest smooth whisky jeg kender – fra Glengoyne-destilleriet nord for Glasgow, hvor de rister malten over naturgas – ja, så smooth er det ledsagende whiskyelement. Ved mandlerne mærker man sluttelig en pikant bitterhed af grannåle, der på trods af, at det stikker ud i forhold til resten af det runde, bløde og venlige bryg, alligevel komplimenterer det samlede billede ganske elegant.

Pragtfuldt, gennemtrængende og meget meget mildt. Den er slet ikke så farlig som baronens olme vagttyr. Den er som en stor, gammelkælen og turbospindende norsk skovkat på skødet foran en buldrende pejs. Ja, sådan føles Gavnøs Stout … indtil man gør det nødvendige …

For der står ganske vist på flasken “Øllet er […] ufiltreret og kan derfor indeholde bundfald”. “Kan” er som antydet en underdrivelse. Men hvor er det skønt, at bryggeriet ikke tilføjer den evige smøre om, at man endelig ikke må agitere flasken, fordi man så risikerer at få den slemme, modbydelige, drilagtige restgær med op i glasset. Så undertegnede agiterer selvfølgelig flasken grundigt, og hælder glad og fro den mudrede bundsjat – det der normalt gør øllet rigtig godt – op i det lækre flødebryg.

Og det … var så ikke så godt. Det søde karamelchokoladebryg forvandles til en syrlig gærgrød, der ikke kun ligner mørkt mudder, men også føles lidt sådan. Det bliver aldrig det samme igen. Bryggets fine, bløde og rare smag ødelægges når restgæren tilføjes. Gavnø Stout
er undtagelsen, der bekræfter reglen. For det meste skal restgæren med oven i brygget, men altså ikke her.

Det er en mindre streg i regningen, at brygget faktisk ødelægges ved at restgæren hældes ved. Men det rokker ikke ved, at man uden restgær får en næsten uforglemmeligt behagelig øloplevelse.
5-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme