Siden nytårsaften er jeg brændt inde med en større flaske Cerveza fra … Philippinerne – en hel liter San Miguel pilsner, som en af gæsterne havde med.
Jeg har allerede flere gange causeret om, hvordan jeg sjældent køber øl fra visse bryggerier, fordi jeg synes, deres øl er for store til at jeg gider drikke en hel ad gangen. Og således har den blot ligget i køleskabet og ventet på en anledning til at blive nydt. Jeg skal selvfølgelig lige indskyde, at jeg skam har været mægtig glad for den, for så har jeg noget at skrive om, og uanset om den måtte være god eller dårlig, så forbedrer det min ølblog jo flere anmeldelser, jeg skriver, så tak til leverandøren!
Det philippinske (ja, jeg troede også, det var spansk) bryggeri, der står bag dagens øl, har forøvrigt handlet i god tro, da mængden pr. emballage blev valgt. For det forlyder, at man i andre dele af verden har en anden kultur omkring det at drikke øl, end man har heroppe nordpå. Hvor vi typisk sidder og spytter i hver sin flaske, deles man andre steder om én stor, som man hælder fra på samme måde, som man ville hælde fra en flaske vin. I en sådan delekultur giver det selvsagt mere mening med store emballager, end de mindre håndbajere vi kender herhjemme fra.
Jeg måtte imidlertid vente, til vi fik gæster med at skrue låget af den, og det var vi heldige nok til i går aftes, hvor en ven af huset kom forbi. Øl smager altid bedre, når man kan dele det med nogen, og det viste sig at være en fordel ved denne øl.
Mest overrasket blev jeg over skummets klæbeevne, hvordan en tyk, fed bræmme blev hængende på glasset efterhånden som det blev tømt. Brygget selv er – for mig overraskende – en kende mørkere end de fleste pilsnere herhjemme. Duften levede til gengæld fuldt op til forventningerne – for det første tynd med fjerne hint af sød humle og korn.
Tynd var den også i smagen, men samtidig også velgørende sød. Man kunne også sige, at det er en frisk tørstslukker, der passer perfekt til et subtropisk ferieklima – for det er det – men man skal bestemt ikke forvente en pilsnerøl ud over det sædvanlige. Der er stort set kun den søde humlesmag, og måske et lille bittert pift i eftersmagen, der også hurtigt fordamper. Men endskønt brygget altså er ganske tynd, formår det alligevel at mobilisere netop så meget fylde, at den ikke bliver decideret vandig. Kulsyre er der heller ikke meget af, og sammen med fravær af enhver tænkelig forstyrrende syrlighed eller metalsmag fremstår den på sin vis velbygget i sin simplicitet.
Seneste kommentarer