Kajs Ølblog

Nærværende tjekkiske pilsner blev købt i Torvehallerne, København,  sammen Black Liquorice Stout – den lidt for smarte lakridsøl, der ikke formåede at imponere i forhold til, hvad den var blæst op til.

Helt anderledes forholder det sig med dagens øl – en i grunden simpel pilsner, men fra pilsnerens oprindelige hjemstavn, Tjekkiet.

For det er imponerende, hvad tjekkerne kan med lidt vand, gær, humle og malt – her et relativt mørkt pilsnerbryg, hvilende et sted mellem dyborange og nøddebrunt, med hvidt, cremet skum, der klæber til glasset i tynde mosaikker. Duften er ren og ukompliceret af bitter og kraftig humle.

Det er dog i smagen, at den store oplevelse indtræder. Det er en meget fyldig pilsner, med en tæt, bitter smag af lyst træ. Det kan lyde krast, og det ville det også være, hvis ikke fylden og det bløde vand ikke havde afrundet smagen, så den nærmest ruller masserende hen over tunge og smagsløg. Smagen er kraftig – og alligevel nærmest gemt i en boble, der kun tillader den behagelige del af en kras bitterhed at trænge igennem, og det på den blideste, blødeste og rareste måde, man kan forestille sig.

Og det er da også dejligt med øl, der river og flår – helt afgjort! Men når øl kan være så bittert som denne, smage af så meget, besidde så megen fylde – og alligevel føles som nervøs velour mod den fineste silke rullet ind i det blødeste fløjl – så er det sgu imponerende alligevel!

Jeg læser p.t. Carsten Berthelsens bog “Ølrejsen” hvori det fremgår, at tjekkerne helst drikker øllet tappet fra fad, og at øl i flasker betragtes som et nødvendigt onde. Dette nødvendige onde gør det rigtig godt på flaske, og det ville glæde mig, om jeg kunne prøve den på fad engang, for så må der – hvis der er noget om tjekkernes snak om øllets bedre kvalitet på fad – virkelig være en oplevelse i vente.