Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Skagen Bryghus

Skawpåske, Skagen Bryghus

Påske på plads …2017-05-10 17.18.06

Påske mig her og påske mig der … Én ting har jeg lært om sæsonøl. Påsken er ikke sæson for godt øl. Julen, derimod – der kan man finde rigtig meget forskelligt og ind imellem endda også noget godt. Påsken derimod byder på en stereotyp kavalkade af sukkerberigede, alkoholpumpede guldølskloner, der måske nok gør det nemmere at blive fuld, men som alle byder den samme vammelsøde oplevelse af bryggerier, der gemmer hittepåsomheden til vinterhalvåret.

Dagens øl fra Skagen Bryghus er ingen undtagelse – altså bortset fra at den typemæssigt skulle være en pale ale efter amerikansk forbillede. Se hvad det hjælper …  omend den da lægger sig i forenden af et stort, men altså alligevel ikke særlig bredt felt af påskebrygprodukter. Tonet lidt mørkere end en classic pilsner og med en alkoholprocent på 6 adskiller den sig altså typen til trods ikke meget.

Skagen Bryghus formåede ellers at lægge rigtig godt ud på bloggen, men det er snart syv (wow … syv!) år siden, og laurbærrene fra dengang er for længst gået i forrådnelse, så der nu kun er den beskidte jord tilbage at ligge på. Det føles som om bryggeriet siden har ladet sig tage til takke med for lidt. Den er købt i Fakta Husum sammen med et par andre øl, der overraskede positivt, så man har jo lov at håbe, at karmaen har smittet af (bare ærgerligt, at jeg ikke tror på den slags).

Duften byder på en bittersyrlig blanding af æbler og middle-of-the-road-humle. Ligesom feltet af påskeøl er den her omtalte vej dejlig bred – i smagen i hvert fald – så det bitre i hvert fald er på plads … og så småt kommer det endda mere og mere på plads.

I eftersmagen bliver bitterheden faktisk ganske tung og får næsten karakter af kålrabi tilsat røg. Fylden er til gengæld en smule vigende og vandig og formår ikke helt at rumme den småaggressive og tunge bitterhed (der i øvrigt ikke er synderligt amerikansk. I USA er pale ale-bitterheden friskere og sprødere. Thisted Bryghus rammer langt bedre). Men det er nu også snart det eneste decideret negative, man kan sige om en ellers habil øloplevelse.

Men der er stadig langt til Skagens gode tider fra bloggens begyndelse.

4-stjerner

Klitnisse, Skagen Bryghus

2016-01-19 20.44.42Lidt mere hygge, tak …

Jeg er fortsat håbløst bagude med juleøllene. Det største problem er faktisk, at jeg er brændt inde med et større kontingent juleøl i selskabsstørrelse, altså 0,75 l (eller deromkring) hvilket er langt mere, end jeg gider drikke for mig selv.

Faktisk kan standardmængden på ½ liter føles i overkanten, ikke mindst når det er juleøl man tester, for de indeholder sjældent mindre alkohol end øl med gashåndtag. 0,33 l. er for det meste fint, og mindre kan endda også gøre det. Man behøver vel ikke at blive småfuld af en enkelt øl – så burde man hellere lave det i mindre emballager, så man kan prøve to forskellige før man bliver snaldret.

Nu har jeg faktisk glemt præcis hvor meget alkohol Skagen Bryghus‘ Klitnisse har. Men at dømme på den diffuse hovedpine jeg har i dag, efter at have prøvet den i går, holder den næppe under 7%. Så til en julefrokost vil den formentlig gøre godt, hvis man hurtigt vil drikke sig i hegnet …

På mange andre parametre udmærker den sig også mere end den klassiske (og kedelige) julefrokost-øl over dem alle – snepilsneren. Bryggets rødbrune kulør er langt lækrere – ligesom det gyldne, højttronende skum. Det er lige før man ud fra farverne kommer til at tænke mere på efterår end på jul. Duften er kraftig, anmassende og karakterfuld af gæret hø, så der venter om ikke andet en stærk oplevelse.

Et bitterfyldigt humledrøn af beske urter og småharske mandler rammer da også sylten ganske hårdt ved det første nip. Hø og vådt træ vokser i munden, og klinger ud med eftersmag af småharske mandler.

Lidt julet er det da, men det er klart julens grove smage, nissen fra de sandede egne omkring Danmarks nordligste punkt her slår an (nej, ingen dumme, lumre vittigheder om navnet herfra). Brygget opviser rigeligt karakter til i hvert fald ikke at være kedeligt. Til gengæld er brygget heller ikke ordentligt i balance, men tippet alt for meget over i det beske – hvis ikke harske.

Skagens klitnisse er af den bitre, gnavne slags, der helst driller. Lidt mere hygge ville have været klædeligt.

3-en-halv-stjerne

Gårdnisse, Skagen Bryghus

Jow det …
 
Det er ved at være længe siden, vi sidst har haft besøg fra Skagen. Faktisk ligger det så langt tilbage som sommeren 2011, da jeg prøvede deres pilsner, Sparbryg. Generelt har Danmarks formentlig nordligst liggende bryggeri gjort det godt med karakterer stabilt omkring de fire stjerner. Det er derfor ikke uden forventninger, at jeg åbnede aftenens øl.
Det er en dejligt mørk sag, natsort med lystbrunt skum. Restgæren gør sit til at gøre brygget uigennemskinneligt. Duften ligger i det maltede område med en kant af sure æbler og karameliseret sukker. Det er næppe overraskende, da brygget er tilsat farin.
Sødmen og det julede udtryk skuffer til gengæld ikke. Farinsukkeret er vel integreret i en maltdomineret sødme med en syrlig kant af æbler og svedsker, og en bitter kant af hasselnødder … ja, det bliver faktisk ikke mere julet. Brygget er tilpas fyldigt, og en krydret krop af nelliker og kanel fuldender et gennemført juleindtryk.
Så gennemført og traditionelt julet er det, at det ikke undgår også at være tandløst, lidet overraskende og overordnet usofistikeret. Men en nydelse er den da, og passer godt til den fede, søde julemad uden at imponere unødigt. En kant, der nok skal jage de snebajerforfaldne skamridere af de allerstørste konsumbrygproducenters standardsprøjt væk, kan findes i den syrlighed, restgæren giver i brygget over tid. Således undgår Gårdnissen også at blive fuldstændig tandløs og ligegyldig,

3-en-halv-stjerne

Sparbryg, Skagen Bryghus

– God til grillen …

Det kunne blive til en velkommen pause i Carlsbergs nye sprøjt, da jeg i weekenden var til grillfest hos svigermor i Aabybro. Og hvad kunne være mere passende, end at servere noget af Nordjyllands fine øl til frokosten. Nordjydernes evner udi ølbrygning har jeg allerede kommenteret her på bloggen, og jeg gør det gerne igen, idet denne øl ganske bestemt også var en oplevelse, der bekræfter min tidligere positive omtale.
Sparbryg fra Skagen Bryghus er en ufiltreret øl, og derfor skal man som udgangspunkt ikke rette sig efter instruktionen om, at den skal skænkes forsigtigt, så gæren ikke kommer med ud i glasset. Flasken skal selvfølgelig agiteres, så man netop får gæren med. Det er en del af oplevelsen, og jeg har ingen grund til at tro, at det skulle forringe smagen.
At den er ufiltreret gør en kæmpe forskel allerede i glasset. Den er fuldkommen uigennemsigtigt orange, med et kraftigt, klæbrigt gyldent skum, der består af store bobler, som nægter at sprænges. Duften ligger i den sødt humlede ende med noter af fersken og et mere udefinerbart letsyrligt stænk, der ikke skæmmer på nuværende tidspunkt.
Det syrlige går faktisk igen i smagen, men uden at det skæmmer den heller. Den er ikke ulig de forskellige kellerbier, som man kender fra Tyskland. Også de har et syrligt stænk, der rigtigt gør gavn, når brygget har fået noget temperatur. I nærværende bryg blander det syrlige sig nydeligt med det fyldigt bitre, før man mærker en mindre humleeksplosion ved mandlerne. Det syrlige er alt andet lige blot en bismag (og heldigvis for det). Sparbryg domineres af en ret bitter, og alligevel blid humle, der i øvrigt kan nydes længe efter, at den sidste dråbe er løbet i halsen.
Det er en pilsner med overraskelser, uden at være noget, man aldrig har set før. Det er afgjort en god pilsner, men ikke en ekstraordinær en af slagsen. Men den har afgjort sin plads blandt de gode nordjyske øl, som ølelskerne i dette land er blevet velsignet med.

4-en-halv-stjerne

Skawskum, Skagen Bryghus

5-en-halv-stjerne

For anden gang skal vi stifte bekendtskab med en øl fra det nordligste Danmark – hvis ellers man ikke tæller Grønland og Færøerne med, selvfølgelig. Skagen Bryghus har allerede en gang før behaget ganen med den formidable Drachmann-pilsner, et lyst, sommerfriskt bryg, som jeg vil mene, er noget nær den perfekte sommerøl.

Til forskel fra Drachmann, er Skawskum godt nok en øl af pilsnertypen, undergæret som den er, men den er mørkere og brygget efter en i München hjemhørende tradition, i modsætning til pilsner, hvis brygmetode hidrører fra den tjekkiske by Plzen. Derfor benævnes den type øl, som Skawskum er, da heller ikke ‘pilsner’ men som regel ‘lager’, eller i dette tilfælde; ‘Bayersk Øl’.

Fans af Matador (altså TV-serien af navnkundige Lise Nørgaard, ikke spillet) vil måske huske, at Mads Skjern takker nej til en øl i afsnit 1, med henvisning til, at han ikke drikker bayersk øl. Jeg har, siden jeg købte Skawskum, været spændt på, hvad det var for noget øl, den gode Mads ikke drak, og hvor synd det mon var for ham.

Det var faktisk meget synd! I hvert fald, hvis bayersk øl dengang var lige så godt, som Skagen Bryghus’ Skawskum. I det samme glasset sættes for munden mærker man øllets blide, fyldige og intense bitterhed. En nærmest perfekt afbalanceret symfoni af smag, fylde og kraft, der hverken er for tynd eller for tyk, men lige præcis rigtig. Skeptisk sætter man glasset for munden et par gange mere, for det hele virker simpelt hen for godt til at være sandt. Men den er god nok – selvom man drikker videre, rokkes der ikke ved det fine, fine førstehåndsindtryk.

Smagen i sig selv kan være svær at beskrive. Der er tale om den meget karakteristiske smag af lager, som man også kender fra Rød Tuborg – det er i bund og grund samme slags øl – men her er den pænt meget mere intens. Der er heller ikke nogen syrlighed at spore. Spore kan man til gengæld Skagerak og Kattegat, havgus og tjære. Det er ikke bare smagen af bayersk øl, når det er bedst. Det er også smagen af Skagen.

Denne øl bør nydes grundigt, gerne til god mad, for den bliver en anelse tung, hvis den drikkes alene. Samtidig må jeg endnu engang advare mod anvisningerne på bagetiketten. Der er tale om ufiltreret øl og derfor anbefaler bryggeriet, at man lader øllet stå oprejst, og sørger for ikke at ryste flasken, så man undgår restgæren i glasset. Alt dette er sludder. Sørg endelig for at vende flasken et par gange, før øllet hældes op – men gør det før I knapper op. Man kan bare ikke holde tommelfingeren fast nok for åbningen, hvis man ryster flasken efter at den er blevet åbnet – jeg taler af bitter erfaring. Glem heller ikke at ryste bundsjatten, før det sidste hældes i. Så er man sikker på, at alle de ufiltrerede godter kommer med. Restgær er ikke en skam – det er det, der bare får ufiltreret øl til at smage bedre end filtreret.

Skawskum – prægtig er den, pragtfuldt smager den. Well done, Nordjylland – endnu engang!

Og allersidst: En servicemeddelelse til min ven Stig: Ja!

Drachmann, Skagen Bryghus

4-en-halv-stjerne

De ka’ bare et eller andet med øl oppe nordpå! Det danske centrum for gode, smagfulde – og ikke mindst rene ølprodukter – ligger næsten så langt ude på kanten det kan. Det ligger klemt ind øverst oppe i venstre hjørne af Dannevang, med lokale centre som Thisted og Skagen. Hovedstaden taber, Fyn er knap så fin og Smilets by vender mundvigene nedad – i kapløbet om det bedste øl vinder egnene nord for Limfjorden suverænt.

Jeg har allerede skamrost Thisted Bryghus’ økologiske standardpilsner, som ét eksempel på egnens evner udi ølbrygningens kunst. Et andet er pilsneren Drachmann, opkaldt efter den navnkundige digter, der ligger begravet i klitterne ved grenen, fra Skagen Bryghus.

Drachmann har en vidunderligt grumset farve. Pilsneren er nemlig ufiltreret, hvilket er temmelig usædvanligt her til lands. Efter at være begyndt at drikke ufiltreret øl (jeg tror det var Weißbier (skal tyske lånesubstantiver monstro skrives med stort forbogstav? Man kan jo altid spørge nogle eksperter, men de klamphuggere træffer altid sådan nogle hovedløse valg. Godt det ikke er øl de har med at gøre!)) har jeg ikke rigtigt kunnet forstå, hvad filtrering af øl egentlig skal til for. Øl mister et karaktertræk, når det filtreres, og jeg har endnu ikke tænkt om nogen ufiltreret øl, at det ville klæde den at blive filtreret – hverken hvad smag eller udseende angår.
Tværtom findes der alt for meget øl, der lidt for let glider hen over tungen, uden at små gærpartikler kan sætte sig fast, og forstærke smagsindtrykket. Således har jeg tit tænkt, at det ville klæde øl ikke at blive filtreret.

Andre vil måske hævde, at manglende filtrering giver en for bitter, gæret øl, der aldrig vil fornemmes frisk. Netop dette modbeviser Drachmann, idet den netop er en dejligt frisk og sommerlig pilsner. Det er lige hvad man har brug for på altanen i aftensolen, eller om eftermiddagen på tæppet i parken.

Aromaen er lækkert fyldig og fuld af frugtindtryk. Det er en sød pilsner med enkelte behagelige bitre prik bag på tungen. Desuden er pilsnerens sødme ganske fyldig, hvilket spiller fremragende op til dens friskhed. Den er også en ganske velafbalanceret pilsner.

En Drachmann skal drikkes langsomt. Alt smag skal trækkes ud af hver eneste dråbe, og den bittert søde eftersmag skal have lov til at klinge af efter hver mundfuld. Hvis den drikkes for hurtigt kommer den snart til at føles syrlig – ikke mindst i eftersmagen. Så giv den god tid – nyd den!

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme