Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Lervig Aktiebryggeri

Lucky Jack Extra Hard IPA, Lervig Aktiebryggeri

Bare lige en hurtig én …

Hvor var det, jeg købte den? Sandsynligheden taler for Fakta – for der går jeg som bekendt oftest på indkøb, men det var ikke i min foretrukne filial på Husum Torv. Jeg husker også, at jeg fiskede den op fra en spotvarehylde, hvor den stod helt alene og græd, som den sidste i et parti.

Eller okay … den græd ikke. Men den så altså meget alene ud, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte gøre en ende på dens lidelser.

Sidst jeg havde en Lervig-øl på programmet, var jeg ikke videre imponeret, så måske er det tid til en revanche. Denne gang er der en ‘Extra Hard’ IPA på programmet, hvilket fra starten hæver forventningerne, men også nærmest garanterer et godt resultat, såfremt brygget ikke er gået helt galt.

Duften er røget – udover de med typen forbundne (og elskede) noter af bergamot og grannåle, tilsat en blomsterkrydret variant af hyld og ingefær. Jeg ville ikke kalde brygget ‘hårdt’ for nuværende – det kæler lige lovligt meget for den ukomplicerede men velgørende olfaktoriske nydelse. Til gengæld må betegnelsen ‘ekstra’ siges at være i orden.

I smagen er jeg igen mindre tilbøjelighed til at acceptere betegnelsen ‘hård’. Den skal være lidt mere hård og brutal for at retfærdiggøre attributten. ‘Ekstra’, til gengæld, er igen retfærdiggjort i en magelig, omend tung og venligt gnubbende aroma af ingefær, egetræ og koriander – tillige med the usual suspects – grannålene, der i dette tilfælde er modne og ikke spæde i udtrykket.

Desuden er brygget ganske forfriskende, og med sit rene og klare udtryk, hvor aromaerne blander sig så fint sammen, får det undertiden endda et let og vederkvægende udtryk, jeg igen har det svært med at hæfte betegnelsen ‘hård’ på …

… ‘ekstra’ er den til gengæld i rigeligt omfang.

Brown Boobies Falling, Amager Bryghus (Det løse I)

2017-07-03 18.48.14En cirkel sluttes …

Nej, vi springer ikke med det samme ind i Amager Bryghus’ store lovende 2017-kollektion. Vi starter stille og roligt ud med en af de løse, for lissom at starte lidt langsomt – som en prolog, ligesom ved det nys startede Tour de France. – Uden yderligere sammenligning i øvrigt, thi flaskerne fra Amager Bryghus indeholder kun naturlige ingredienser … i den udstrækning danske ingredienser kan være naturlige med Esben Lunde Larsen som minister på tredje år i træk, og i hvert fald langt færre syntetiske stimulanser end dem som cykelrytterne tyller i sig både peroralt og intravenøst på og mellem de lange etaper. Det er i øvrigt også derfor, jeg ikke gider cykelsport længere.

Egentlig er der ikke så meget prolog over brygget – især ikke i betragtning af, at det er fra sidste år, og at der er tale om en natsort porter på 7,5%. Det mest spændende for mig rent personligt er dog, at jeg faktisk har været med til at brygge dette bryg … en lillebitte smule i hvert fald. Jeg var der, da det blev sat over, og jeg var med til at trække den kogte urt ud af mæskekarret.

Om det kan man læse her, hvor man også kan se billeder af bryggeren Mike Murphy fra Lervig-bryggeriet, der samarbejdede med Amager Bryghus om brygget. Det bliver ikke sidste gang, kan jeg afsløre, at samarbejdsbryg vil blive behandlet i løbet af temaet.

Men skønt er det at få lov til at smage på et bryg, man selv har været med til at lave … sådan da. Brygget skummer ikke voldsomt – måske fordi det kræver lidt tålmodighed at få krænget det seje bryg ud af emballagen. Til gengæld er skummet nydeligt orangefarvet, og har dermed i kulør og kvalitet, hvad det måske ikke har i kvantitet.

Umiddelbart kan bryggets duft være lidt svær at pinpointe. Lidt lakrids, friskkogte nye kartofler, vanille og en smule alkohol. Så går det nemmere med smagen. En kop kaffe med nydeligt velafstemt bønnemængde og med kokossen præsent, men aldeles velafstemt. Den kan smages som en gennemtrængende sødme – ikke ulig den man får, hvis man spiser en ‘Bounty’ uden at indtage kokos og chokolade hver for sig.

Diskret og smagfuld engelsk lakrids – engelsk fordi den ikke er sød, diskret, fordi den ikke kæfter op over for de andre ved kaffeseselskabet – melder sin ankomst tillige med en tungere sødme af rørsukker. Efterhånden blander snakken om de små borde, og klirren af de fine kaffestel sig lige netop på den måde, så ikke ét ord kan forstås af hvad der siges, idet kvantespringet til den ultimative hygge tages.

Og sådan fortsætter det, så længe der er bryg i glasset. Og med mindre man er en douchebag, en hyggedræber og en partykiller vil der være bryg i glasset i ganske lang tid. For brygget holder sin forskelligartethed tiden ud, an ansporer nyderen til at – ja, nyde frem for bare at hælde det i sig.

En rigtig hyggeøl. For mangfoldighed er hyggeligt.

Og skulle man allievel komme til at kede sig, er der som altid spændende historier på flaskerne. Ligesom med øllet, giver Amager Bryghus aldrig køb på underholdningen. Men dén må læserne selv opsøge ved at købe sig en flaske …

5-en-halv-stjerne

Lucky Jack, Lervig Aktiebryggeri

2017-03-08 17.31.05Svær kode at knække, eller …

Tilbage til det gode parti øl, jeg forleden hentede på Amager. Denne norske pale ale efter amerikansk forbillede har jeg set i flere velassorterede supermarkeder, eller i hvert fald i Irma, hvor den har gjort sig til med sine afdæmpede pastelfarver og uprætentiøse ydre. Selvom jeg nødigt indrømmer det, vil jeg ikke udelukke, at grunden til, at den ikke har fundet vej til min indkøbskurv før nu er, at den netop tager sig så jævn ud, endskønt der er tale om en specialøl fra et endog ganske velrenommeret bryggeri. Jeg har endda hængt ud med brygmesteren, Mike Murphy, da jeg sidste år var på besøg på Amager Bryghus.

Men nu skulle det være. Jeg har selvfølgelig høje forventninger – ikke mindst fordi Mike Murphy og ikke mindst hans bryg gjorde stort indtryk på mig ved besøget.

Det er et meget lyst bryg – citrongult og nydeligt tåget og med passende, fintmasket og ganske stabilt skum. Såvidt så godt. Bouqueten er straks lidt vanskeligere at blive klog på. Fra starten synes brygget en kende tyndt, og i hvert fald spiller bitterheden anden- hvis ikke ligefrem tredjestemme i et enten svært tilgængeligt, eller slet og ret kedeligt stykke kammermusik. Der er til gengæld rigeligt syre, der synes at komme fra gæren – uden at det bliver overvældende, men brygget kan ikke løbe fra, at det dufter mere af lime med en sjat eddike end af øl.

Smagen er heller ikke lige til at få rede på ved første slurk … og heller ikke ved anden og tredre. Selvom man hiver endda store mundfulde indenbords, og plasker brygget godt rundt i mundens afkroge, aftvinges brygget kun modvilligt egentlig humlearoma. Der er dog fortsat rigelig gærsyre, og det er såmænd fortsat ikke værre, end at det er ganske forfriskende. Men smagfuldt? Indtil videre minder den mest om Ørbæks populære hyldeblomstøl, Fynsk Forår, som jeg heller aldrig har forstået.

I eftersmagen udløses bagom den fortsatte syrlighed omsider lidt humlesmag i form af noget ikke helt frisk løvtræ. Der er tale om en bøgestamme, med mange år på bagen, der har fået lov at ligge lidt for længe, lidt for fugtigt, før den blev taget i brug.

I det mindste passer bryggets afdæmpede ydre da med det indre. Eller er det mig, der ikke forstår mig på, hvad godt øl er, og helt har misforstået konceptet bag dette bryg? Det er jo trods alt velrenommerede Lervig, der står bag … Enten har jeg bare meget svært ved at knække koden, eller også er dette ikke nogen særlig spændende øl.

Mike Murphy citeres på bryggeriets hjemmeside for følgende indsigtsfuldhed: We are only as good as our last beer – det håber jeg sandelig ikke er sandt.

2-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme