Lidt revanche …
Jeg er nået til sidste øl i Nørrebro Bryghus’ ‘Smagen af 2200‘-serie. Alt i alt har jeg været positivt overrasket, da jeg ellers havde fået fortalt, at bryggene var håbløst intetsigende og kedelige. Det har langt fra været tilfældet, selvom succes’en med den første var noget afdæmpet. Der endte alligevel med at være lidt for meget gærsmag i den, men på det punkt adskiller den sig jo ikke fra andre hvedeøl. Det gjorde den derimod ved, at de tilsatte korianderfrø gav brygget et karakterfuldt bid, og væsentlig mere smag end man er vandt til fra den kant.
Bedre gik det med ‘Humlesvin‘ – en bleg ale efter amerikansk forbillede, der mere lignede en bleg ale efter britisk forbillede, beregnet til eksport til fjernøsten. Og det gør ikke noget, for begge dele er godt, og sidstnævnte, som brygget mest mindede mig om, er i grunden den, jeg synes bedst om.
Ligesom de to første bryg, er dette sidste bryg i rækken også en ekspansiv skumfidus. Så de tre bryg har haft det – i øvrigt småirriterende – træk til fælles, at de eksploderer i et skumhelvede, når man forsøger at skænke dem. Også denne gang blev det en udfordring at få brygget skænket, og et ukendt kvantum endte på bordet ved siden af glasset, da der trods alt er grænser for overfladespændingen på det ellers ganske solide, lystbrune skum.
Kun langsomt bliver det dunkle, ufiltrerede bryg synligt under skummet. Duften lægger sig fra starten i det lige så mørke område med noter af kaffe og karamel. Den tilsatte rom kan akkurat spores, men er langt fra så nærværende, for ikke at sige anmassende, som whiskyen (ja, det var jo ligegodt whisky, og ikke cognac, som jeg først troede) i den alt for tynde Imperial Stout, jeg sidst prøvede.
Oven på hin stærkt skuffende dunkle oplevelse gør denne mørke øl godt. Den er mere end adækvat bitter allerede fra starten med aroma af hasselnødder og ledsagende kaffeessens til at levere fylden. En rar og blød vanillefinish leverer også en smule fylde, men aldrig nok til at brygget ikke fortsat føles lidt til den letflydende side.
Men hvor fylden måske har en smule tilbage at ønske, kompenserer smagen så nydeligt. Især eftersmagen overrasker. Der vokser bitterheden af hasselnødder til en mægtig aroma, der trods vældig bitterhed stadig er rar. Rommen titter endelig frem som et velplaceret alkoholstik til gummerne lige under mandlerne. Det passer fint ind i det overordnede billede, og giver lidt variation, så brygget også formår at være helt sit eget, frem for en tyndslidt variant over emnet.
Og smagen holder hele brygget igennem. Det er en øl, der fungerer fint til helaftensfilm og lange middage med mørkt kød – endda selvom det er letflydende.
var at skænke den lidt voldsommere – med yderligere skumdannelse til følge. Det var stop-and-go som på Køge Bugt-motorvejen ved Greve under vejarbejde i myldretiden … gange 10.
Seneste kommentarer