Kajs Ølblog

Så er det (næsten) efterår …

Jeg valgte ikke som sådan denne ale på grund af det forestående årstidsskift, men fordi jeg syntes, den så så pæn ud. Egentlig troede jeg, det var en Samuel Adams-øl, men måtte senere konstatere, at vi holdt os på denne side af dammen. Til gengæld gør bryggeriet meget for at få sig selv til at fremstå attraktivt. “Yorkshire’s Oldest Brewery” står der til venstre på etiketten, men de eneste årstal er 1×2013, og 2×2014. Den ene gang 2013+2014 betegner sæsonen, og den anden gang 2014 angiver holdbarhedsdatoen, der desuden består af “best before end August”.

Så det er (for) gammelt øl, jeg drikker. Men det er sjældent noget større problem, snarere tværtimod, meget godt øl har godt af at stå og lagre, påstås det. Men hvor gammelt bryggeriet egentlig er, ja det får man altså ikke noget svar på. Højre side af etiketten prydes ganske vist af et Shakespeare-citat (“Blessing of your heart you brew good ale”), men det det kan lige så godt være tilføjet af markedsføringshensyn, snarere end at fungere som en indikator for, hvor længe bryggeriet har eksisteret.

Ifølge Untappd skulle der være tale om en ‘English Brown Ale’. Bryggets lød er imidlertid ovre i det højorange med i øvrigt kun letgyldent (omend pænt) skum. Jeg har i hvert fald set brown ales, der levede mere op til deres navn end denne her gør. Duften er heller ikke umiddelbart særlig brown alet. Man er vandt til søde nuancer af især chokolade med en ledsagende bitterhed af kaffe. Her mødes man af en ganske anden sødme – honning og mjødurt, måske med en antydning af noget vildtkrydderi.

Så selvom det måske ikke er voldsomt brown ale-agtigt, så er det stadig lovende og egentlig også ganske passende til den stundende årstid. Ja, den lader måske vente lidt på sig, men det begyndte jo ellers godt her sidst i august, med faldende temperaturer og skybrud – så selvom vi lokalt atter befinder os på den gale side af de 20 grader, har jeg tiltro til, at efteråret trods global opvarmning og lokale udsving nok skal indfinde sig.

Brygget smager fortrinsvis tørt humlet, og nogenlunde fyldigt. Man mærker igen honningen, selvom den er trådt lidt mere i baggrunden. Et krydret indslag i retning af rosmarin og enebær yder smagsløgene lidt at arbejde med, men det forbliver på forsøgsniveau. Interessant er det til gengæld, hvad bryggeriet rent faktisk har tilsat øllet for at give det det (lidt for) letkrydrede indslag; tang, åbenbart – seaweed finings, står der på etiketten, hvad ‘finings’ så egentlig dækker over, bliver jeg læserne skyldig at oplyse, men tager til gengæld gerne imod oplysning selv i kommentarfeltet.

Ellers yder brygget en antydning af noget skarp, grannålesmag ved mandlerne, men som allerede antydet, er mange af de ellers interessante smagsindtryk antydningsvise, og det overordnede indtryk en antydning – nej ikke kun en antydning, det er rent faktisk lidt kedeligt.

Langt kedeligere end den flotte etiket, der fik mig på limpinden.

Jeg håber vitterlig efteråret og vinteren bliver kraftigere end dette bryg. For ellers er der ikke meget vand, vind eller senere sne i vente. Ja, måske når bladene på træerne ikke engang at blive gule, men beslutter sig i stedet for at overvintre, og tage en sæson til. Vi får se.

Forbliv indstillet – den næste øl bliver som bekendt nr. 500. Der er noget udvalgt i vente. Men om det bliver spændende, ja, det er jeg også selv spændt på.