Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Privatbrauerei Eibau

Eibauer Hefeweissen Hell, Privatbrauerei Eibau

2017-08-21 17.43.51Det var ellers lige så godt …

Hardcorefans af min ølblog vil muligvis have bemærket, at der er gået en smule længere tid mellem de sidste indlæg. Det skyldes, at det har været sidst på måneden, hvilket ikke skal opfattes som om, jeg er i financielle vanskeligheder, selvom det godt nok tidligere har været tilfældet. Næh, det skyldes det i grunden kedelige faktum, at jeg gerne når målet for antallet af hits på bloggen nogle dage før måneden er omme – og så tillader jeg mig gerne at tage en slapper …

… såfremt lysten svigter, selvfølgelig. Og det kan jo godt ske den gør det, når man for længst har rundet månedens femtende indlæg.

Sådan er jeg så traditionalistisk i min skribentvirksomhed. Skulle det ske, at jeg når mit læsermål tidligt, hviler jeg gerne lidt på lauerbærrene og tanker op til den næste måned, frem for at se, om jeg kan maksimere læseroverskuddet yderligere. Den tyske sociolog Max Weber ville have elsket det – i hans øjne ville jeg nok have været et eller andet levende fossil fra feudaltiden, der gav pokker i den protestantiske etiks påbud om at arbejde sig selv fordærvet, fordi det skal man bare …

Nåhr ja … så er der også den lille detalje, at jeg – snart et årti efter at det var populært (jeg venter gerne med at tilslutte mig trends til når de har bevist deres langtidsholdbarhed) er begyndt at spille Minecraft. Den slags tager jo også tid, hvis det skal gøres ordentligt.

Men jeg må hellere til det. Give læserne den oplevelse, der har været målet for bloggen her, nemlig netop det – en læseoplevelse i form af en anmeldelse af noget, rigtig mange godt kan lide – øl.

Privatbrauerei Eibau har vi været forbi med jævne mellemrum. Det skyldes, at de er faste leverandører til COOP’s butikker. Denne fandt jeg i Dagli’ Brugsen i Valby. Om Dagli’ Brugsen er der ikke meget andet at sige, end at prisniveauet er at sammenligne med Irmas og varekvaliteten med Aldis. Det er ikke et sted, jeg kommer tit af netop denne grund – men der var tilbud på et eller andet via min COOP-app, og så behøvede jeg jo ikke købe mig fattig i andre ting.

Denne røg med efter min sædvanlige devise – øllet var der og derfor skulle det selvfølgelig også anmeldes.

Det lyse, småtgrumsede bryg dufter lystigt af banan og citrus. Kulsyren prikker kækt i næsen, så der er lagt op til en frisk oplevelse – såfremt esterne der antydes i bouqueten ikke har fået for meget at sige.

Og smagen er vitterlig som duften lader én forvente – forfriskende og perlende, sød af banan på den helt rigtige måde, så det ikke bliver kvalmt. Havde brygget haft en smule mere kulsyre ville en champagnesammenligning slet ikke være ude i skoven, dårligt nok i skovbrynet. Alkoholstyrken på 5,2 smager overraskende nok igennem til at hjælpe associationen på vej.

Såvidt smagen – den er sådan set i orden. Anderledes spinkel er til gengæld kroppen og fylden, hvor det rene og klare vand trænger sig desværre for meget på. En potentielt temperaments- og karakterfuld weissbieroplevelse ender fortyndet og halvhjertet. Det er ærgerligt, men desværre også forventeligt af en øl i COOP’s udenlandske standardudvalg.

2-en-halv-stjerne

Eibauer Zwick’l Dunkel, Privatbrauerei Eibau

2017-01-13 17.56.42For meget vand …

Jeg prøver at få ryddet lidt ud i mit lager. Selvom jeg er færdig med juleøllene, ligger der stadig mange øl fra sidste år, og min ambition er at være lidt mere fremme i skoene med, hvad jeg anmelder på bloggen, så det hele ikke er flere måneder – eller år – gammelt.

Så vidt jeg husker, købte jeg denne i SuperBrugsen på Njalsgade. Københavnersnuder og geografisk bevendte vil vide, at gaden ligger på Amager, så det er nok over et halvt år, den har stået og kukkeluret i flere forskellige køkkenskabe.

Brandet med det finurlige navn fra bryggeriet Eibau i Sachsen har jeg afprøvet en gang før. Hin øl var ganske lys og del af en Aldi-Julekalender med forskellige tyske øl, jeg havde fået af min søster i fødselsdagsgave. Den var en tysk øl som tyske øl er flest – en lys pilsner, hvor man har gjort sig store anstrengelser for at undgå for meget eller for markant smag. Ikke desto mindre adskiller den sig fra de fleste andre tyske øl ved, at den er ‘naturtrüb‘, det vil sige ufiltreret. Det er næppe lige til at regne ud, hvis ikke man ved det.

Denne Schwarzbier er også naturtrüb, og lever i sit ydre fint op til typen. Sort som en overskyet vinternat ved strømsvigt, og med skum, der kunne have tilhørt dens lyse broder. Kontrasten mellem bryg og skum i Schwarzbier er ikke sjældent Guinness‘ overlegen. Brygget dufter overvejende sødt af den mørkristede malt (der giver farven), men bouqueten er for svag til at man kan ane skarpe konturer af andet end mørkt sukker.

Det rettes der op på i smagen. Her smager man colanød, kaffe med sukker og blodpølse, alt sammen omhyggeligt vendt i en varm farinsukkerlage, og efterfølgende fortyndet – desværre – med lidt for meget vand. Den søde, maltede smag med det tynde efterspil minder om nisseøl bortset fra, at denne øl bliver man fuld af noget hurtigere, da Den holder 6,5%.

Men som ledsager til julemiddagen ville den ikke være umulig, omend dens vandige finish modtages i bytte for gennemtrængende velsmag.

Det er lidt ærgerligt.

2-en-halv-stjerne

St Marienthaler Klosterbräu, Privatbrauerei Eibau (Julekalenderøl XVII)

2015-01-16 18.42.54Hvad det kan blive til …

Variationen i øljulekalenderen når næppe længere end hertil. En mørk øl, angiveligt et klosterbryg, men på etiketten er der ikke meget mere information at hente om, hvorvidt det nu kan passe. Der er mange klosterbryg, der ikke brygges i klostre, men blot er kopier og efterligninger, blandet efter gamle opskrifter eller lavet på licens. Nogen egentlig klosterøl fra et kloster er der dog næppe tale om, da bryggeriet bag også brygger den lidt mere kendte og konforme pilsner.

Men efterligning eller ej. Dette bryg er vel nok på overfladen det, der stikker mest ud og gør mest væsen af sig. Alene det, at der ikke er tale om en Hefe-Weizen eller en lys pilsner får alene brygget til at rage voldsomt op over de andre. Forventningerne forbliver dog afdæmpede, for selvom stilen for en stund er krænget over i noget marginalt mere interessant, er der intet tilsagn om forøget kvalitet.

Men alene det, at brygget er noget, der faktisk ligner sort, glæder i sig selv. Det er et ægte brunt bryg, der ved gennemlysning ikke skifter farve – jeg ved ikke om det er et kvalitetstræk, men flot er det i hvert fald. Skummet er knækket over i det lyst brune, klæber i fine mønstre, og brækker langsomt i stykker nedefra, mens overfladen forbliver intakt indtil den efter nogen tid kommer i berøring med væskens overflade. Brygget dufter også undtagelsesvis af andet end halm og pilsnerhumle.

Lette – lidt for lette, men dog nærværende og positivt afvigende – noter af karamel og malt møder lugtesansen, og … hov! Det smager jo godt. Det er man ikke vant til.

Brygget er sødt karamelagtigt maltet. Ganske vist stadig med et endog kraftigt strejf af vand. Men det giver jo også en vis friskhed sammen med velsmagen. Koncentrationen af knuste maltbolsjer kunne have været større, men i strømmen af virkelig kedelige og papirstynde øl fryder selv den mindste forandring. Og så er det ikke engang slut med det – en noget spagfærdig, men alligevel nærværende bitterhed mærkes ved gummerne, og giver brygget en smule mere karakter.

Efter min vurdering har brygget dog forsvindende lidt til fælles med de mange fine klosterbryg, jeg ellers har prøvet. Den skal snarere klassificeres som en mørk lagerøl. Dem har jeg sjovt nok også prøvet flere af, der smagte af mere.

3-stjerner

Eibauer Zwick’l, Privatbrauerei Eibau (Julekalenderøl VII)

2014-12-15 19.46.58De små forskelle …

Jeg er så småt ved at køre sur i de mange tyske standardpilsnere, julekalenderen er propfyldt med. Det er ikke meget, der skiller dem ad, og nogle gange skal man virkelig lede for at finde nogle endda ganske små, grænsende til ubetydelige forskelle.

Men her meldte der sig så endelig en undtagelse. Dagens øl er nemlig ufiltreret, og det kan om ikke andet ses. Brygget er tåget og clementinfarvet, mens skummet holder den traditionelle kridhvide nuance og letkrystalliske konsistens. Duften viser sig måske også at have et par facetter mere end vanligt, ud over humle mærker man et friskt strejf af citrus og et sødt af appelsin.

Smagen er til gengæld lige så svag som hos dens tyske brødre. Men her titter de forskellige facetter frem igen – citrus, humle og appelsin, og byder dermed om ikke andet på lidt mere oplevelse. Bitterheden synes også at være en anelse hidsigere end hos dens klare, filtrerede kammerater, og mon ikke netop det er på grund af restgæren, at intensiteten bliver den smule større?

At kalde den god vil dog fortsat være en tilsnigelse.

2-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme