Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Randers Bryghus

Påske øl, Randers Bryghus, Påskeøl 2012 X

Det var ikke helt intentionen, men det ser ud til, at min serie af påskeølsanmeldelser er blevet delt over i to: En afdeling for de lyse og en for de mørke. Det bliver formentlig ikke lysere igen, for efter denne øl, der også viste sig at være mere mørk i løden end forventet, venter endnu to påskeøl fra Thisted – igen med E223 (det undgår jeg nok ikke at vende tilbage til) og alt tyder på, at de også vil være mørke.

Helt sikker kan jeg selvfølgelig ikke være, og der er jo faktisk også en finale i vente på selve påskedag, og om den er mørk – ja, det tvivler jeg faktisk på. Men så håber jeg, at jeg har vækket læsernes interesse – påskedag sker der noget stort, også selvom det skulle vise sig at øllet skulle være lyst og/eller uinteressant. Der sker noget stort – husk det nu!

Det mørke bryg er brunt og tåget – der er som sædvanlig tale om ufiltreret bryg, som det plejer at være fra Randers Bryghus. Skummet hæver sig højt og har også en brunlig snert. Duften er karamel- og frugtagtigt blommesød med et syrligt stænk af tidlige æbler.

Smagen orienterer sig nogenlunde i samme retning. Skummet er i første omgang tørt og hasselnøddebittert i smagen, mens brygget er en solid og fyldig blanding af nøddebittert og dominerende karamelsødt. Eftersmagen er en klasse for sig. Øllet holder 6%, der alligevel er nok til at give en næsten whiskyagtig følelse, ledsaget af nøddeagtig humlebitterhed.

Der er fuld knald på smagsnuancerne. Bitterhed og sødme er nærmest hidstige, påtrængende og vidunderligt fyldige. Så gør det egentlig ikke så meget, at det samtidig egentlig ikke er så originalt.
4-en-halv-stjerne

American Pale Ale, Randers Bryghus

Randers Bryghus’ produkter er så småt begyndt at være fast inventar i COOP’s butikker, og således også i Fakta, Hasle, Århus V. Om det reelt er en fordel med Randers Bryghus’ produkter, eller om man egentlig kunne have ønsket noget andet uden at være uforskammet – ja, det må jo vise sig.


Men Randers Bryghus’ filosofi fejler ikke noget. Øllet er upasteuriseret og ufiltreret og indeholder kun vand, humle, gær og malt. En ren øl, om nogen. Farven er lysorange … eller mørkegul om man ved, dejligt tåget med meget højt, luftigt og alligevel trægt, nærmest fedtet skum af store bobler, der bare ikke VIL sprænges. Duften gør til gengæld ikke så meget væsen af sig. Den er letsyrlig, med toner af græs og humle, garneret af en rå humleduft, men som sagt er intet af det særlig markant.


Det går lidt bedre i smagen, der er fyldigt humlesød, med et godt bittert bid i mandlerne og eftersmagen. Her er der også tale om en rå, tør humlesmag, der holder længe. Desværre er der også lidt for meget gær i smagen til, at det sådan er rigtig godt.


Men det er ikke desto mindre godt nok, og måske endda lidt til. Smagen er ikke den mest kraftige, men det, der trods alt er, er ganske solidt og hvad den måske mangler i fylde og kraft har den til gengæld i friskhed.

Høstbryg, Randers Bryghus (Høstbryg I)

– En god begyndelse.

Måneden er endnu engang skiftet – fra august til september – og dermed er efteråret officielt startet. Det er også en anledning til at pifte lidt liv i min ølblog, som jeg ikke har været helt tilfreds med aktivitetsniveauet på her på det sidste. Jeg har derfor besluttet mig for at påbegynde et nyt tema, der passer til årstiden, nemlig “Høstbryg” – slet og ret.
Jeg ved ikke, om det er en ny ide, bryghusene har fået, men jeg mindes ikke, at jeg før har set Høstbryg i butikkerne i samme omfang som jeg ser i øjeblikket. Der er i hvert fald rigeligt at vælge imellem, og nyheder skal da afprøves, som altid med risiko for, at det hele viser sig at være et flop.
Risikoen for totalt flop er dog noget mindre end ved sidste tema om Carlsbergs nye øl. Alene øllenes ingredienser lover en helt igennem mere interessant oplevelse. Fælles for høstbryggene synes nemlig at være, at de alle er brygget med malt fra flere forskellige typer korn, velsagtens for at fejre høstens komme. At blande forskellige typer kornmalt er en måde at variere øl på, der er lige så gammel som brygningen selv, og ikke sjældent med gode resultater.
Den første øl i temaet er Høstbryg fra Randers Bryghus, forøvrigt købt i min lokale Fakta, der åbenbart har udviddet udvalget af specialøl betragteligt her på det sidste. Det vil jeg komme tilbage til i kommende indlæg. Overfladisk betragtet – og her tænker jeg helt bogstaveligt på, hvad der kan læses på overfladen af etiketten – er denne øl den kedeligste høstbryg, jeg indtil videre har set. Den er nemlig kun lavet på to typer korn – rug og hvede, mens de andre, jeg har på lager, alle har hele fire typer korn. Jeg starter altså med det lettilgængelige øl, og arbejder mig frem gennem de mere sofistikerede, og formentlig starter jeg dermed med det kedeligste.
Udseendet er imidlertid ikke kedeligt. Den ville have været ravfarvet, hvis ikke den samtidig var grumset og dermed uigennemskinnelig – det er jo forøvrigt alt sammen godt. Skummet er højt, tæt og gyldent, og kroner majestætisk over det dyborange bryg. Man skal huske at ryste flasken, før man hælder det allersidste øl op, så man får alt det gode i bundfaldet med. Duften er sødligt frugtagtig med en anelse gær.
Den smager sødt frugtagtig og er ganske fyldig. Det er en sødme, der bedst kan sammenlignes med den man finder i ferskner og nektariner. Brygget har en vis friskhed, men heldigvis ikke af den slags, man finder i vandige pilsnerøl – det sørger fylden for at forhindre. Som brygget bevæger sig hen over tungen, er der en tiltagende humlesmag, der munder ud i en ganske blid og ganske behagelig nøddebitter eftersmag. Det er næsten mandelblødt, og bitterheden er på ingen måde bidsk.
Det er både godt og simpelt, uden at man får fornemmelsen af, at bryggeriet bare har valgt det sikre fremfor det interessante. Det er samtidig en god øl til dem, der ikke bryder sig om bitre øl, men bedre kan lide de søde. Alligevel er der stadig langt til de mystiske eksperimenter, såsom Velvet Ale fra Carlsberg, eller Stuykman Wit fra Nørrebro Bryghus, så man stadig har et bryg i hånden, som man ikke er i tvivl om, rent faktisk er øl.

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme