Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Skovlyst

India Pale Ale, Bryggeri Skovlyst

2014-11-07 17.42.45Det går lige …

Lyst øl til lys mad. Så når den står på wokket gris med diverse grønt i en ingefær-citron-lage er en IPA oplagt. Jeg lå inde med denne, som jeg havde købt i Netto for ikke alt for mange penge. Jeg gider efterhånden ikke smide mange penge efter Bryggeri Skovlysts øl, så det passede jo alt sammen fint.

Noget stort var der altså ikke i vente, men jeg tillod mig at glæde mig oprigtigt over et smukt, ravfarvet bryg under et højt, cremet og langsomt faldende gyldent skum. Duften lovede også godt. En rå, uforfalsket og skarp humle møder næsen, men formår desværre ikke at efterlade helt så mange nasale blødninger som de gode IPA’er.

Men friskt er det – og smagfuldt og vitterlig vederkvægende. Igen viser det, at man ikke har med en af de virkelig gode IPA’er og gøre, for de er sjældent rigtig vederkvægende, men bare bitre.

Man kan glæde sig over den rå humle, selvom den ikke rigtig vil give sig til kende. Er det Centennial? Cascade? Columbus? Og hvorfor starter alle de kendte amerikanske humlesorter med ‘C’? En fjern men afrundende sødme af honning og nektar gør nok en mere vederkvæget, men ikke klogere.

Det smager dejligt, men forbliver på det jævne. Det er Skovlyst, når de nu alligevel ikke gider stræbe højere.

4-stjerner

Frugtøl Solbær og Skovbær, Bryggeri Skovlyst

2014-09-10 17.40.20Småkedelig rollebytning …

Så falder temperaturerne igen, og denne gang tror jeg, det er for alvor. Så nu ryger den sidste sommerfrugtøl ned før vinteren sætter ind. Jeg glæder mig allerede til den dunkle tid og den tunge, kraftige vintermad. Godt med rodfrugter, mørkt kød og – mørke øl!

Men de må vente lidt endnu, mens jeg lapper den sidste rest sommer i mig. En lyserød sag med akkurat lidt fyldigere barbiedukketøjfarvet skum, end man ser hos røde sodavand. Farven på selve brygblandingen matcher ‘sød blandet saft’ på karton fra de dybe firsere, og så har det måske alligevel en mørkere kulør af solbærrene. Det er også dem der mærkes tydeligst i duften og allerede her lover det bedre end sidst en blanding af mørke bær og øl blev testet på bloggen – en lettere fesen oplevelse fra samme bryggeri, som jeg selv er overrasket over at kunne huske.

Og smagen er da også kraftigere end hint bryg fra sidste år. Smagen er gennemtrængende af solbær og som sådan lækkert – for en solbærdrik at være. Det fremgår af etiketten, at brygget er en blanding af 50% øl og 50% solbær/skovbærlæskedrik. Om der er tilsat sukker fremgår ikke, og jeg har faktisk min tvivl, da brygget mangler lidt af firsersaftens ellers overdrevne indhold af sukkerfylde. Især i betragtning af, at brygget til gengæld er tilsat sødemidler. Ja, sødemidler, og hvis man vil lære smagsforskellen på rigtigt sukker og sødemidler at kende, er dette produkt et fint sted at starte. Selvom sødmen ikke ligefrem føles syntetisk mangler sukkerets fylde. Og så er vi end ikke nået til, hvad sødestoffernes kemi mistænkes for, og det orker jeg heller ikke en længere smøre om lige nu.

Smagen er skrøbelig og hul – men selve solbærindslaget er da til at få øje på, og mærkbart bedre og mere interessant ind citronindslaget i foregående frugtøl. Dermed er rollerne fra sidste år byttet om. Bær-brygget vinder over frugt-brygget, hvor sidste års grape-sodavandsøl vandt over bærrene ikke bare med hestehoveder og længder, men med flere omgange. Så tæt er løbet dog ikke denne gang. Også i dette bryg er øllet gemt håbløst væk, men det skader i mindre grad, idet et kraftigere humleindslag ville ødelægge den relative harmoni og enhed brygblandingen trods alt kan præstere.

Men det varer så heller ikke ved. Efterhånden som brygget tømmes mærker man øllet mere, og disharmonien bliver en realitet. Brygget forbliver dog, disharmoni til trods, mere interessant end det foregående, simpelt hen fordi det smager af mere, og man ikke i samme grad fristes til at hamre det hele ned på én gang bare for at slukke tørsten. Dette brygs sejr over det foregående skal til gengæld hverken måles i længder eller hestehoveder, endsige omgange.

En måling i Ångstrøm ville være mere passende.

2-stjerner

Frugtøl Citron og Hyldeblomst, Skovlyst

2014-09-06 16.43.12Retrograd udvikling …

Jeg troede jo egentlig, jeg var færdig med sommerfrugtøllene. Men så lå der alligevel et par stykker, da jeg forleden ryddede Netto på Artillerivej for billige bryg, og så kunne jeg jo ikke lade være. Skovlyst har før ramt plet med deres sodavandsøl, men de har så åbenbart valgt at ‘udvikle konceptet’ (er det ikke det, det hedder?) frem for at holde fast i noget, de ved fungerer. Den mildt imponerende SommerHvede er således blevet udfaset og erstattet af en ny sodavands/ølblanding med det knap så mundrette navn “Frugtøl Citron og Hyldeblomst”. Udviklet er der i hvert fald blevet. Nu må vi bare se, i hvilken retning, udviklingen er gået.

Det er sjældent, jeg drikker en øl så hurtigt. Men sjældent har man da oplevet global opvarmning som med den hedebølge, der har ramt København efter skybruddet først på måneden, og i en sådan situation er frugtøl som bekendt berettiget. Hektisk knappede jeg flasken med den venligt buttede facon op, og glædede mig ved duften. Den var netop som jeg husker den fra grapesodavandene, vi lavede på mit barndomshjems Sodastream-maskine. Lækkert bittersødt, og men måske ikke helt så syntetisk som de farvestrående firserekstrakter vi tyllede i os dengang. Og det er jo heller ikke ligefrem negativt.

Farvestrålende kan man til gengæld ikke anklage brygget her for at være. Det er bleggult og tyndt, selv for citronsaft at være. Skummet bruser som sodavand og falder med samme hastighed – nej, der er ikke noget visuelt at råbe hurra for.

Fra genkendelsens glæde over en svag visuel oplevelse til en decideret skuffelse. Brygget er langt tyndere end sommerølproduktet, bryggeriet havde på programmet sidste år. Grapen er erstattet af citron, og brygget forekommer helt amputeret ved den forandring det giver (hvordan de har bevaret duften, må bryggerne i Frankrig, hvor disse bryg angiveligt produceres, vide.) Man smager citronens sødme, men ikke dens syrlighed, og den tilsatte hyldeblomst … ja, den må vel være der, når det står på etiketten, men dens smag må man kigge i brygkataloget efter. Frugtsmagen er langt mere tam end i fx sommerens lettere obskure østrigske radlerprodukt. Det smagte da i det mindste lidt af citron.

På den anden side vinder Skovlysts produkt ved ikke at smage syntetisk, og det kunne da lige mangle, at den sparsomme smag også virkede kunstig. Men nej, heldigvis ikke. Og øllet kan endda smages. Det ligger som en letkælen maltfornemmelse på tungen, så man faktisk mærker, at det er til stede. Så som ølprodukt vinder den lidt på opløbet i forhold til sommerens andre radlerprodukter.

Men i forhold til bryggeriets satsning fra sidste år, Sommerhvede, er denne et udtryk for en kvalitetsmæssig udvikling i baglæns retning.

1-en-halv-stjerne

Humle Høst, Skovlyst

2014-07-23 18.06.22

Som man når bundfaldet …

Som det fremgår af billedet fandt jeg den her på tilbud til en tier, i Føtex Dragør hvis nogen vil vide det. Den skulle være en af de få øl fra Bryggeri Skovlyst, der faktisk bliver brygget i Hareskoven, og ikke på industribryggeriet i Polen, så det var ikke bare interessant til prisen – det var faktisk bare generelt interessant. Endelig finder jeg ud af, hvilket niveau, de rent faktisk kan sætte deroppe lidt nord for København, og forhåbentlig er det da bedre, end hvad de præsterer dernede væsentligt længere syd for Bornholm.

Der hersker en kende forvirring om typen. Bryggeriet mener selv, det er en Imperial IPA, mens Untappd kalder det en Imperial Pale Ale. Ikke desto mindre fik jeg et badge på Untappd for nu at have checket en IPA ind 5 gange. Så selvom de ikke kalder den en IPA, synes de åbenbart, den er det lidt alligevel.

Men heldigvis er det jo ikke betegnelsen, eller forvirringen om samme, der er det vigtigste. Det er det visuelle, det olfaktoriske og først og fremmest det aromatiske indtryk.

Betegnelsen dikterer uanset hvad, at et er en lys øl, og brygget er da også set mørkere end det orangebrune bryg, der står flot og plumret i glasset med en fin cremet krone af gyldent, tæt og klistret skum på toppen. Stouts er fx altid mørkere, selv når de er katastrofalt meget tyndere. Duften er fyldig som frisk fløde, samtidig med at den kradser af rødgran og fyr. Det lover godt.

Om humlen kradser også af grannåle og løvtræ på både tunge og i gane. Og det bliver den ved med et godt stykke tid efter at brygget har passeret svælget og er gået i blodet med sine 7,2%. Der kan man desuden glæde sig over en letbrændende lakridseftersmag, der runder et mere end godkendt smagsbillede af.

Men helt i skabet er det desværre ikke. Smagsindtrykket føles som en kugle, hvor overfladen stråler af lækker, bitter humle og flødeagtig fylde. Men man skal ikke grave langt ned, før vandet pibler frem og fortynder de ellers lovende takter. Her i sommervarmen kan man måske tilgive det, men det er ikke meningen, at en Imperial IPA skal være en sommerøl. Sådan en skal kunne mærkes (en IPA skal ikke kun smages, den skal også mærkes) hele året rundt. Og om vinteren – ja, man skal faktisk ikke langt hen på efteråret før den faktisk ville føles lidt for spinkel.

Og så når man bunden af brygget. Her ligger restgæren og hygger sig, og så sker der noget. Her rejser brygget sig definitivt over de andre industriøl, bryggeriet notorisk har markedsført som mikrobryg, og viser, at det Skovlyst burde gøre, var at skodde industribryggeriet og i stedet udvide kapaciteten i Hareskoven. For der kan de jo faktisk noget med råvarerne. Fylden, som man mærkede i duften, dukker op igen, og det med fornyet styrke og flere tætte og brændende humlenoter. De sidste mundfulde er en stor nydelse og hele den foregående tyndbenethed værd.

Så det hele ender godt. Ligesom en dårlig Hollywood-film. Og så har man det jo også bare godt bagefter.

4-en-halv-stjerne

Farvel til SmartBeer?

004Det er højsommer med høj sol, høje temperaturer, høj luftfugtighed, høje UV-tal, høje solcremefaktorer … og lavere alkoholprocenter. Kigger man på udvalget af sæsonbestemte gærede humleprodukter, tegner der sig et lidt andet billede end de foregående år. Fraværet af, hvad jeg ind imellem har kaldt ‘smartbeers’ (angelsaksisk selvfølgelig, for at det skal være smart (og rekursivt – rekursivt er smart)), er først nu gået op for mig, og måske er vi vidner til forandringer på det danske standardølmarked.

190610-004De sidste år har bryggerierne kæmpet og kæmpet og kæmpet for at gøre øl populært igen. Jeg havde ikke opdaget, at øl var blevet upopulært, men det var der til gengæld andre der havde opdaget. Husker I fx Cults direktør tilbage i 2011 før lanceringen af The Smart Beer to end all Smart Beers, den nærmest storslået intetsigende Kay-Sar-øl? Og trækket fra energidrikproducenten med de notorisk sexistiske reklamer var ikke nyt. Året forinden havde billeder-110910-078Carlsberg lanceret den syntetisk-vandede Tuborg Lime Cut, der ligefrem blev slået op på ikke at smage af noget. Ikke nok med det, Apollo havde i samarbejde med Ølfabrikken lavet Klovnøllene, ‘en rigtig kvalebajer’ (ja mon ikke), inspireret af TV-serien af samme navn. De to bryggerier formåede således at skabe det eneste grinagtige, der nogensinde har kunnet forbindes med den TV-serie, for man kunne ikke andet end opkaste en hånlig latter ved mødet med det bryg.

20130513_175221Alle disse bryg ser nu ud til at være gået heden. Det samme er, til min ikke uanselige overraskelse Tuborg Grøn Ultra, der blev lanceret sidste år. Jeg havde den egentlig tippet den til overlevelse. Det var klart den øl, der smagte af mest, og jeg så også potentiale i en handy emballage, så den kunne fungere som et hurtigt øl-shot før eller under en fest.

20130624_073021Men noget har overlevet. Noget, der også blev lanceret sidste år – nemlig Tuborgs radler ved navn Tuborg Sommer. Samtidig har Netto fået et billigt østrigsk radlerprodukt på hylderne, og Royal Unibrew har også lanceret en radler, som de ganske vist kalder en shandy, fordi deres marketingafdeling vel har dikteret, at angelsaksiske betegnelser er det mest trendy. Ej heller skal man glemme, at Bryggeri Skovlyst også for et år siden lancerede to blandingsprodukter, der med lidt god vilje kan klassificeres som radlere. De er der også endnu, og jeg tror endda nogle flere er kommet til.

2013-06-16-14.11.11Så det ser ud til at de store bryggeriers søgen endelig er sluttet. I årevis har de forsøgt at brygge øl, der ikke smager af øl, og løsningen var såre simpel: Bland noget i øllet, der ikke smager af øl, og hokus pokus! Tænk, at man ikke tænkte på det noget før. Samtidig har man banket alkoholprocenten ned på ca. det halve, så man oven i købet kan sælge dobbelt så meget for at levere samme fuldskab som før.

2014-07-18 14.34.57Så radlerproduktion og -import er blevet en ny trend på det danske ølmarked. Nu mangler vi bare se, om det at drikke radler også bliver trendy. Som ølinteresseret har jeg min naturlige skepsis over overhovedet at blande øl med noget. Øl skal kunne stå for sig selv – men i det absolut modbydelige vejr, vi har for tiden, har jeg måttet erkende radlerens anvendelighed, selvom jeg altid vil fortrække at blande selv.

Imens jeg blander, vil jeg glæde mig over, at diverse ligegyldige smartbeers ikke længere optager unødig plads på supermarkedernes hylder. At det så ikke er amerikanske IPA’er eller belgiske Lambic-bryg, der erstatter dem, ærgrer selvfølgelig en smule, men i det mindste kan erstatningen da holde den værste sommerhede stangen – og i det mindste smage af et eller andet imens.

EgeBryg, Bryggeri Skovlyst

Bryggeri Skovlyst har ikke gjort det – igen …

Mine forventninger til Bryggeri Skovlysts øl skuffes sjældent. Sådan er det, fordi forventningerne aldrig er særligt høje. Øllene fra ‘Skovens Bryghus’, der produceres på et industribryggeri i Polen, markedsføres aggressivt som spændende eksperimentelle øl, der indeholder ingredienser fra skovens dyb. Renhed, natur og beliggenheden ved hareskoven er centrale temaer på etiketterne – men altså kun på etiketterne og ikke i det reelle indhold af emballagen. Og jeg er slet ikke nået til (og orker i skrivende stund heller ikke) at kommentere bryggeriets tidligere anløbne markedsføring fyldestgørende, så I må nøjes med et link.

Ved opknapning lyser der dog et kortvarigt glimt af håb, idet brygget faktisk dufter af mere, end man er vant til fra de såkaldte classic øl. En bitter og en sød kant blander sig ikke uelegant i Bouqueten. Man mærker især malt, der formår at levere både bitterhed og sødme af maltbolsjer. Egetemaet formår faktisk at vise sig i udseendet, da brygget godt kunne have en lød af sene agern. Skummet slår en enkelt gylden tone an, men ellers glæder man sig over, at det ikke keder unødigt længe, da det falder ganske hurtigt.

Bryggets spinkelhed og manglende fylde vækker genkendelsens …tørre konstatering måske? For glæde og begejstring vækker den sædvanligvis sparsomme smag ikke meget af. Lidt maltbolsjer og lidt bitterhed ved gummerne i eftersmagen kan det blive til, men egetræets tyngde skal man sandelig lede længe efter.

Overordnet er maltpræget da ikke ilde, men det er for tyndt og ufyldigt til rigtig at vække nydelse. En syrligt-sød aroma af lidt for billig hvidvin mærkes også bagom vand og fortyndet maltessens. Med tiden mærkes lidt cognac, men det vokser aldrig til at blive rigtig godt midt i alt vandet.

Endnu en opfyldt forventning er en realitet. Men det skal retfærdigvis siges, at EgeBryg nok egner sig godt som en bælleøl, der smager af lidt mere end andre kedelige bryg.

2-stjerner

Bryggeri Skovlyst-Gate – Sidste nyt!

Så har Politiken breaket (er det ikke det, det hedder nu om dage) nyheden om Bryggeri Skovlysts vildledende markedsføring. Og de kan finde ud af det uden unødvendig kildebeskyttelse. Tak til Politiken for det, og der skal lyde et stort “ja det manglede da bare” til EPN, der først fik nosset sig sammen til at akkreditere de billeder, jeg havde sendt til dem, da jeg truede med en faktura. Kilden til historien, altså undertegnede, har de fortsat ikke gidet angive, men det gider jeg ikke gøre mere ved. Både fordi, jeg formentlig ikke får noget ud af det – de ændrer eller berigtiger ikke, med mindre sagen trods alt er mere alvorlig, og fordi jeg egentlig hellere stoisk vil konkludere, at det nok bare ikke bliver EPN, jeg tipper om den slags historier i fremtiden. Tilmed vil jeg give konklusionen videre som en opfordring til, at andre heller ikke vælger EPN som det første organ, man tipper, hvis man støder på anløben markedsføring. Men det er selvfølgelig i sidste ende læsernes egen sag.

For mit vedkommende anser jeg nu sagen for afsluttet. Jeg fik lavet et ordentligt rabalder, da jeg stak en pen i hjulet på Bryggeri Skovlysts lidt for velsmurte marketingmaskine. Om ikke andet har det nu foranlediget bryggeriet til at præcisere, at deres Amager Juleøl/Jul i Helsingør (m.fl.) ikke er forskellige lokale øl, men at kun etiketterne er forskellige. Min vurdering af opslaget er, at bryggeriet virkelig er blevet fanget på det forkerte ben og prøver at glatte ud. Det gør de med en halv indrømmelse, som om de virkelig mener, at de ikke vildleder, når de fremstiller øllet som en lokal specialitet, det ikke er. Hvorvidt deres spilfægterier og anløbne markedsføring er ulovlig er ikke op til mig at vurdere. Som nævnt tidligere har Aktive Forbrugere taget sagen op, og de kan gå videre med den slags meget meget bedre, end jeg nogensinde kommer til at kunne. Jeg følger selvfølgelig sagen, men indtil en eventuel afgørelse regner jeg ikke med, at den vil blive omtalt særskilt på bloggen her mere.

Stor tak til Kenneth Nivø for fremskaffelse af dokumentation i forbindelse med sagen her. Det er også hans billede af opslaget, jeg har lagt ind. Takket være ham, var det ikke nødvendigt at køre frem og tilbage mellem Helsingør for at indsamle billeder osv. Hans arbejde i sagen her har været lige så vigtig som mit eget, og jeg føler, at medierne i alt for høj grad har forbigået hans medvirken.

Kajs Ølblogs største triumf indtil videre er en realitet. Vel mødt til flere anmeldelser snarest.

EPN stjæler historie fra kendt ølblogger

[Advarsel: Følgende indlæg kan indeholder dyster ironi, bidende sarkasme og indestængt arrigskab. Du er advaret!]

Dagens tophistorie under markedsføring i EPN online handler om, hvordan Bryggeri Skovlyst med ufine markedsføringstricks får deres øl til at fremstå mere unik end den egentlig er.

Jeg har hæftet mig ved EPN’s udstrakte brug af kildebeskyttelse, der åbenbart har resulteret i total tavshed om, hvem der har tippet dem om historien, og iøvrigt leveret billedmateriale som dokumentation. Jeg kan imidlertid afsløre kilden, hvilket naturligvis sker med kildens samtykke: Det er en relativt kendt dansk ølblogger, der har været aktiv siden sommeren 2010, og som lyder navnet Kaj. Hans blog hedder meget passende “Kajs Ølblog”.

Billedet, der bruges i artiklen er en kollage, lavet af Kaj selv med eget billede og et billede venligst udlånt af en lidelsesfælle udi fanfodboldens fortrædeligheder ved navn Kenneth. Heller ikke collagen er behørigt akkrediteret.

Herfra skal overhovedet ikke lyde nogen som helst ros til EPN for en så overdreven brug af kildebeskyttelse, at det til forveksling kommer til at se ud som om de alene har gravet historien frem, og ikke er blevet tippet af den i dette indlæg omtalte blogger. Det kommer jo rent faktisk til at se ud som om, de helt bevidst ikke krediterer bloggeren, så de selv kan tage den fulde ære for historien. Til forveksling kommer det jo til at ligne det rene og skære tyveri af historien.

EPN kommer jo til at fremstå som nogle værre lurendrejere og hallunker, der tager æren for historier, som andre har skaffet dem. Samtidig angiver de ikke, som det sig hør og bør, hvem der fremskaffer dem billeder som dokumentation for deres historier.

Dette kan da næppe være i EPN’s interesse!

Eller kan det?

Bryggeri Skovlyst-Gate – Update

Jeg har modtaget en venlig mail fra Bryggeri Skovlysts salgschef, hvori det uden omsvøb bekræftes, at der er præcis det samme bryg i Amager Juleøl og Jul i Helsingør. Sagen er dermed klar: Bryggeri Skovlyst videregiver helt bevidst urigtige oplysninger i deres markedsføring.

Når de skriver, at “Denne herlige juleøl er brygget i begrænset oplag og sælges kun i Kvickly varehusene på Amager” og de samtidig sælger identisk bryg under et andet navn i Helsingør, så passer det, der står på etiketten, simpelt hen ikke. Der er i mine øjne en helt bevidst videregivelse af urigtige oplysninger i markedsføringsøjemed, der skal gøre brygget mere attraktivt, idet det skal fremstå mere unikt, end det egentlig er.

Jeg er i samarbejde med foreningen Aktive Forbrugere gået ind i sagen, samtidig med at jeg har underrettet pressen. Jeg tager den lige så stille herfra, og så må vi se, hvad det fører med sig. Prøvesmagningen er selvfølgelig aflyst. Der er ingen grund til at prøve efter, om identisk bryg smager ens, og at det netop er identiske bryg har vi nu som bekendt fra hestens mund.

Jeg vil ikke for nuværende anbefale eller opfordre til sanktioner mod brygget eller bryggeriet i form af boykot eller andet i den retning. Det er bruddet på rimelig markedsføring trods alt ikke grelt nok til. Men at bryggeriet helt bevidst vildleder skal selvfølgelig frem. I denne sag mener jeg, at blot det, at det kommer for en dag, at bryggeriet vildleder, bærer straf nok i sig selv.

Hvis læserne er uenige kan de selvfølgelig lade være med at købe Skovlysts bryg. Det gør jeg for så vidt for det meste også selv, men det er mere, fordi jeg ikke synes det er sådan … med salig Kim Schumachers ord “WHAW, rigtig fantastisk”.

Holder Skovlyst os for nar?

Fig. 1: Identiske etikettekster på øllet fra hhv. Amager
og Helsingør. Fotocollage med billeder taget af
undertegnede (tv.) og Kenneth Nivø (th.)

Da jeg i forrige indlæg skrev “tilbage står spørgsmålet, om Skovlyst mon også har lavet en Nørrebro-juleøl, en Sydhavns-juleøl, eller en Tingbjerg-juleøl. Det står indtil videre hen i det uvisse” var det ment som en morsomhed. Det er det ikke mere, endda langt fra. Meget tyder på, at det faktisk er til at tude over.

Rent faktuelt viser det sig, at Skovlyst faktisk har lanceret en anden juleøl i Helsingør, under navnet “Jul i Helsingør”. Hvis man gransker etiketterne (fig. 1) vil man bemærke, at teksterne er identiske – på nær, at der på den ene står “på Amager” og på den anden “i Helsingør”. Spørgsmålet er så, om Helsingør-brygget overhovedet er et andet bryg, end det, der er hældt på Amager Juleøl-flaskerne.

Hvis Jul i Helsingør rent faktisk er en anden øl end Amager Juleøl, er alt selvfølgelig godt. Hvis det derimod skulle vise sig, at præcis det samme bryg hældes både på Jul i Helsingør og Amager Juleøl, så er vi i mine øjne på kanten af vildledende markedsføring.

Når der på etiketten ordret står: “Denne herlige jueløl er brygget i begrænset oplag og sælges kun i Kvickly varehusene på/i [stednavn]” må man med rette forvente, at det øl, der sælges i Helsingør er væsensforskelligt fra det, der sælges på Amager. Men hvis brygget er det samme, sælges det jo både på Amager og i Helsingør, og så holder Bryggeri Skovlysts marketingafdeling forbrugerne i både Helsingør og på Amager for nar.

Jeg har kontaktet Bryggeri Skovlyst på facebook, hvor jeg direkte har spurgt dem, om det er det samme produkt, de hælder på både Jul i Helsingør og Amager Juleøl. Skulle de mod forventning svare, og bekræfte, at det er det de gør, er sagen jo klar – svaret er nar. Hvis de nægter, eller som jeg forventer, undlader at svare, vil jeg iværksætte en blindsmagning, hvor Amager Juleøl, Jul i Helsingør og en tredje øl vil blive blindsmagt af mig, og i hvert fald én anden. Så får vi syn for sagn om, hvorvidt brygget er det samme, og Bryggeri Skovlyst vil ikke kunne gemme sig bag benægtelser eller tavshed.

Til slut en sidste bøn til læserne: Der må være flere Kvickly-supermarkeder rundt omkring i landet, der langer disse øl over disken. Hvis I derude opdager, at der står andre Skovlyst Juleøl, der prætenderer at være brygget specielt til egnen, så send et tip – gerne med billeddokumentation, på bloggens facebook-væg: https://www.facebook.com/KajsOlblog. På denne måde får vi dokumenteret den anløbne markedsførings omfang.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme