Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Ask

Ask Juleurt, Næstved Bryghus/Excellent wine

2016-03-08 17.21.19

Rigtig godt blandet, om ikke andet …

Jeg er nået til den femte og sidste øl i rækken af (ikke helt så) eksklusive øl fra brygsamarbejdet mellem Næstved Bryghus og Excellent Wine udviklet (men ikke udelukkende) til Hotel og Restaurationsbranchen. Jeg har valgt at drikke dem i den rækkefølge, der fremgår af den lille etiket på flaskehalsene, og det er udelukkende derfor, jeg slutter af med den i forhold til årstiden suverænt mest malplacerede af bryggene – nemlig denne ‘Juleurt’.

Juleurten er i virkeligheden en urt ved navn Hjulkrone – ifølge bryggeriet “en gammel lægeurt, som man mente styrkede hjertet og lindrede luftvejene”. Meget mere har jeg ikke selv orket at grave frem, men konstaterer ved almindelig søgning, at den er væsentlig nemmere at indhente mere viden om, end den flygtige Sarurt.

Brygget er, ganske som bryggeriet ellers skriver, ganske mørkt, brunt og så i øvrigt med et ganske fyldigt, om ikke særligt højt, gyldent skum. Duften er krydret med antydning af nelliker og anis, samt bitterhed af kaffe. Brygget er ud over hjulkronen tilsat stjerneanis, kanel og appelsinskal, så den krydrede duft kommer ikke som nogen overraskelse. Og hør nu kæphesten vrinske idet jeg kundgør, at det ville have været mere imponerende, om en sådan krydret duft kunne have været frembragt ved brygkunst alene.

At dømme på smagen, er det stjerneanis, der fylder mest i urten. Her ligger smagens tyngde, og den komplimenteres nydeligt af varm kaffe på nøddebitter bund. Ved bagtungen indtræder et kraftigt, næsten brændende alkoholelement med noter af lakrids. Som en mild Jægermeister snarere end en kras Gammel Dansk.

Jeg kommer til at tænke på dengang på Roskilde Festival – i 2003, er jeg ret sikker på det var, hvor jeg og Gedved gik på opdagelse på teltpladsen lørdag nat, og rendte ind i nogle tyskere, der hældte jægermeister på os, som en landmand fra ‘Bæredygtigt Landbrug’ hælder gylle og miljøgift i vores drikkevand og vandløb … uden videre sammenligning i øvrigt, da jeg ikke er ét sekund i tvivl om, at bemeldte tyskere til enhver tid var bedre selskab end landmænd fra bæredygtigt landbrug.

Ja, undskyld afstikkeren, men jeg så mit snit, både til at vække gamle, gode minder og sende en stikpille af sted til Bæredygtigt Landbrug. Den slags (både det første og det sidste) skal man endelig ikke gøre for sjældent.

Brygget slutter af med et sødt skud rørsukker. Det er sjældent et bryg slutter af på den søde fod, og i det hele taget er det et bryg, der byder på en fuldmoden smagsoplevelse, og tilpas mange gode overraskelser undervejs.

Det er om ikke andet rigtig godt blandet – og vel egentlig også ganske velegnet ved juletid. I det hele taget er den egnet i den kolde og mørke tid, hvor man kan lune sig ved dens varme krydderier og venlige fylde.

5-stjerner

Ask Sarurt, Næstved Bryghus

2016-02-18 18.15.29Lidt dannelse kan altid bruges …

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for rigets tilstand. Vi har en miljøminister, der vil belønne landbruget for at forurene vores vandmiljø og forgifte vores grundvand. Vi har en beskæftigelsesminister, der vil sikre at det kan betale sig at arbejde ved at lade kontanthjælpsmodtagere sulte og gå fra hus og hjem, så de kan virke som løntrykkere i et allerede presset arbejdsmarked. Endelig har vi en minister for højere uddannelse, der som religiøs fundamentalist og kreationist hader videnskab, og gør alt for at smadre uddannelserne for derved at gøre befolkningen dummere end en klat lunken snot. Med mindre man er stinkende rig, selvfølgelig.

Jeg er formentlig del af den sidste generation, der havde fuld adgang til uddannelsessystemet uden at jeg selv, eller andre, der måtte have det ønske at financiere min uddannelse, behøvede have røven fuld. Jeg nævner det, fordi dagens øl bød mig nogle gåder, som jeg endte med at få knækket, takket være den selvdisciplin og evne til at have med sprog at gøre, der trods alt fik mig igennem et universitetsstudie.

Udfordringen bød sig til i bryggets titel – Sarurt. Ligesom de andre bryg fra Næstved BryghusAsk-serie er denne øl opkaldt efter – og krydret med – en traditionel nordisk krydderurt, der har givet brygget navnet. Forskellen fra de andre bryg er, at det er næsten umuligt at finde noget som helst nogen steder om urten på nettet. Ikke engang nogle få tvivlsomme linjer på Wikipedia, eller et resultat i Den Store Danske Encyklopædi kunne der hjælpes med.

Det eneste sted, jeg fandt noget om urten, var på ordnet.dk – Den Gammeldanske ordbog online. Her finder man urten omtalt i Henrik Harpestrengs urtebog fra 1200-tallet. Teksten lyder:

“Ær thet menniske swo sterkth ath han wel haffue saaredh helth tha tag en eggeskal fwl medh røgelsse oc lad till the saar vrther og bynth the jrther j eth clædhe oc henk them j en kanne meh øll oc thet øll maa han dricke oc icke anneth øll”

Jeg har efter bedste evne forsøgt mig med en oversættelse til nutidsdansk:

“Er det menneske så stærkt, at han vil have såret helet, da tag en æggeskal fuld af røgelse og føj dertil sarurt (eller sårurt, min fremhævelse – og nej, det ville jeg heller ikke selv have gættet, med mindre en note på arket havde gjort mig opmærksom derpå (o.a.)) og bind de urter i et klæde og hæng dem i en kande med øl. Og det øl må han drikke og ikke andet øl.”

Ville jeg have været i stand til at læse Henrik Harpestrengs 1200-tals-dansk, hvis ikke jeg havde haft en humanistisk almendannelse, samt egentlig faglig sprogkundskab i bagagen? Jeg tror det ikke. Og det er lige netop den fagkundskab, den videnskabshadende forskningsafviklingsminister er mere ude efter end noget som helst andet. Det er især de humanistiske fag, der må holde for. Det er de fag der gør, at vi forstår vores egen historie og kulturelle baggrund, samt gør os i stand til at forstå og kommunikere med andre kulturer.

Desuden gør fagene os til stærke formidlere. Hvor mange humanister har ikke stået bag naturvidenskabelige forskere, når disse skulle levere deres hårde fakta og komplicerede opdagelser til en uvidende skare af lægfolk – herunder de offentlige institutioner og private forretningspersoner, der skal omdanne forskningsresultaterne til varer og instrumenter, der gør vores tilværelse nemmere? Og hvor mange humanister står ikke bag markedsføringen af de varer de private forretningsfolk prakker os på, så de efterfølgende kan få røven fuld? Hvem ved bedre end retorikeren, hvordan et budskab leveres fængende og præcist? Hvem kan komme på bedre emner end historikeren eller litteraturforskeren, der kan trække på alverdens begivenheder og fortællinger, når et spændende emne skal agere løftestang for markedsføringen (som nu fx. historien om de gamle nordiske urter – herunder sarurten)? Og hvem anden end lingvisten kan sørge for, at budskabet om det fantastiske produkt også bliver hørt uden for landets grænser – af folk, der ikke forstår dansk? De borgerliges amokløb på de humanistiske uddannelser gøres i et blidt had til den almene dannelse, så de ikke engang selv opdager, at de risikerer at save den kæp over, de sidder på, og som de har bygget deres rigdomme på.

Vel – hermed mit forsvar for humanismen. Esben Lunde Larsen er – om ikke ligeglad, så blot akkurat bevæget nok til at smile sit blankøjede, tanketomme fundamentalistsmil, klappe mig på hovedet og sige, “det er da meget sødt. Start grønthøsteren”. Mod den type dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Og nu til øllet.

Et af de letgenkendelige ord i Henrik Harpestrengs tekst er det, det hele handler om – nemlig øl. Teksten lader faktisk antyde – synes jeg – at øl åbenbart er det, man på den tid drikker, og ikke noget andet. For at patienten kan blive kureret må han drikke det øl, der er tilsat sarurt, og ikke andet øl. Sarurten har ganske vist sine sårhelende egenskaber. Det er dog også påfaldende, hvordan øllet som administrationsform næsten er insisterende – som om man ikke kunne forestille sig andet at putte den helbredende sarurt i – vand fx?

Bryggeriet skriver selv om urten, at det er “en gammel, nordisk urt med en mildt pebret smag og en duft af sommermark i flor”. Det er også ret sødt, men ikke videre informativt.

Selve brygget er flot orange, knækket over i det brune. Skummet opviser en omvendt proportionalitet mellem højde og drøjde. For det bliver godt nok aldrig særlig højt, men er til gengæld massivt som den type skum, man normalt laver kvalitetstobakspiber af. Farven er imidlertid ikke den samme knækkede hvide farve fra rygeaggregaterne. Det er tværtimod nydeligt gyldent, næsten med lød af citronfromage. Ved bouqueten er der hverken noget pebret eller noget specielt blomstret. Det dufter mest af øl efter tysk forbillede. Jeg ved ikke, om der er brugt Halletauer-humle i brygget, men det ville være mit gæt.

Smagen ligger også i det humlebitre hjørne. Brygget er ganske aromatisk i sin bitterhed, der indeholder en snert af vindruekerner og et strøg af ananaskirsebær. Det er lidt svært at sætte fingeren præcis på, hvad brygget smager af, og det passer vel også meget godt til en urt, det praktisk taget også er umuligt at indhente viden om.

Men bryggeriet selv leverer måske et hint til smagen. Sarurt skulle være pebret, og måske kunne den småsyrlige smag, der skærer igennem det ellers nogenlunde fyldige bagtæppe af humle godt minde lidt om fx hele, kogte peberkorns bismage.

Det er også den syrlige smag, der vokser med tiden, og gør brygget en smule langt at komme igennem. Den klassiske, initiale bitterhed er ellers rar, men måske heller ikke i sig selv helt nok til at brygge en stor øl på. Når det så oven i købet er et af de mindre smagfulde elementer, der ender med at dominere, så magter brygget ikke at hæve sig over middelniveau.

Alt for god er den dog under alle omstændigheder til at byde Esben Lunde Larsen. Skulle jeg nogensinde byde ham på noget som helst skulle det være en stuevarm Afskum, der var mindst halvandet år over sidste anvendelsesdato.

3-stjerner

Ask Salturt, Næstved Bryghus/Excellent wine

2016-02-09 17.30.56Før koncertøl …

Allerførst skal jeg rette en fejltagelse. Jeg har tidligere skrevet, at Ask-serien fra Næstved Bryghus er forbeholdt hotel- og restaurationsbranchen, og at bryggene derfor ikke kunne fås i almindelig handel. Åbenbart har jeg misforstået – ikke hvad Excellent Wine skriver om serien på deres hjemmeside, men derimod hvad de mener med det. Når de skriver “Excellent Wine lancerer sin helt egen øl til hotel og restaurationssektoren” fremgår det jo intetsteds at brygget ikke samtidig indgår i diverse supermarkeders sortimenter. Jeg syntes dog det fremgik så meget mellem linjerne, at jeg valgte at melde ud, at det ikke kunne fås i almindelig handel – der kan man være så uforsigtig.

2016-02-09 21.36.51

Vi er nået til nummer 3 i serien. Den blev nydt i tirsdags til aftensmaden før jeg skulle til koncert i Amager Bio. På plakaten stod det gamle, amerikanske kult-band The Residents. Første gang, jeg hørte om dem var i billedkunsttimerne i 3. g tilbage i 1993 (wow, er det  længe siden?). Dengang havde de allerede over 20 år på bagen. Aftenens ekstraordinære præstation blev ikke mindre imponerende af, at de nu – med over 40 år på bagen – stadig var aldeles i fuldt vigør. Forfriskende mærkeligt, syret, ekstremt støjende, garneret med nærmest barnagtigt klovneri – sådan er det, og sådan har det altid været.

2016-02-09 20.17.13

Koncerten var også en stor oplevelse, fordi det endelig lykkedes mig at opleve dem. Tilbage i 1999 kunne jeg have oplevet dem på Roskilde Festival, men jeg missede dem, da jeg havde drukket for meget billigt hvidvin. I 2011 – tror jeg nok – spillede de i Aarhus, og gamle læsere vil vide, at jeg på det tidspunkt faktisk boede netop der. Imidlertid havde jeg travlt med at have et lille barn, og en uafklaret arbejdssituation gjorde, at det desværre heller ikke skulle blive den gang, jeg oplevede dem.

2016-02-09 21.34.47

Men da jeg så for et par måneder så, at de kom til København – og oven i købet mit elskede Amager, så skulle det bare lykkes denne gang – og det gjorde det!

Til aftensmaden før koncerten valgte jeg så denne ‘Ask Salturt’. Krydderiet hedder ikke kun sådan, fordi det smager salt, men også fordi planten er salttolerant og kan gro i saltholdig jord. Desuden er brygget tilsat lakrids og kandissukker. Jeg erkender blankt, at jeg vrænger en kende, ved læsning i etiketten, også selvom jeg minder mig selv om, at det ikke er en tysk middelalder/renæssancetradition inden for ølbrygning, der er forbilledet, men derimod en gammel nordisk tradition … Men … come on. Salturt er spændende nok, men kandis og lakrids? Virkelig?

Til gengæld gør brygget inklusive tilsætninger godt i næsen, og det endda allerede ved skænkning, hvor friske paranødder og kaffe blander sig lystigt. Her mærker man også lakridsen som et skarpt indslag, der imidlertid også kan minde lidt om mørt dækgummi. Visuelt forledes man omgående til den vildfarelse, at der er tale om en stout. Men der er nu tale om en mørk lager-øl – eller en bayersk øl – som dem, Mads Skjern fra Korsbæk ikke drikker. Skummet narrer i den forbindelse også, for jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde har set en ikke-stout med så mørkt skum.

Og uanset hvor irriteret man måtte være over tilsætningerne, så er det altså bare godt tilsat og blandet. Den bitre, fyldige kaffe gør omgående godt, ikke mindst fordi lakridsen smager igennem i perfekt velafstemthed med kaffen. Og hvad med salturten, tør man spørge? Vel, jeg gætter på, at den med sin salte smag forstærker og afrunder lakridsen. Egentlig salt smager øllet dog ikke ligefrem, men er der lidt ‘salte fisk’ over den måde, lakridsindslaget leger med smagsløg og kaffe på.

Næstved Bryghus fortjener ros for deres blandeevner – det er ganske vist, og jeg vælger at undlade at ærgre mig over, at jeg nok aldrig finder ud af, hvordan brygget smager uden tilsætningerne.

Ligesom jeg vælger ikke at ærgre mig over, at jeg aldrig fik set The Residents med de fire originale medlemmer af bandet … men hvem de egentlig var, står vist også hen i det uvisse.

5-stjerner

Ask Steenurt, Næstved Bryghus/Excellent Wine

2016-02-03 14.53.52Til nydelse og føde …

Jeg hugger mig videre ind i det betragtelige lager af øl, jeg har efter min 40-års fødselsdag. Som jeg fik fortalt, da jeg havde anmeldte den første fra denne serie, fik jeg hele 5 af mine flinke naboer, og jeg har tænkt, at jeg lige så godt kan anmelde dem i den samme rækkefølge, som bryggeriet har udtænkt. De er nemlig nummereret fra 1-5.

Om Stenurt (steenurt er vist bare en hipstersmart/historisk stavemåde) fortæller bryggeriet, at det er “en gammel, nordisk lægeurt, som man mente kunne nedsætte blodtrykket”. Wikipedia fortæller, at det er en staude, med en utrillion (eller i hvert fald over 50) europæiske arter, men nævner ellers intet om dens brug som lægeurt. Nogle kan spises, andre kan ikke, fordi de er smågiftige … og det er sådan set det. Jeg formoder at marketingafdelingen, eller hvem det nu ellers er, der står bag konceptet, faktisk har lavet grundigere research end at bruge Google University’s bibliotek, og det skal bestemt de bestemt have anerkendelse og ros for herfra (ja, den er god nok, du har netop oplevet Kajs Ølblog give ros til en marketingafdeling og ja! Verden er væltet og virkeligheden gået i stykker).

Brygget betegnes som en ‘lager’. Og det er helt korrekt dansk, og ikke udtryk for en anglo-inficeret, dumsmart måde, at sige ‘pilsner’ på. Det ses tydeligt på farven, der er dybt mørkebrun (og grumset), mens det noget knappe skum holder en relativt lys, off-white lød. Der er tale om en rigtig ‘bayersk øl’, som dem Mads Skjern ikke drak.

Duften forventningsafstemmer i retning af et syrligt-sødt bryg, velmaltet og velfydigt med noter af svesker og overmodne blommer. Uden at dette er ubehageligt, er man alligevel heldigere med smagen. Her træder malten ekstra meget frem med smag af krydrede maltbolsjer, en knivspids karamel, og så ellers rigeligt med varm bitterhed af hasselnødder.

Bitterhedens kraft balancerer fint på et punkt, hvor brygget kan nydes ganske for sig selv, eller optræde som velvalgt tilbehør til især kraftige, krydrede retter. Som hoteløl – serien er jo udviklet til at bruges i hotel- og restaurationsbranchen – rammer den dermed rigtig godt. Og er man så uheldig, at man er en almindelig dødelig, der ikke har råd til at bo på hotel i tide og utide, så skal man bestemt gribe chancen, og få prøvet den her, hvis muligheden byder sig.

Hvor meget af den gode smag, der egentlig kommer af stenurten, står hen i det uvisse – men nogen skade gør den næppe.

4-en-halv-stjerne

Ask Jærnurt, Næstved Bryghus/Excellent Wine

2016-01-04 19.29.02Måske lidt langtrukken …

Til min fødselsdag skænkede min nabo mig fem øl af en ny serie fra Næstved Bryghus. Jeg måtte google mig frem til, hvem der egentlig stod bag, for det sydsjællandske bryggeri ser ud til kun at have lagt brygudstyr til. Egentlig er det et foretagende ved navn Excellent Wine, der står bag konceptet, og serien er brygget til ‘hotel og restaurationssektoren’. Hvis jeg forstår det ret, fås brygget altså ikke i almindelig handel.

Det er en rigtig god gave, som jeg skylder min nabo stor tak for (ud over glade daglige hilsener, smil, et skud rom, når der skal bages julekager, samt en borehammer i ny og næ).

Navnet på serien er hentet fra den nordiske mytologi, Ask Yggdrasil, livets træ, som vokser ind i himlen, og ved hvis rødder visdommens kilde springer. Desuden er bryggene krydret med traditionelle urter fra vikingetiden – her som antydet i titlen jærnurt (sic) – så det er også både Nyt Nordisk og hipster på én gang. Det er alt sammen meget fint og flot, men nu må vi se om bryggets kvalitet kan holde til konceptets storhedsforjættelser (ordspil intenderet).

Brygget dufter småsyrligt og lethumlet og mest af alt frisk. Brygget er nydeligt rødbrunt – rustfarvet måske endda, og det har da også lidt med jærn at gøre. Skummet er hvidt som den sne, der i skrivende stund omsider falder. Måske er der lidt mere Fimbul over dette bryg, end den noget slatne juleøl, jeg prøvede tidligere?

Jo! Et betragteligt kvantum forventninger indfries ved indtagelse af de første mundfulde. Brygget kombinerer elegant humlebitterhed og honningsødme i et større 1+1=3 -hele, der peger i retning af en anisbolsjer med rosmrindrys. Den bedste oplevelse lader dog vente på sig. Først i eftersmagen sætter en tung, krydret og bitter eftersmag ind. Hasselnødder, urter og løvtræ sætter sig bagest ved gummerne, og giver en langvarig, subtil massage.

Der ser ud til at være dømt nydeøl – oven i købet en frisk én af slagsen, der ikke fylder for meget i munden før den egentlige oplevelse – eftersmagen – indfinder sig.

Desværre kan brygget ikke helt stå distancen. Om det er temperaturen, der gør brygget slattent, eller fordi eftersmagen bare ikke er helt så ‘lige i øjet’ som først antaget skal jeg ikke kunne sige. Men alt i alt er brygget alligevel ikke helt karakterfuldt nok til at forblive lige interessant, når man har en hel halv liter, man skal have gjort kål på.

Det ender med at være lidt langtrukkent. En almindelig 0,33 l havde været rigeligt.

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme