Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Faxe

Faxe Black, Royal Unibrew

2014-09-21 18.21.09Så er der ikke sagt for meget …

Faxe Black er et ikke usædvanligt billigt industriprodukt, der for en lille måneds tid siden kunne erhverves i Netto – til en flad femmer, og det var vist oven i købet inklusive pant.

Det er en udfordring at være dårlig til prisen, når den er skåret så langt ned. Så kan man med rimelighed frygte for kvaliteten i stedet. Alligevel springer det i øjnene, at dette ikke bare er det jævne, almindelige, vanlige, generiske standardpilsnersprøjt. Det er, hvad der for få år siden – og i denne blogs levetid – stadig blev anset for en eksotisk specialøl, fordi der er tale om noget andet end en pilsner.

Bevares, det er undergæret og filtreret, og dermed så tæt på en pilsner, det kan komme uden helt at være det. Men – *ih* det har en anden farve en morgenurinen efter en druktur, og det var altså noget ganske specielt, dengang vi lige havde passeret tærsklet til tierne. Og det viser blot, at udviklingen i retning af at få andet end blot van(d)lig pilsner til en rimelig penge, fortsat vinder frem.

På den anden side kunne prisen måske også varsle, at oplevelsen – den visuelle inklusive – måske ikke helt formår at leve op til markedsføringense forjættelse.

Ikke desto mindre må man indrømme at det smykkende adjektiv ‘black’ ikke lover for meget. Brygget er faktisk ganske mørkt, omend fortsat pilsneragtigt sjasket og med et dertilsvarende hastigt sammenskvattende gråligt skum. Duften indgyder imidlertid håb. Den er karamelsød og overraskende gennemtrængende og iblandet prikken af bitter pilsnerhumle i baggrunden. Desuden mærker man en masse vand, men bouqueten i øvrigt er altså overraskende gennemtrængende.

Og brygget smager også af mere, end man kunne forvente. Sødmen fylder øjeblikkeligt mundhulen med aromatisk, letristet malt. Karamel er der ikke så meget af, men det gør ikke spor, når man i stedet kan nyde Lektor Blommes Bolsjer … Såfremt hans uvorne elever ikke har rodet med dem forinden, og det er ikke tilfældet her.

Der er godt med malt, måske en antydning af røg, og også lidt humle. Og så får man heller ikke mere for den femmer. For det hele udspiller sig på et bagtæppe af det lifligste aqua communis. Brygget forbliver nogle kraftige og entydigt gode smagstakter til trods noget tyndt, men efterlader dog ikke nyderen med en fornemmelse af at være blevet snydt.

I hvert fald ikke til den pris.

2-en-halv-stjerne

Faxe Premium, Royal Unibrew

Adækvat …

Redaktionen er tørlagt for nye øl. Ikke én eneste øl ejer jeg for tiden, jeg ikke har prøvet før. Så alt, hvad der bliver anmeldt, er øl, jeg på en eller anden måde bliver tilbudt.

Som nu i søndags ved en kombineret fødselsdagsfest for min storebror og to af hans børn, der alle har fødselsdag i januar måned. Der var disket op med alt godt til den søde og sultne tand, samt sødt og bittert til ganen. Hidrørende under den sidste kategori, var der ud over kaffe også en øl, jeg ikke havde anmeldt før.

Faxe Premium … Jeg er ganske sikker på, at det, der i dag bliver hældt på Faxe Premium-emballagerne ikke er det samme, der i sin tid blev hældt på de buttede Faxe F(l)ad-flasker. For sidstnævnte smagte overordentligt tyndt og underligt syntetisk, så vidt jeg husker. Jeg har også prøvet Faxe Premium før, og konstateret, at de vitterlig er bedre, end det tynde sprøjt, som Faxe ellers slog deres navn fast med i sin tid. Jeg husker også, at de kunne trækkes i sodavandsautomaten i Nordsjællands Postcenter i Høje Taastrup, hvor jeg arbejdede en årrække før jeg blev færdig med mine studier, og altså før alkohol var fuldstændig bandlyst på danske arbejdspladser.

Men skænket og prøvet blev den altså. Det hvide skum skvatter sjaskende sammen over et bryg, der i modsætning til det uengagerede skum faktisk formår at blokere for mere hvidt lys, end man i første omgang havde forestillet sig. Tonerne er mere ovre i det orange end i det gule, man forventer – og oftest ser – i danske standardpilsnere. Duften er venlig og sød, mindre tynd end frygtet, og uden syrlighed eller kunstige indtryk, sådan som andre standardpilsnere kan forekomme.

Også smagen er letsød … og letbitter og letkornet … I det hele taget er smagsoplevelsen ganske let. Både let i den forstand, at brygget ikke gør særlig meget væsen af sig, og i den forstand at brygget er lige til at gå til, enhver der bare holder en smule af øl forstår omgående hvad denne øl vil, der er ikke nogen skarpe kanter, komplicerede indtryk eller finurlige nuancer. Det er bare en rund, rar pilsner – for kenderen kedelig og i grunden intetsigende, men også velgørende befriet for alt det, billige standardpilsnere alt for ofte kan være forbandet med – syrlighed og syntetiske indtryk, fx.

Man får således en kende mere end man frygter, men måske ikke helt så meget, som man håber, ved konsumption. Der er ikke noget, der skæmmer, men heller ikke noget, der hæver den op på i nærheden af et niveau, hvor man har lyst til at udbryde “WOW!” Det er en adækvat øl på godt og ondt. I betragtning af, hvad der ellers er af sprøjt på markedet for billige standardøl, er det nok mest godt.

2-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme