En sidste ferieøl
Det er i dag den sidste dag, jeg har ferie. Jeg nyder den på tagterrassen i vores boligblok i ly af den værste sol og i selskab med mine søde børn, der leger omkring mig mens jeg skriver. Sådan klemmer jeg de sidste dråber frihed ud af ferien. I morgen går det løs igen.
Jeg valgte Konrad-pilsneren. Vi har allerede haft fat i deres Schwarzbier. Begge forhandles i netto, og sidstnævnte var ikke nogen Guds gave. Jeg afslører næppe for meget ved her at berette, at det samme gør sig gældende for pilsneren.
Ved opknapning og skænkning udløses ellers en ganske kraftig og imponerende kornet pilsnerodeur. Ikke ulig duften fra mine forældres badeværelse på 1. sal i det hus i Hjortshøj, hvor jeg voksede op. Endskønt det ikke var pilsner, der blev brygget. Det er det som bekendt sjældent ved hjemmebryggeri.
Pilsnerbouqueten matcher bryggets farve fint. Det er aldeles korngult og for så vidt kønt, men ikke på nogen måde afvigende fra, hvad man kender i forvejen. Skummet, til gengæld, gør indtryk. Det er ganske vidst kridhvidt, men også overordentlig cremet og holdbart. Det rækker op over glasset som en stolt frygerhue (eller smølfehue) og klistrer til glasset i de fineste mosaikker efterhånden som brygget drikkes.
For det er et bryg der drikkes. Det nydes ikke. Det er overordentlig let i smagen, og yder desværre ingenlunde den bitterhed, som bouqueten ellers stillede i udsigt. Tydeligst mærkes en diffus sødme af lys sirup, og man skal endda mærke rigtig meget efter før det kan smages. Det træder først frem bagest i munden, og afløses også snart af en ligeledes fjern eftersmag. Denne føles metallisk og syntetisk tillige med lidet behagelig. Bagom mærker man en rest humle, som græder over, at det aldrig fik lov at træde frem og gøre godt.
Overraskende nok besidder brygget en vis fylde, som er det første man mærker ved oral kontakt. Sammen med sødmen bliver brygget sådan set behageligt nok, så det bliver velegnet på en varm sommerdag. Men interessant bliver det aldrig.
Brygget er importeret via One Pint, der ellers har æren for at gøre rigtig meget godt øl lettilgængeligt for de tørstende masser herhjemme. Import af Konrad-brandet er til gengæld … Vel, lad os bare sige, at One Pint har gjort det bedre før, for man er bestemt ikke beriget ved mødet med Konrad-øllene. Tværtimod føler man, at man har spildt sin tid – selvom tørsten da også blev slukket.
Seneste kommentarer