Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Kategori: Kona Brewing Co.

Big Wave, Kona Brewing Co. (Grænsehandel III)

Flugt fra lava mod konfirmationen …

Netop som helvede (aka vulkanen Kilauea) bryder løs på Hawaii er jeg nået til at anmelde denne øl fra samme lokation. Tilfældighed? Helt sikkert – og desuden et resultat af min fortsat verserende bloggerdovenskab, for det er vel over en uge siden, den blev drukket.

Denne skyldes fortsat mange andre jern, jeg har i ilden. Ikke mindst online, hvor jeg er begyndt at spille (lidt for meget) Minecraft igen. Ellers er der fortsat familie-tam-tam’er der skal passes, og alt for meget arbejde … Jeg skal om ca. 20 minutter til konfirmation for min ældste niece, så jeg kan kun lige akkurat nå det.

Ikke meget anderledes end de tidligere Kona-øl, jeg har anmeldt, er denne gyldne pale ale tilpasset det geologiske stillehavs-hot-spots modbydelige varme og fugtige klima. Drikkelighed og friskhed går i en vis grad forud for aroma. I duften mærker man således en hel del vand, men også en ren bouquet af honning. På trods af vandmængderne føles den tiloversblevne bouquet ikke egentlig svag eller syntetisk.

Brygget er sprudlende friskt i kæften, hvilket giver en skarp og lækkert stikkende mundfornemmelse. Den søde malt får brygget til at glide let ned – det er nok at foretrække, når man er ved at blive stegt af både sol og lava på én gang. En nogenlunde præsent humle får lige netop afleveret nok friskskåret bøgearoma, let sødet med syrénnektar, til at man ikke keder sig under flugten fra egnens tyndflydende lava.

Hvis fødderne formår at bære, kan man måske også akkurat nå at svømme langt nok ud til at man ikke bliver kogt i stedet for stegt … Bare man nu ikke bliver ramt af en bølge på vejen.

Fire Rock, Kona Brewing Co.

Halvmørk, velkendt wienerimpression
Mere hawaiiansk øl – denne gang en overgæret en af slagsen. Det passer så fint i sommervarmen, der er så kraftig, at den får en til at spørge, om det nu også er et fuldstændig geologisk inaktivt sted man bor, om det nu kan være rigtigt, at solen alene kan varme så meget, om vi i virkeligheden ikke ligger oven på Europas svar på Kalauea, og det er derfor man konstant brænder fødderne i sommervarmen?
Vi er gået fra den lyse pilsnerøl over til den blege ale. Man kunne have forventet, at alt hawaiiansk øl er lyst, what with varmen and all, men bryggeriert har faktisk også en stout i sortimentet. Den kunne desværre ikke findes i Bilka – og jeg har heller ikke set den andetsteds, men det kunne være spændende at prøve en tropisk stout. En contradiction in terms if there ever was one.
Nærværende øl er nu alligevel lidt mørkere end sin undergærede broder. Den holder en lød som en wienertype med off white til letgyldent, brusende skum. Ligesom ved pilsneren er der en del kulsyre i brygget, hvilket om ikke andet gør det forfriskende. Duften er skarpt aromatisk og præget af blomster, fortrinsvis roser med en syrlig kant af umodne æbler.
Nøgleordene er bitterhed og fylde – men mest fylde. Brygget præges af nødder, malt og en snert af smeltet, måske lige akkurat branket karamel, der leder hen til en sød og langvarig maltaroma i eftersmagen. Wienerindtrykket slår så kraftigt igennem, at hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at det var en sød, blød og rund classic pilsner, man sad med, frem for en pale ale, der oftest kendes som frisk og skarp, og mere præget af de aromaer, der fandtes i bouqueten. Disse er underligt fraværende i smagen, men erstattet af noget, der er lige så godt.
Det er især for fyldens skyld, brygget her skal nydes. Vandigheden er overraskende fraværende, og det er faktisk sådan, at jeg ikke vil klassificere denne øl som en sommerøl på samme måde som den foregående. Det er meget mere en mad-øl eller en nyd-til-en-god-film-øl, end det er en sluk-tørsten-når-temperaturen-når-en-googolplex-Kelvin-i-skyggen-øl. I sig selv er det en velafrundet, velkomponeret – og velkendt smagskombination, der, omend den rammer plet i udtrykket, alligevel brillerer ved at vælge det sikre frem for det eksperimenterende.
4-stjerner

Longboard Island Lager, Kona Brewing Co.

Ingen grund til at tage til Hawaii

Jeg har prøvet en del amerikansk øl efterhånden, men aldrig fra staten Hawaii. Vi har allesammen hørt om paradiset Hawaii, med de brede sandstrande, palmesuset, det tropiske kystklima, surfkulturen og ikke mindst skjoldvulkanerne med tyndtflydende lava, der løber så hurtigt at man ikke kan undslippe den, hvis man står på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Kort sagt et rædsomt sted, hvor der er alt for varmt og fugtigt, hvor man overhovedet ikke kan foretage sig noget som helst interessant, og hvor man oven i købet risikerer ufriviligt at agere støbeform for et inverteret haut-relief i smeltet sten.

Det skulle da lige være for at prøve deres øl, at man lagde vejen forbi. Kona Brewing Company ligger som måske allerede antydet på Hawaii, men heldigvis kan man for tiden få deres øl i Bilka, så der er ingen grund til at tage til det gudsforladte helvede på jord.

Øl fra tropiske klimaer byder sjældent på meget smag. Til gengæld er der tit masser af friskhed (læs: vand) som følge af klimaets modbydelige barskhed. Der er stort set kun et parameter for ølbrygningen. Skal øllet passe til sommeren, hvor det er meget varmt, eller vinteren når det også er meget varmt? Og når udfordringerne ikke er mere komplekse, bliver vandet i øllet nemt den mest fremtrædende ingrediens.

Og således kan det være så mægtig rart, når ens forventninger ikke bliver indfriet. Øllet er godt nok forfriskende, og tydeligvis brygget til temperaturer på den anden side af de 30 C i skyggen. Jo, vandet er fremtrædende – bevares. Men det er smagen så sandelig også.

Det er noget så sjældent som en forfriskende sommerøl, der faktisk smager af noget. Man mærker det allerede i duften, hvor en skarp, sød, og ren blomstret duft rammer næseborene med en blanding af sødlig humle, hyld, roser og en snert af syren.

Smagen er først og fremmest præget af en både sød og stærk humle. Den er meget præsent, skarp, faktisk lidt metallisk, hvilket gør den så meget desto mere forfriskende. En antydning af anis runder kækt smagen af og giver brygget lige netop den ekstra karakter, der gør den lidt mere end bare god. Vandet lader dog ikke vente på sig. Det er skam en vandig og frisk øl, men lige meget hvor tyndslidt den kliché er, har den sjældent været så velanbragt; thi det er en vandig og frisk øl på den fede måde! Vandet skæmmer ikke det mindste, det er heller ikke bare til stede ved siden af den gode smag, nej det indgår på forunderlig vis som et komplekst element i kompositionen.

En aromatisk sommerøl, der både overrasker med sin gode smag og sin forfriskende vandighed – uden at sidstnævnt på nogen måde går ud over førstnævnte – så har man set det med. Men måske er det ikke så mærkeligt. Amerikanerne er vant til tyndt, smagsfattigt (for at sige det mildt) øl, så det lå vel lige til højrebenet, at man et af de steder i USA, hvor vandighed og friskhed faktisk også er kærkomment, får det kombineret med noget smag på en sofistikeret måde, der er konkurrencedygtigt med det ligegyldige sprøjt de store amerikanske bryggerikonglomerater ellers hælder ud på markedet.
4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme