Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Pokal

Pokal Mørk Lager, Bryghuset Braunstein

2017-01-30 17.57.39Tid at hamstre …

Jeg vil næsten tro, at jeg med dagens øl er igennem Bryghuset Braunsteins Pokal-portefølje. Ud over at hæve standarden endog rigtig meget på de allerede eksisterende produkter, er der også kommet nye øltyper ind i brandet, og alle sammen i kvalitet langt over, hvad man ellers har været vant til fra det mærke.

Midt i alt begejstringen har jeg opdaget, at brandet åbenbart er på vej tilbage i sin gamle form. Små uanselige sølvgrå dåser med det gamle ‘pokal’-logo i det gamle, uengagerede design er i hvert fald dukket op igen i Fakta på Borgbjergsvej i Københavns Sydhavn. De 7 magre år banker så småt på igen, men det var i det mindste rart, så længe det varede.

Og hvad venter der så i den sidste flaske – den sidste trøst før det tynde øl atter må flyde som tårer over den tabte guldalder? Først og fremmest en dunkel skumkanon, der kan få den mest hærdede Zen-mester til at miste tålmodigheden, hvis brygget skal skænkes uden overløb. Det kræver tid at skænke det. Imens kan man nyde den søde duft af æbler og krydderier – ikke ulig æblekage med kanel.

Det søde møder man også i smagen, og der er krydret med aromaer der hører de mørke øl til: Farinsukker i bunden, sødme af passionsfrugt og syrlighed af kiwi giver aroma til almindeligt velbehag og en smule at tænke over. I eftersmagen tager friske valnødder over, igen med en let syrlighed i retning af veltilberedt brunkål.

Der er rigeligt smag til at overdøve det letflydende brygs tendens til vigende fylde. Det er helt overraskende, hvor meget et letdrikkeligt bryg faktisk kan smage. Brygget formår dermed at gøre det gamle discountbrand ære ved fortsat at være letdrikkeligt, men med den ikke uvæsentlige justering, at det ikke bare smager af noget men rent faktisk oven i købet godt.

Og noget tyder altså på, at Pokal er på vej tilbage i sit gamle format – øvforpokkerdaosse! Men endnu er det næppe for sent at hamstre …

4-stjerner

Økologisk Pokal Julebryg, Bryghuset Braunstein

2017-01-04-20-26-52Traditionen tro …

Så er vi nået et godt stykke ind i januar, og som altid har jeg ikke nået at gøre kål på de juleøl, jeg fik købt sidste år. Denne gang er det nu ikke så mange, det drejer sig om. Jeg forventer bestemt, at alt overliggende er anmeldt inden udgangen af indeværende måned. Endnu engang kommer julen ikke til at vare helt til påske – eller bare til fastelavn.

COOP har i løbet af sidste år opgraderet deres discountbrand Pokal til en finere, smartere og tilmed dyrere økologisk serie brygget af mikrobryggeriet Bryghuset Braunstein fra Køge. Det er både COOP og Bryghuset Braunstein egentlig sluppet nogenlunde heldigt fra, selvom man kan indvende, at det at højne kvaliteten i serien næppe har budt på nogen voldsom udfordring. Med i porteføljen er denne julebryg, der i farvevalg vælger at være så utraditionel, at det først gik op for mig, at det var en julebryg, da jeg læste det på etiketten. Mere julet er til gengæld duften, der er af lys chokolade (og ikke mørk, som der står på etiketten – men close enough. Farven er også mere julet Rødbrun med matchende gyldent, højt og holdbart skum.

Det er en noget bitter julebryg. Den bæres frem af en smag af hasselnødder, der er blevet lidt for gamle, og som sådan passer det jo fint, at den nydes her på bagkant af julen, hvor de overliggende julegodter også så småt bliver harske. Eftersmagen byder på en lidt mere elegant, men stadig noget anmassende aroma af lidt for stærk og lidt for hårdt ristet kaffe.

Til gengæld kan man glæde sig over at fylden er adækvat. Brygget bærer nogle af de samme smagselementer som King Goblin, men netop med en krop, der kan bære smagen. Søde noter af chokolade begynder desuden også at titte frem efterhånden, og sådan ender brygget med at være adækvat julet på den bitre, krydrede måde. Jeg hæfter mig ved, at Untappd kategoriserer brygget som en ‘spiced beer’ – men ifølge deklarationen indeholder den nu kun de fire klassiske ingredienser. Det vidner vel om en vis brygkunst, at man kan få nogle til at tro, at der er særlige krydderier i øllet uden at der faktisk er det.

Om det var jul eller ej, eller om der nu var krydderier i alligevel, så ville den uanset hvad varme fint i den kolde tid. Brygget behøver heller ikke en decideret julet anledning til at blive nydt. En gammel Luc Besson film kan den bestemt også bruges til. Jeg havde ikke set Subway før jeg havde prøvet denne øl, og som tilbehør var den ganske udmærket (filmen som tilbehør til øllet eller øllet som tilbehør til filmen? – Ja, det får I aldrig at vide, hæ hæ!) Tak til DRK for at levere aftenens andet underholdende indslag.

4-stjerner

Økologisk Pokal Pilsner, Bryghuset Braunstein

2016-06-11 18.51.55Meget mere end et løft …

Efter en lille digression som offentliggørelsen af vinderen af Kvicklys Ølfestivalg 2016 foranledigede, er jeg nu nået til den tredje og sidste øl i COOPs relancerede Pokal-serie – den nok mest kendte og generiske af dem allesammen, som jeg på stedet indrømmer, at jeg har haft suverænt laveste forventninger til – pilsneren.

Min begejstring var til at overskue, da Vestfyen bryggede Pokal-pilsneren. Jeg var ellers ude i nogle overvejelser dengang om, hvorvidt jeg ville orke at anmelde serien endnu engang, hvis producenten skiftede. Dengang skrev jeg:

“Jeg har tidligere nægtet at gennemgå Dansk-brandet fra Fakta igen efter at de skiftede leverandør fra Harboe til Royal Unibrew. Det skyldes dog, at Dansk-brandet omfatter flere forskellige, men omtrent lige ligegyldige og undertiden nærmest udrikkelige bryg. At skulle prøve nærværende, og det andet pokalbryg igen efter et producentskifte burde til gengæld være til at overskue. Vi får se …”

Og indtil videre har det bestemt været til at overskue. For det første fordi antallet af øl at anmelde ikke har været legion, for det andet fordi kvaliteten har været mærkbart forøget … hvilket ikke siger så meget i forhold til udgangspunktet. Men den nye Classic viste sig jo faktisk ikke bare at være bedre, men faktisk god i sig selv, så undertegnede forbliver fortrøstningsfuld.

Det er i hvert fald en usædvanligt højt skummende pilsner, som gør skænkningen tidskrævende, hvis man vil sikre at alle dråber kommer ned i glasset og ikke ned på bordpladen. Men med lidt tålmodighed går det endda, for skummet er ganske luftigt, og brækker hurtigt i stykker. Duften er frisk, skarp og generisk af rå pilsnerhumle, smagt til med lidt fylde af vanillesødme.

Og igen er der tale om en mærkbar forbedring end Vestfyens bud på en pilsner. Brygget er endog ganske fyldigt – ikke i betragtning af, at der er tale om en supermarkedspilsner, men bare i det hele taget. Ud over maltfylden byder brygget på velgørende, ukompliceret kornsmag med friske snerter af græs og halm, samt bitterhed af friskskåret granharpisk ved mandlerne.

Smagen er gennemtrængende og stiller smagsløg og alle andre involverede sanser mere end veltilfreds. Det er sjældent, at man bydes en så fuldfed øloplevelse af en pilsner, og dermed løber den mest generiske og kedsomhedstruende af alle Pokal-produkterne af med en klar sejr som det mest velsmagende og interessante i serien.

Amager Bryghus har hele skylden for, at denne ikke er den bedste pilsner, jeg har prøvet indeværende år. No Rice and Curry slår den – men det er dermed også en ganske særlig kaliber af pilsner, man skal op i, før den nye Pokal må se sig slået.

Tak til COOP for en tiltrængt fornyelse af Pokal-serien, der ikke bare har fået et løft, men er blevet genopfundet som kvalitetsbrand.

4-en-halv-stjerne

Økologisk Pokal Classic, Bryghuset Braunstein

2016-06-10 18.33.27Fremskridt …

Som jeg kunne afsløre i sidste indlæg, har COOP markeret sit 150 års jubilæum ved at relancere det gamle discountbrand ‘Pokal‘ i en økologisk hipsterudgave, brygget af Bryghuset Braunstein. Det gik ikke så godt for det første af bryggene, jeg prøvede, men jeg må alligevel erkende, at den manglende begejstring ikke har været helt så udtalt, som dengang Vestfyen stod bag serien. Og som jeg skriver i min gamle anmeldelse af Pokal Pilsner: “Leverandøren for COOPs eget mærke kan altså variere med tiden, men om det giver forskelle i øllets karakter, må – ja – tiden vise.” Nu er tiden gået, og nu vil vi få at se, hvilken vej, det er gået med kvaliteten. I første omgang er det dog Classic’en vi skal sammenligne med.

Det skal også gå såre galt, om kvaliteten ikke bare hæves en smule. Vestfyens bryg scorede én sølle stjerne for mest at smage af vand med vage antydninger af karamel og malt, der imidlertid kun var til stede for at forjætte noget, der aldrig reelt trådte frem. Som nyder måtte man sidde forsmået tilbage.

Her formår Braunstein til gengæld at levere allerede ved skænkning. Skummet er højt og klæbrigt, og brygget indbydende appelsinorange. Duften er næsten sliksød med noter af sukker, franskbrødsdej og banan. Jeg skimmer en ekstra gang ingredienslisten med mistanke om, at der er brugt hvede i produktionen, men det er ikke tilfældet. Humlen er til gengæld lidt svær at finde, men den er der da – dybt nede som et diskret og alligevel pikant stik af fyrreharpisk.

Og brygget smager utvivlsomt af mere, og ikke bare af én mere.

Det velkarbonerede bryg rammer gane og gummer med et udvalg af friske nødder. Der er sødme af mandler ved gummerne, bitterhed af valnødder ved mandler og gane, og siden en lidt mere rå bitterhed af hassel i eftersmagen. Denne klinger noget af, og lægger sig i et lidt mindre skrapt hjørne af friskskåret bøgetræ, mens bryggets initale friskhed ikke er ulig samme træs forårsfriske blade.

Bryghuset Braunstein går af med en sikker sejr over Vestfyens Pokal Classic. I sig selv er øllet nok stadig i den letbenede ende, men med en nuancerig og velafstemt smagsprofil, der alligevel sprænger rammerne for, hvad man vil forstå som en jævn discountpilsner.

4-stjerner

Økologisk Pokal Rød Lager, Bryghuset Braunstein

2016-06-09 18.16.25Business as usual …

I anledning af andelsforeningen COOP’s 150 års jubilæum, er der tænkt nyt – eller i hvert fald i overensstemmelse med tidens trends. De har i anledningen overladt brygge- og tappetjansen af deres gamle, kendte discountølmærke ‘Pokal‘, der for mange år siden blev leveret af Carlsberg (og i bloggens levetid af Vestfyen), til det væsentlig mindre Bryghuset Braunstein i Køge. Mon ikke det sker for at kaste lidt glans over det gamle mærke, der før har været kendetegnet ved – ja, især prisbillighed, velsagtens – for at dømme på de to gamle anmeldelser af brandets produkter er det i hvert fald ikke kvaliteten, der er i højsædet.

Prisbilligheden er der i hvert fald sat en effektiv stopper for nu … eller måske ikke alligevel. For 12 kroner for ½ l. mikrobryg/lokalbryg er faktisk ikke i overkanten, selvom det måske heller ikke ligefrem er discount. Endnu mindre uinteressant er det imidlertid, at brandet, ud over at få ny leverandør, også er blevet økologisk. Og det er om ikke andet rigtig meget i COOP’s ånd. Hvad det – og producentskiftet i øvrigt – gør ved kvaliteten bliver spændende at se. Supermarkedskæden har sendt tre på markedet; en rød, en gul og en grøn – en rød lager, en classic og en pilsner, og jeg har erhvervet dem alle tre til anmeldelse.

Vi starter med den, jeg har haft størst forventninger til – den røde lager. Jeg skyder på, at den er brygget (ordspil intenderet) over Tuborg Rød. Det er efterhånden mange år siden dén blev anmeldt på bloggen (hvilket minder mig om at jeg endnu engang ikke sådan rigtig gik markeret bloggens fødselsdag – omend det da blev til en seksstjernet anmeldelse den dag) så jeg kan ikke huske, hvordan den egentlig smager. Brygget her vil derfor blive anmeldt på egen hånd, og det er nok også mest rimeligt frem for at skulle sammenlignes med noget, der kun måske er det samme.

Duften er i hvert fald lige i skabet! En krydret bouquet af anis, ristet kaffe og egetræ maser sig an, og det klistrede, gyldne skum over det dyborange bryg yder et mere mere end rigeligt visuelt match. En sødmefyldt vanillefylde varsler en smagsoplevelse langt ud over, hvad det gamle discountmærke før har været forbundet med.

Men I smagen kommer brandet og alle dets gamle hævdvundne karakteristika – discount, middelmådighed og almentilgængelighed på den kedelige måde – igen med et brag. Smagen lægger sig sofort i det traditionelle pilsnerområde – måske med lige akkurat den tand mere i maltprofilen, som man kender fra den lagerøl og classic.

Og her havde man ellers glædet sig til en fyldig, krydret fest af anis, egetræ og et stænk af salmiak, og så får man et bryg, der i bedste fald ligger i overkanten af en Carlsberg pilsner i kvalitet.

Trods fancy ny leverandør byder Pokalbrandet altså næppe på nyt, og kun lidt anderledes, under Solen. Kvaliteten er, om ikke længere i bund, så i hvert fald stadig lav, mens kun prisen er væsentlig højere.

Det er sgu lidt øv …

2-en-halv-stjerne

Pokal Pilsner, Vestfyen

Køb din festøl i Brugsen

Vestfyen brygger denne øl på kontrakt for COOP. Leverandøren for COOPs eget mærke kan altså variere med tiden, men om det giver forskelle i øllets karakter, må – ja – tiden vise. Om det bliver mig, der besvarer spørgsmålet, må vi se, om jeg orker til den tid. Jeg har tidligere nægtet at gennemgå Dansk-brandet fra Fakta igen efter at de skiftede leverandør fra Harboe til Royal Unibrew. Det skyldes dog, at Dansk-brandet omfatter flere forskellige, men omtrent lige ligegyldige og undertiden nærmest udrikkelige bryg. At skulle prøve nærværende, og det andet pokalbryg igen efter et producentskifte burde til gengæld være til at overskue. Vi får se …

Som ventet er denne øl lysere end sin klassiske bror. Korngul under hvidt, knitrende og tilsvarende hastigt faldende skum er den. Duften er meget svag. Man mærker kun vand ved åbning af emballagen, og den skal skænkes relativt voldeligt for at aftvinge den en mærkbar bouquet. Denne er forventligt svag med søde, sirupagtige malt- og kornnoter.

Det er også især det søde, der går igen i smagen. Korn og malt dominerer, og giver samme indtryk af lys sirup som i duften. Dertil kommer et stærkt indslag af vand, som man så ofte ser ved masseproduceret industriøl. Industriøllets tendens til metalliske bismage og manglende afstemthed i bitterheden mærker man til gengæld ikke. Der er selvfølgelig heller ikke megen bitterhed at komme efter, men den der findes, gør ingen skade. Dybt nede på bunden af det afgrundsdybe hav finder man humlenbitterheden som en vildfaren vandplante i eftersmagen. Alene på grund af sin svaghed forekommer den i øvrigt velintegreret i bryggets vandet-søde karakter.

Og så slog det mig! I smag og karakter minder det jo ganske meget om det, bryggerierne i årevis har forsøgt at skabe: Øl, der ikke smager af øl. Øl, der i endnu højere grad end de gængse standardprodukter er fri for karakter, og kun venligt berører ganen før det glider ned i halsen med almindelig fuldskab til følge. Sød, tynd med reduceret bitterhed? Det er jo ren og skær festøl! Cult havde slet ikke behøvet floppe med Kay-Sar, supermarkederne havde ikke behøvet importere i dyre domme fra Mexico og Thailand, endsige behøvede herboende individer da rejse den halve jordklode rundt efter øl, der smagte på den måde. For de har jo hele tiden været der! Lige for næsen af os – vær så god. Det perfekte festøl, og så endda til en billig penge. Det fancy festøl, der ikke er et hak bedre giver man både 2 og 3 gange så mange penge for.

Men husk at drikke det hurtigt. For hvis det får temperatur, begynder det at smage – og det er ikke af noget godt. Det er en dårlig vane, man hurtigt får, når man blogger om øl, at man nyder det, og giver sig tid. Her med en blanding af metal og sæbe som resultat, der heldigvis ikke er kraftigere, end at nedskylning af det sidste bryg, højest kan betragtes som moderat fysisk pres.

Jeg har noget større forventninger til den sending, jeg i sidste indlæg indledningsvis nævnte. Den er hentet hjem, og venter nu i køleskabet, så forbliv indstillet.

1-stjerne

Pokal Classic, Vestfyen

Øl til grill

Jeg har netop været på en uges sommerferie. Det er derfor, der ikke har været aktivitet på bloggen i noget tid. Turen gik rundt i Danmark og Nordtyskland til venner og familie, og jeg kan allerede nu afsløre, at der ikke blev budt på de store øloplevelser. Det var mest genudsendelser af, hvad der tidligere har været afprøvet her på bloggen … fordommene om danskernes noget fraværende kvalitetsbevidsthed udi gærede humleprodukter blev behørigt bekræftet. Nuff said. Til gengæld var det en stor oplevelse at få serveret bosnisk rødvin til grillet kalvesteg sidst i ferien – men det sømmer sig ikke at berette om den slags på en ølblog.
Men lidt nyt var der da. Jeg har fået en spændende øl med hjem fra en god ven, der snarest skal anmeldes sammen med flere andre nyligt donerede øl. Hvis man på en eller anden måde kan få foranstaltet, at jeg får en øl i hånden til anmeldelse, vil jeg prioritere at få den anmeldt så hurtigt som muligt. Blandt etiketterne vil øllet få betegnelsen “donationsøl”, så giveren senere nemt kan finde anmeldelsen af det øl, der blev doneret.
Det gælder selvfølgelig også for øl, man får kastet i nakken, når man er på besøg hos folk. Som nu en af Vestfyens øl – en Pokal Classic, som jeg fik hos min svigermor. I ved, hende, der laver verdens bedste flæskesvær. I anledning af denne øls opknapning var der nu grillmad på programmet – pølser, bøffer og hvad der ellers hører sig til. Lækkert!
Pokal Classic er, som det gælder for classic-øl, en pilsnerøl af wienertypen. Lidt mørkere og typisk præget mere af søde malttoner end pilsnerne. Brygget her er da også præget af toner, der mere ligner rav end friskmodnet korn i juli, men skummet er hvidt som den dybeste isvinters nedbør, dog med klæbeevner, der mere leder tankerne mod den første tøsne i november. Duften er præget af traditionel pilsnerhumle med velkendt afrundende karamel- og maltsødme. En sprittet kant kan akkurat fornemmes som det, der får denne øl til at skille sig ud fra alle de andre anonyme discountprodukter.
De fortrinsvis søde karamel- og maltnoter udgør øllets primære smag. Vandelementet er dog også umiskendeligt til stede, så den ikke kommer til at smage så meget, at forbrugernes ganer overstimuleres. I så fald finder forbrugeren omgående et produkt, der adækvat kan imødekomme efterspørgslen efter produkter, der ikke skæmmer oplevelsen af tyndt vandigt øl med overflødige elementer som smag og fylde. Det er nu faktisk lige før brygget kammer over, og faktisk kommer til at smage af for meget – og næsten godt. Men den laveste fællesnævner forbliver vel forvaret, da en letsyrlig bismag af umodne æbler snart melder sin ankomst og bedøver det søde – og potentielt velgørende – førstehåndsindtryk.
Herefter bliver brygget mere og mere fladt og uinteressant i smagen. Jo længere tid man spytter i brygget desto tyndere bliver det, og dermed synker det ned på sin vante plads, blandt de anonyme discount-øl, hvor Vestfyens standardserie også retteligen hører til.
Jeres ærbødige ølblogger er på pinden igen efter ferien. Hvad denne øl angår er den allerede anmeldt herfra, så I ikke behøver spilde jeres kostbare tid med den. Altid til tjeneste.
Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme