Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren i overflod"

Kategori: Memento Mori

Memento Mori: Fra ild er du kommet, Kongebryg

2016-07-28 18.03.03Midterfeltet …

Jeg fik jo taget de tre Kongebryg i Memento Mori-serien i den helt forkerte rækkefølge. Skulle man være i tvivl, er brygnavnene en pastiche over kirkens begravelsesritual, hvor remsen jo egentlig lyder:

Af jord er du kommet
Til jord skal du blive
Og af jord skal du igen opstå.

Rækkefølgen, jeg fik taget Kongebrygs øl i, giver følgende remse:

Til jord skal du blive
Fra muld skal du genopstå
Fra ild er du kommet.

Ja, det var vist ikke særlig imponerende. Det skal jeg vist – som min gamle tysklærer i gymnasiet gerne sagde – ikke gå hjem og prale med (det var godt nok ikke mig, han sagde det til. Jeg klarede mig – som halvt prøjser, halvt nordfriser – generelt godt i tysktimerne). Det der ærger mig mest er, at den ændrede rækkefølge ikke engang er rigtig fjollet … den er bare forkert.

Nå, det skal ikke slå mig ud. Jeg har jo sådan set bare taget bryggene i den rækkefølge, der gav mening for mig, og så til pokker med den ønskede orden. Anledningen til dette bryg var den simple, at jeg hellere måtte få ryddet det lager af Kongebryg, jeg selv havde anskaffet, før jeg gik i krig med dem, som jeg fik kastet i nakken, da jeg var på bryggeribesøg. Der var kun denne tilbage i eget lager, så det var en overskuelig opgave.

Untappd kategoriserer øllet som en Red Ale – og for min skyld gerne, selvom farven egentlig ligger ovre i temmelig mørk bordeaux. Mørket til trods er det et letflydende bryg med en karsk – omend også noget svag – bouquet. Vi er igen ovre i det syrligt belgisk-inspirerede. Kongebryg lægger tungt sin trend på det europæiske kontinent, mens fx. Amager Bryghus i langt højere grad lægger vægten på den anden side af Atlanten..

I munden vejer brygget alligevel tungere end den (lidt for) lette bouquet varslede. Maltprofilen er overraskende fyldig og yder svage noter af mælkechokolade, mens syren skærer lidt i gummerne med egetræ. Forrest under tungen mærkes smagen af friske græsstrå. Brygget er tilsat fennikel og kvan (det måtte jeg slå op), og mon ikke det er en snert af det, man smager forrest i munden?

Igen-igen-igen mangler brygget etikettens fandenivoldskhed, og bryggenes åbenlyse kvaliteter til trods fanger jeg altså ikke helt det grufulde tema, når nu øllene er nærmest alt andet end.

Men et rart bryg er det uanset hvad. En middle-of-the-road ale og en all-round mad-øl, der ligger magelidt midt i feltet … men alligevel uden at blive konform eller kedelig. Det er ikke altid, man har brug for en øl, der smager som jadekejserens ferskner, lagret i ambrosia og kogt i asernes mjød. Mindre kan også gøre det, og Kongebryg leverer med dette bryg et udmærket bud på, hvordan.

3-en-halv-stjerne

Memento Mori: Fra muld skal du genopstå, Kongebryg

2016-07-22 17.49.14Min anbefaling i sommerheden …

Skynd jer! Før I smelter eller spontant antænder, så frekventér jeres lokale Føtex Food, og se, om de skulle have en enkelt – eller to eller tre – af dette prægtige bryg stående endnu.

Der er tale om en saison efter belgisk forbillede. En forfriskende sommerøl, med en relativt høj alkoholprocent. Det sidste er ikke så vigtigt lige nu. Det vigtigste er, at få bekæmpet den modbydelige helvedeshede, som har ramt os de sidste par dage.

Bryggeriet – Kongebryg – var jeg i øvrigt på ekskursion til i går. En udførlig rapport om dét er undervejs, men i betragtning af omstændighederne (altså det ulidelige sommervejr) prioriterede jeg denne anbefaling højere.

Ved åbning udløser brygget en fjollefornøjet duft af forårsblomster og forårsfornemmelser, og for den indre nethinde ser man flokke af selskabeligt overrislede flamske landarbejdere i lystig kædedans. Allerede nu er det passende at indskyde, at den grumme etiket, forestillende en savlende dødning dårligt kunne være mere malplaceret. Mere munterfjollet og livsbekræftende øl skal man lede længe efter.

Duften af hyld og roser – og alle associationerne – forplanter sig i lokalet ved skænkning. Ubønhørligt påtvinges alle tilstedeværende omgående løssluppen og totalt uanstrengt glæde. Dykker man længere ned i duften – fx ved at inhalere det luftbårne og effektive antidepressiv – så gemmer humlen sig om kap med en friskgæret syrlighed. Til sammen giver de et frisk hug, der yder brygget en seriøs karakter, der måske (men også kun måske) manglede i den lalleglade indledning.

Bryggets ydre er desuden en oplevelse i sig selv. Ordet “Uigennemsigtig” rækker langt fra. Der er tale om en pomelovfarvet plade inde bag glasset. Fuldkommen ensfarvet alle 360 grader rundt. Det engelske ord opaque slår meget bedre til, end det danske ord, der sådan set bare udtrykker noget, det ikke er. Dette bryg nøjes slet ikke med ikke at være gennemsigtigt. Nej, det gør meget mere end det.

Skummet – højt er det, flot er det og genstridigt er det. Brygget skænkes med tålmodighed, ellers ryger bryg og skum ud over glaskanten. Jeg måtte smage på skummet – simpelt hen fordi jeg blev træt af at vente. Bitterheden er sprød som indholdet af en nyåbnet corn flakes-pakke, og skarp af nyskåret løvtræ.

Til sidst kunne selve brygget også smages. Her udviser brygget en udsøgt saison-karakter med en fersk, tørstslukkende kerne, pikant garneret med den i skummet noget mere præsente bitterhed. I selve brygget leverer den akkurat den bitterhed, der skal til, for at brygget i sin vederkvægelse aldrig kommer til at føles ufyldigt eller smagsløst. Humlen mærkes som et stik af friske grannåle med en efterfølgende essens af lakridsrod, der afrundes af gærens friske syre og fylde.

… og jeg, der ellers ikke kan lide sure øl. Det er nu heller ikke fordi denne øl er så sur igen, men jeg føler mig alligevel lidt som en gammel hund, der har lært et nyt trick.

Forresten indgår der gulerødder (that’s a first) og ingefær (nae a first) i brygget. Ingefæren kan (som brygmester i øvrigt fortalte mig) ikke smages. Gulerødderne – der heller ikke kan smages – gør et eller andet ved ingefæren. Til gengæld tror jeg ikke de to har ophævet hinanden til ingenting. Nej, som i et Hegelsk byggesæt er de to blevet forenet i en syntese – hvor ingefærens karske prikken og åbning af smagsløgene er bevaret intakt – men ingefærens anmassende smag er nivelleret.

– Godt arbejde!

Denne blogger bukker og takker og giver anbefalingen af dette vidunderlige sommerbryg videre. Skynd jer, mens de stadig kan fås! Få øl jager det djævelske solskinsvejr bedre væk end dette.

5-en-halv-stjerne

Memento Mori: Til jord skal du blive Bacon Porter, Kongebryg

2016-07-13 13.55.27Nr. 750 – mangler lidt bacon …

Jeg er ca. én uge inde i min ferie, der godt nok bærer meget præg af den drejning mit privatliv har taget. I de sidste dage har jeg hjulpet min ekshustru Linda med at flytte og indrette sig i sin nye lejlighed, så tiden til at skrive har ikke rigtig været der. Det, der nu kun er min lejlighed kom i den anledning til ligne – om ikke Jerusalem år 70, så i hvert fald Tyrkiets Parlamentsbygning fredag aften. Sådan cirka samtidig med at dén blev skudt i smadder var jeg fuldt beskæftiget med at rydde lejligheden op, samle stumperne af mit liv sammen, og i det hele taget få taget mig sammen til at tage sammen til at få skuden på ret køl igen.

Meget tid er der ikke, for i skrivende stund står jeg på spring til at tage på afskedspicinic for min gode ven og hyppige gæsteanmelder Gedved, der har fået tilbudt arbejde i Norge. Gedved og jeg selv er levende beviser på, at det borgerlige Danmark enten bevidst lyver, eller slet ikke har nogen anelse om beskæftigelsessituationen herhjemme, når de påstår, at der er arbejde til alle dem, der gerne vil arbejde. Hvis man skal flytte til udlandet (i mit tilfælde Irland) for at kunne forsørge sig selv, er det udtryk for en endog meget stor vilje til at arbejde og et hjemligt arbejdsmarked, der er umuligt.

Men ud over, at jeg hjalp min ekshustru med at flytte (bare fordi man er skilt, behøver man jo ikke være sure på, endsige nogle dumme svin over for hinanden) fik jeg jo også prøvet nogle nye øl på Sorte René – eller nye og nye – øl, jeg ikke havde prøvet, eller i hvert fald ikke anmeldt før … ja, så oven i alt muligt andet har jeg nu også fået et hængeparti på bloggen. Det går alt sammen meget godt, kan I nok se.

Men first things first, som det jo hedder på nutidssprog. Kongebryg har med denne øl sin debut på Kajs Ølblog. Hjemmesiden er p.t. under opdatering, så dér er der ikke megen information at komme efter. Af den ca. lige morbide og gruelige etiket fremgår det imidlertid, at øllet er “Håndbrygget i det gamle våbenværksted på Gardehusarkasernen i Næstved” Kasernen blev endeligt nedlagt i 2003, men bygningerne lever altså videre og bruges i dag – ifølge denne blogger – til noget meget mere fornuftigt end tidligere. Make beer, not war, eller hvad dét nu hedder på nutidssprog.

Tre øl er produceret under det dunkle slogan ‘memento mori’ husk, du skal dø. Jeg har anskaffet dem alle tre, men valgt denne som øl nr. 750 på bloggen, fordi den er brygget med bacon. Det har jeg aldrig set før, men det måtte jo ske. Duftindtrykket i Amager Bryghus‘ ‘Todd‘ er lidt derhennead, uden at dét bryg imidlertid indeholder den mindste smule gris. Jeg blev gjort opmærksom på “Til jord skal du blive” via facebookgruppen “Metal Till I Die“, hvor et par billeder af brygget var ledsaget af teksten “Bacon Porter … den har bare at smage mædl”.

Ikonografien er i hvert fald mædl med ituhuggede dødningehoveder og brækkede knogler på en rodet jordbund. Bryggets førstehåndsindtryk peger – trods adækvat dunkelhed – dog lidt i en anden retning. Duften er præget af en tæt sødme af svesker, garneret med en stænk vineddike. Brygget flyder samtidig ganske let, og det lave skum bruser og knitrer som var det det muntreste festfyrværkeri. Når dette efter en liden stund er stilnet af, kan man fortsat beskue bobler, der dybt nede fra brygget søger opad for at danne små perler i overfladen – en colastout if there ever was one (I ved – nutidssprog).

Men fylden er heldigvis intakt. Det er kun på det ydre, at betegnelsen ‘colastout’ passer, for brygget føles hverken tyndt eller smagsfattigt. Der er tilpasse mængder lakrids, der dog ikke kan se sig fri for at være småstøvet af gærindslaget. Ellers byder brygget på et solidt skud kahluasødme samt -alkohol, og det endda helt uden at der er tilsat kaffe i brygget, sådan som det ellers jævnligt går for sig. Lakrids er der i øvrigt heller ikke tilsat, kun den førnævnte bacon og – malurt. Måske for at understrege dødstemaet, mens jeg må være læserne svar skyldig, hvad krydringen kan have haft af betydning for bryggets smag.

Ligesom lakridsen til tider er lidt tør, truer sødmen også med at blive lidt kvalm. Det er som om, der ikke er 100% styr på brygprocesserne, hvilket nogen gange kan falde heldigt ud, mens det andre gange giver et bryg, der bare ikke er helt så godt, som det måske kunne have været … det er den fornemmelse, jeg sidder med, efter dette bryg.

Men alt andet lige er det da stadig en smule mædl. Slayer er det imidlertid langt fra. Måske er det Scorpions … allerhøjst Accept.

Baconen? Den kan man ikke smage. Øv.

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme