Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Privatbrauerei Eichbaum

Merry Christmas Beer, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl XXII)

2015-01-27 17.16.49Antiklimaks …

Jeg er ved rejsens ende, omsider. Dette er den sidste øl fra sidste års øljulekalender. Lettelsen er stor, og let er – kan jeg afsløre – øllet også.

Lad mig først gøre en hurtig status, for jeg orker ikke at skrive et opfølgende indlæg om hele den ørkenvandring, øljulekalenderen har været. Det har været en aldeles uspændende oplevelse, der har bekræftet én ting: Den tyske konservatisme om renhed er blevet en klods om benet på kreativiteten. Intet adskiller de ellers relativt mange bryggeriers pilsnere eller Hefe-weizen. Det er én stor grå masse … eller måske snare korngul masse af mere eller mindre ligegyldige bryg. Og nu er det endelig slut, og der skal nydes nogle ordentlige øl igen.

To indtryk har temaet dog efterladt hos mig. Ét af bryggeriet ‘Privatbrauerei Eichbaum’, som har stået for 8 af julekalenderens øl. Andre øl fra bryggeriet vil jeg nok, om ikke gå i en stor bue uden om, så i hvert fald gemme til en dag, jeg virkelig har brug for noget meget letdrikkeligt. Ja, så fik jeg sagt det diplomatisk. Ud af 8 chancer formåede de én gang at levere noget, der smagte sådan OK.

Den største positive oplevelse var fra d. 2. december – 5,0 fra Brauerei Braunschweig var en minimalistisk konceptøl, hvor marketingmidlerne angiveligt var blevet sløjfet til gengæld for flere ressourcer til selve brygningen. Måske fungerede det, for det var da klart den bedste øl i julekalenderen, men sådan rigtig god var den jo ikke engang alligevel.

Lidt over almindelig middelmådighed er, hvad det kan blive til, når det gælder tysk julekalenderbrygkunst. Det er sgu lidt trist. Men min sample er selvfølgelig heller ikke omfattende i forhold til, hvad der ellers findes. Jeg har også hørt, at mikrobrygbølgen omsider har nået Tyskland, og det er i hvert fald gået alt  for langsomt.

Nå, den sidste øl. Det skulle så være en juleøl. Jeg satte ikke på forhånd næsen efter mørke, sødmefyldte malbomber iblandet cognacskud og karamelfyld, sådan som rigtig god juleøl gerne skal være. Jeg havde godt luret, at det nok bare var en pilsner, der måske var en tand mørkere, end dem julekalenderen ellers havde været så fuld af.

Og ganske rigtigt. En lidt mørkere pilsner med tilsvarende letgyldent skum, der hurtigt falder. Til gengæld efterlader det små kække fnug af tøsne på glasset, og det er i det mindste lidt julet. Duften er svag, men afslører tunet pilsner, en sprittet og letsyntetisk humle, som om brygget har fået et skud billig vodka.

Smagen er dog ikke syntetisk – i det mindste. Faktisk giver det letsprittede element en antydningsvis rar vanilleessens bagom en ellers kedelig tynd og kun pligtbitter humle.

Det ville ikke have været nogen god jul, hvis det var den øl, der havde karakteriseret den. I sammenligning med fed and og flæskesteg, er dette lørdagskylling og trestjernet spegepølse.

Det var vist godt, at jeg valgte noget andet til juleaften.

1-en-halv-stjerne

Eichbaum Schwarzbier, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl XXI)

20150125_192926Semifinale …

Denne øl var bag låge nr. 23 i den nu for længst tømte og udsmidte øljulekalender, som jeg fik af min søster i starten af november, da jeg havde fødselsdag. Det føles som længe siden nu, men i det mindste ser det da ikke ud til, at julen kommer til at vare lige til påske.

Det er en Schwarzbier. Det er ikke just en sjælden øl i Tyskland, men så vidt jeg kan se, har der kun været én anden af dem i øljulekalenderen, og den blev ikke engang benævnt ved sin rigtige type.

Uanset hvad er der ligesom dengang tale om et kærkomment afbræk i alt det tynde pilsnerpjask, og så er der en enkelt øl tilbage – en juleøl … en rigtig juleøl … og så er det alt for lange julekalendertema også omsider ovre. Og så står den på ordentligt øl i lang lang tid. Det er helt sikkert!

Vel, brygget er oliesort ved skænkning, og det gråbrune skum hæver sig flot over glassets kant, uden at så meget som en enkelt dråbe løber ved siden af. Ristet kaffe og humle blander sig i en ikke i sig selv kraftig, men trods alt kraftigere duft end hvad jeg alt for længe har været vant til.

Især kaffen genfindes i smagen. Det er rart, næsten som om det var varm kaffe man fik efter en kold tur udendørs. Således er det rart med noget bryg, der endelig har noget reel aroma, selv når det ikke engang er særlig markant eller kraftigt. Ud over kaffen mærkes også friske nødder, og de to indtryk glider nydeligt sammen i en måske nok afdæmpet men alligevel velgørende enhed.

Jeg glæder mig til den sidste øl. Ikke fordi mine forventninger er i top til finalen, men fordi jeg så endelig er færdig med julekalendertemaet.

3-en-halv-stjerne

Apostelbräu, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl XVIII)

2015-01-19 17.02.23Fra Klosterbryg til Apostelbryg …

Man skulle jo tro, man var inde i en interessant stime – først et klosterbryg og nu et apostelbryg. Velsignelserne må stå i kø til et kor af engle, der synger fra det høje. Forventningerne havde i hvert fald fået et lille nøk i vejret, da det endelig så ud til, at der var en antydning af variation af den evige strøm – eller flod – af enten tynd pilsner, eller tynd Hefe-Weizen.

Så med troen, kærligheden og især håbet intakt blev øllet knappet op, hvorefter forventningerne tumlede som de fordømte sjæle ned i helvede på dommens dag. For endskønt det cremede skum nok kunne minde om de små nuttede skyer, som englebasserne sidder og spiller harpe på, så viste det gullige bryg en afslørende affinitet med helvedes flammer.

På almindeligt sekulært dansk – vi var tilbage ved pilsnerøllene. Og hvorfor Privatbrauerei Eichbaum slynger om sig med bibelske himmeltitler til profant pilsnersprøjt må høre mysterierne til. Almindeligt velbehageligt, omend intet under, var imidlertid duften, der kunne kradse lidt af kommen i næbbet. Man skal ikke glemme, at det er en øljulekalender, jeg fortsat er ved at slæbe mig igennem, og i den forbindelse passer det krydderi jo fint.

Duften går såmænd igen i smagen, så der er lidt mere at komme efter end man er blevet vænnet til. Man skal dog minde sig selv om, at brygget stadig er halvtyndt på trods af det krydrede indslag og den lidt mere nærværende humle.

Thi noget himmelsk bryg er der ingenlunde tale om. På den anden side var analogien til de foredømte sjæles tumlen ned i helvede vist også lige på den grove side. Brygget er slet ikke så ringe endda. Glimtvis er det faktisk en nydelse, selvom det i det store billede stadig glider ned blandt de alt for mange anonyme pilsnere, kalenderen i øvrigt er alt for fuld af.

2-en-halv-stjerne

Eichbaum Hefeweizen, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl XIII)

2015-01-08 16.38.27Det samme …

Det her bliver nok min korteste anmeldelse nogensinde. Jeg prøver de øl, jeg fik i julekalenderen i den rækkefølge, de lå, og rækkefølgen ville, at der kom to Hefeweizen fra samme bryggeri lige efter hinanden. Den væsentligste forskel er, at der på den ene var en pruhest, og på den anden et egetræ – deraf navnet på bryggeriet.

Ellers adskiller de to øl sig så uendelig lidt fra hinanden, at jeg kunne vælge bare at copy-paste det, jeg skrev om den foregående ind i nærværende indlæg. Det vil jeg undlade, da jeg finder det et farligt spild af både pixels og bogstaver. I stedet kan man blot læse foregående indlæg igen …

Eller næsten. For ud over pruhest og egetræ smager sidstnævnte faktisk en tand mindre af gæret hestepære end førstnævnte.

Og sådan endte historien alligevel godt … eller i hvert fald bedre. Dagens øl smager så meget mindre dårligt, at de tørstslukkende egenskaber overskygger den grimme smag. Og selvom det er svært at se nogen relation mellem egetræet og denne øl, var der i det mindste en form for relation mellem emballage og smag i den forrige.

1-stjerne

Hammer Hefeweizen Premium, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl XII)

2015-01-06 18.07.24Samme gamle mølle …

Ja, her på bloggen varer julen faktisk lige til påske. Det er i hvert fald omkring der, jeg regner med at være færdig med det evindelige julekalendertema.

Men så længe har jeg i det mindste også noget at anmelde, og det er jo slet ikke så ringe endda.

I hvert fald ikke så ringe som denne aftens øl. Omsider fik jeg min årsberetning gjort færdig, så jeg kan anmede øl igen, og så skal man udsætte for dette …

Allerede odeuren er ildevarslende med en blanding af lige dele eddike og gær. Det hjælper det flotte, fnuggende og flødefine skum ikke meget på.

Og smagen er derefter. Sur og gæret. Gæren er særligt fremtrædende og giver en mundfornemmelse som om det er gruset mudder man hælder i halsen. Efterhånden snørrer munden sig sammen på samme måde, som når man tager en teskefuld citronsaft. Som om munden vil sige “ikke mere, ikke mere, please!”

Men hvis man hamrer det ned i store nok mundfulde, går det lige akkurat. Så slukker det tørsten om ikke andet. Og deraf kommer navnet måske også – det er noget man skal hamre ned for at få et eller andet ud af det, der minder bare den mindste smule om nydelse.

Men sådan skal øl ikke smage. Øl skal være en nydelse fra start til slut, og ikke noget man skyller ned hurtigt for at undgå smagen. En halv stjerne herfra – sådan startede 2014 også – det begynder efterhånden blive en vane.

1-halv-stjerne

Zähringer German Beer Premium, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl XI)

2014-12-25 16.46.21Et lyspunkt …

Jeg ved godt, at altid starter det nye år med en status over det forgangne års øl. Men på grund af almindelig slendrian, er jeg endnu ikke helt klar til årsberetningen, da en enkelt øl, som jeg drak juledagsaften, endnu mangler.

Det er denne Zähringer fra julekalenderen. Privatbrauerei Eichbaum er producenten, ligesom ved flere andre af julekalenderens øl,  og det bliver forventningerne ikke store af.

Visuelt er brygget imidlertid en veltimet fryd. Netop som den spæde julesne falder, klæber skummet sig i friske fnug på glassets inderside. Duften er også sådan lidt henad sne, især når det skænkes friskt fra køleskabet, og for nu at yde lidt støtte til de læsere, der ikke er bekendt med bloggerens til tider underspillede sarkasme, kan jeg afsløre, at det olfaktoriske indtryk ikke leveres af en sytten tons stempelpresse.

Overraskelsen indtræder, da det korngule standardpilsnerbryg får kontakt til tungen første gang. Der udløses en krydret og fyldig humlearoma med markante indslag af gran og kommen. Det er pikant og slet ikke ujulet med træer og julesnaps in mente.

Man mærker det især i ganen, hvor de krydrede indslag prikker ekstra meget, og endnu en øl, der netop formår at stikke hovedet op over de andre alt for mange kedelige øl i julekalenderen er en realitet.

Nårh ja – tørstslukkende egenskaber har brygget stadigvæk. Men det gør bestemt ikke noget, når det samtidig smager godt.

4-stjerner

Carl Theodor Hefeweizen, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl IV)

2014-12-11 18.05.08For det visuelle indtryk …

Det første spørgsmål, der meldte sig, da jeg d. 5. december fandt denne øl i min øljulekalender, var, hvem denne Carl Theodor mon var. Han viser sig at være den navnkundige “Kurfürst von der Pfalz” fra den gamle drikkevise. Egentlig var han fyrste først i Pfalz (go figure) siden i Bayern – til dels til hans store fortrydelse, for han elskede Mannheim, hvor han til i dag er lidt en folkehelt. Men han var tynget af arv, og Bayern skulle han kraftpetervæltemig også regere, for det havde han altså lissom arvet brugsretten over, eller noget.

Mannheim gjorde han til et kulturcentrum med teater og musikliv, der tiltrak ikke fuldstændigt perifære tyske kultur- og musikpersonligheder … til eksempel kan man nævne den ikke helt ukendte Wolfgang Amadeus Mozart, der fyrede indtil flere gigs af der. I Bayern formåede Carl Theodor året før sin død i 1799 at ophæve det Bayerske monopol på produktion af Weißbier. Det betød på længere sigt, at fx Flensburger kunne give sig i kast med det, hvilket der som bekendt ikke kom noget særligt godt ud af.

Desuden overlevede kun hans udenomsægteskabelige børn (det eneste ‘ægte’ barn døde kun én dag gammel), men han blev alligevel sammen med sin hustru – som i øvrigt var hans kusine (åh de adelige og deres ubesmittede blå blod) – til hendes død i 1794. Han regnes for en oplyst fyrste, begejstret af den nye tids moderne ideer og kultur. Dette, og hans udsvævende liv med mange elskerinder er vel mere end noget andet det, der har givet anledning til den gamle drikkevise.

Nok om kurfyrsten. Men for at der skal være bare en smule kød på dagens indlæg, måtte jeg finde noget andet end øllet at skrive om, for øllet – ja, der er knap nok en knogle tilbage at koge suppe på.

Generelt er Weißbier noget, man kan nyde for det visuelle indtryk. Også dette bryg ser da nogenlunde ud med tåget, citrongul lød og meget flot og holdbart cremet skum. Duften er til gengæld ildevarslende fra start; sur og sprittet, kort og godt. Ønsker man en udpensling minder det omtrent om sure sokker blandet med husholdningssprit. Ønsker man det ikke, skal man bare lade være med at læse alt, hvad der står imellem de to foregående punktummer.

Smagen er så heldigvis ikke så fæl, som man frygter ved lugten. Det er først og fremmest tyndt, smager mest af vand, og slukker som sådan også egentlig tørsten udmærket. Ellers præges brygget af bittersur gær, hvor der antydningsvis titter en enkelt, svag blomstersød note – måske af hyldeblomst – frem. Som allerede antydet er det søde indslag langt svagere end gæret, og derfor alt for svagt til at redde en allerede kuldsejlet og bortskyllet øloplevelse.

Men brygget så da pænt ud i det mindste …

Kurfyrsten, til gengæld, ville ikke bare have skammet sig over at lægge navn til et så underlødigt bryg. Bryggeren ville nok omgående være blevet arresteret, og det er ikke sandsynligt, at Carl Theodors ellers oplyste væsen ville have reddet bryggeren fra skafottet.

1-stjerne

Frankentaler Germania Premium Strong, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl III)

2014-12-10 17.17.49Så galt er det heldigvis ikke …

Dagens bryg holder 7,9% og er dermed faktisk det første jeg prøver fra Tyskland, der ligner en spritterøl. Stilen – den ekstrastærke pilsnerøl er dog udbredt syd for grænsen, og går der under betegnelsen Dortmunder. Men den slags kan man jo slås om i en uendelighed, så lad der være fred om det for nuværende.

Navnet, til gengæld, minder mig om et digt af den tyske nationalromantiker Heinrich von Kleists digt, “Germania an ihre Kinder” hvor det ellers ikke går fredeligt for sig. Mage til krigeriskhed skal man til vore dages USA, Israel, DAESH eller inderkredsen om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen for at finde mage til. I alt sin korthed fortæller digtet, hvordan det tyske folk rejser sig for at give de angribende franskmænd under Napoleon sådan én på sinkadusen, at det kan høres både i Rusland og det endnu ikke hungersnødramte Irland.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. I femte strofe går den gode Henrik bersærk i en blodrus, idet han beskriver hvordan ligene af fjenderne skal inddæmme og omkranse floderne Rhinen og Pfalz. De ligopdæmmede floder skal bagefter udgøre det nye stortysklands grænser:

Alle Triften, alle Stätten
      Färbt mit ihren Knochen weiß;
Welchen Rab’ und Fuchs verschmähten,
      Gebet ihn den Fischen preis;
Dämmt den Rhein mit ihren Leichen,
      Laßt, gestäuft von ihrem Bein,
Schäumend um die Pfalz ihn weichen
      Und ihn dann die Grenze sein!”

Det store spørgsmål er nu, om brygget monstro smager lige så fælt som flodvandet gør, efter at være blevet dæmmet op med lig.

Jeg ved ikke meget om den slags, men umiddelbart ligner brygget øl, og ikke dødsekskretioner. Det er ganske lyst, hvor spritterøl ikke sjældent er gyldne i løden. Skummet er kridhvidt, og næsten krystallisk i sin konsistens. Det er som om boblerne snarere knækker end sprænges. Duften er heller ikke som jeg ellers har hørt lægestuderende beskrive lugten af lig. Næh, her breder den lifligste humleduft sig med mindelser om frisk hø – og måske endda også lidt, der har ligget lidt for længe og lidt for fugtigt. Men sådan må øl gerne dufte.

Og smagen er endnu en nitte – hvad krig, ødelæggelse og død angår forstås. Også her finder man uforfalsket, frisk og simpel pilsnerhumle. Det klæber sig til alle smagsløg, krast, men ikke harskt, og i betragtning af alkoholprocenten i øvrigt overraskende usprittet. Det er snarere den, der ikke uelegant giver brygget dets klæbrige fylde.

Så det er slet ikke så slemt endda, og de grimme associationer blev gjort helt og aldeles til skamme. Germania er trods alt andet end et Kleist-digt, og heldigvis da for det. I øvrigt formår brygget at imponere flere end de andre spritterøl, der indtil videre har været behandlet her på bloggen, og det er da heller ikke så ringe endda.

3-en-halv-stjerne

Valentins Weißbier, Privatbrauerei Eichbaum (Julekalenderøl II)

2014-12-09 16.54.41Bare dette ikke er niveauet …

Ved at scrolle i bloggen kan jeg konstatere, at det er fem dage siden, jeg prøvede den første julekalenderøl. Hvis jeg holder samme niveau, er jeg færdig med temaet i begyndelsen af marts, så jeg må hellere lægge nakken lidt længere tilbage.

2. december gemte kalenderen på denne mørke Hefeweizen fra et for mig ukendt bryggeri. Hvedeøl er ikke mit store nummer, men der er pletskud ind imellem, og samtidig er det en mørk en af slagsen, og det hæver også håbet en kende.

Af en mørk og ufiltreret weisbier at være, er brygget nu alligevel temmelig lyst. Det er næsten gennemskinneligt, og vel nærmest at betegne som lyst brunt i løden. Ikke den smukkeste farve, jeg har set, og lad os blot holde os fra at uddybe farvebeskrivelsen yderligere. Skummet er til gengæld flot. Nydeligt cremet, holdbart og med en adækvat klæbeevne. Duften er fortrinsvis syrlig, letmaltet og ellers præget af søde stenfrugter, modne blommer og ferskner.

På smagssiden opdager man desværre hurtigt, at det især er det syrlige, der brænder igennem. Det er syrligt i retning af brunkål med en anden ledsagende syrlighed af især gær. Man kan være heldig at finde lidt humle i eftersmagen, men det er svagt.

Brygget er til gengæld så tyndbenet, at man sagtens kan drikke det, uden at syrligheden bliver egentlig væmmelig. Den er højest et irritationsmoment i en øl, der tydeligt er mere til tørst end til trøst – især hvis man holder af godt øl.

Og hvis dette bliver niveauet, så kan det godt være, at jeg skyder afslutningen til engang først i november … 2016.

1-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme